Werewolves Within

Ubisoft har de seneste år bevæget sig mere og mere ind på film og serie-territoriet med film som Assassin's Creed, en kommende The Division film, samt tv-serien Mythic Quest produceret af deres Film & Television afdeling. Deres nyeste film er komedie-gyseren Werewolves Within, som er inspireret af Ubisofts VR spil af samme navn. Spillet, såvel som filmen, tager inspiration fra det kendte selskabs-spil, hvor deltagere sidder rundt om kaminilden mens de prøver at gennemskue hvem iblandt dem er den farlige og morderiske varulv. Resultatet er en hyldest af det paranoide anklage-spil, hvor man aldrig er sikker på om personen til ens højre er en morder eller ej, og alle peger fingre af alle.

Der er masser af fede elementer i Werewolves Within, som lagde stor vægt på nostalgi, gode gammeldags B-films gyser-klichéer samt en meta-refleksion af sin egen genre. Den var gentagne gange sjov, og på trods af sin klassiske 'whodunnit' præmis, så var den hverken gennemskuelig eller langsommelig. Men selvom filmen formåede at underholde mig fra start til slut, så ramte den desværre ikke alle de markører, som den forsøgte at ramme, og især imod slutningen endte den med at være en smule flad, på trods af sin ellers fabelagtige opbygning. Det synes jeg desværre lidt for tit er et tema for gysere, men i Werewolves Withins første ⅔ dele var jeg heldigvis allerede solgt.

Werewolves Within følger den nyankomne park ranger, Finn Wheeler, som er spillet af Sam Richardson. Hvis navnet ikke nødvendigvis siger dig noget, så er det fordi at Werewolves Within er fyldt med umiddelbare ukendte skuespillere, som egentlig er et friskt nok pust til formularen også selvom der til tider bliver overdrevet en smule i det karikerede skuespil undervejs. Finn ankommer til byen Beaverfield midt ude i ingenting, som er fyldt til randen med hemmeligheder og indbyrdes stridigheder - et klassisk gysersetup set mange, mange gange før.

Hurtigt bliver publikum introduceret til landsbyens skæve beboere gennem Finns nyankomne øjne og bliver ajour med landsbyens nuværende konflikter gennem det gossip-glade postbud Cecily. Det er en simpel og effektiv måde at introducere landsbyen og præmissen på, og det fungerer effektivt og godt igennem Mishna Wolffs velskrevede dialog. Der er konstant banter og ping-pong imellem både Cecily og Finn, samt de skæve eksistenser i Beaverfield.

Det hele eskalerer drastisk, da en snestorm rammer Beaverfield på samme tid med et lemlæstet lig bliver fundet og filmen udvikler sig til en fingerpegende 'whodunnit' på kort tid - i bedste 'Varulv'-stil. Filmen holder momentum'et og den tryggede stemning kørende indtil slutningen af filmen, og den holdt mig gættende helt indtil slut.

Instruktøren Josh Rubin har gjort et godt stykke arbejde med at balancere humor og gys, selvom det ikke er alle jokes som lander lige godt. Der er masser af metakommentarer og referencer både til gyser-genren, men også situationer som folk familiære med 'Varulv'-spillet kan nikke genkendende til. Især i lydsiden og klippestilen er der skruet 110% op for gysergenren og der er utallige jump-scares undervejs. Om man er til dét eller ej, er selvfølgelig subjektivt, men jeg følte aldrig at Werewolves Within overbrugte dem, men benyttede dem mest af alt til at opbygge en trygget stemning.

Som sagt så var der masser af skæve eksistenser i Werewolves Within, og det er måske også én af de svageste elementer. For både Finn og Cecily er egentlig skruet relativt nuanceret og realistisk sammen, mens karakter-galleriet på sidelinjen er en tand for tegneserie-agtige, karikerede og stereotypiske. Det er ikke direkte ødelæggende og når det endelig fungerer godt, så bidrager sidekaraktererne med masser af charme og underholdning. Til tider bliver det dog desværre mere et forstyrrende element, når der bliver drastisk overspillet fra birollerne i visse situationer. Udtrykket bliver en smule forvirret, og det er ikke helt klart om filmen forsøger at være en komedie eller en gyser, og blandingen ender med at være en smule halvhjertet og have en fod i begge lejre på trods af sine vellykkede elementer fra begge genrer.

Werewolves Within var stadig en god og underholdende film på trods af dets skavanker. Selvom jokesne ikke altid ramte plet, så var der mere end rigelig som gjorde, og jeg var efterladt tilfreds og underholdt da rulleteksterne kørte over skærmen. Om det er den næste Knives Out, er jeg ikke helt sikker på, men den er helt sikkert værd at se, hvis du er til komedie-gysere, som ikke tager sig selv alt for seriøst.