Watch Dogs: Legion - Bloodline

Watch Dogs virker som en serie med en seriøs identitetskrise. Det originale spil fra 2014 var et dystert krimidrama, men allerede to år senere vendte serien rundt på en tallerken og blev en farverig fejring af hele den moderne internetkultur. Med Watch Dogs: Legion kulminerede det, da spillet mistede enhver retningssans og du kunne spille som enhver NPC. Nu vender Aiden Pearce fra det første spil tilbage, men kan han stoppe seriens slingrekurs?

Watch Dogs: Legion Bloodline er en singleplayer-udvidelse, der enten kan købes separat eller som en del af spillets sæsonkort. Efter et overraskende telefonopkald rejser den nu 55-årige Aiden Pearce til London. Her skal han stjæle et avanceret stykke teknologi fra virksomheden Broca Tech, men missionen slår fejl, da den flamboyante hacker Wrench (fra Watch Dogs 2) stjæler genstanden for næsen af ham. Herefter må det umage makkerpar forsøge at arbejde sammen for at besejre Thomas Rempart - en djævelsk fusion af Elon Musk og Jeff Bezos.

Aiden og Wrench byder begge på en mere direkte tilgang end de typiske operatører. Wrench er en dygtig hacker, der kan kaste med lammende granater eller påkalde droner. Han bruger også en speciel type ammunition, der hacker fjenderne, når de bliver ramt. Aiden medbringer sin klassiske evne Blackout, der lader ham midlertidigt slukke for ethvert elektronisk system, og derudover er han en fremragende skytte. Udvidelsen låner endda lidt fra Gears of War og lader Aiden gøre mere skade, hvis du lader dit våben på det rette tidspunkt. Desværre er det næsten umuligt at fejle, så fremfor at give en ekstra udfordring midt under kampens hede, føles det mere som en passiv opgradering. Foretrækker du den stille vej, så er den altid praktiske spider bot blevet opgraderet og kan nu også flyve. Den kan dog ikke længere give fjenderne stød, hvilket kun er godt, da denne evne næsten føltes som en snydekode.

Du kan låse op for flere evner og våben ved at klare opgaver for forskellige karakter. Sidemissionerne er varierede og belønner dig ikke kun med ekstra ressourcer, nej, de byder også på små sammenhængende historier, der leder top til plottet i Watch Dogs: Legion. Faktisk er sidemissionerne næsten lige så interessante som hovedmissioner - men det er desværre mest af alt en kritik af kampagnen. Ligesom i hovedspillet er stort set samtlige missioner bygget op over den samme formular: Du infiltrerer en bygning, hacker en terminal eller to, og forlader derefter gerningsstedet. Ingen af missioner er specielt mindeværdige eller indeholder unikke objektiver udover lidt kørsel eller dronesjov. De forskellige miljøer er ikke en gang særligt interessante, da du allerede har besøgt mange af dem flere gange i løbet af hovedspillet.

Det hjælper heller ikke, at selve historien er noget undervælgende. Præmissen er som sådan fin nok, da den involverer Skye Larsen (hovedspillets eneste skurk der ikke var en papfigur) og hendes Frankenstein-eksperimenter. Historien berører også temaer som fortrydelse og tab, og forsøger endda at kommentere lidt på, hvor meget den ensomme ulv Aiden Pearce er på udebane i spillets verden præget af fællesskaber på kryds og tværs. Men det er bare alt for kedeligt. Mellemsekvenserne har intet liv, plottet er forudsigeligt, og næsten alle karakterer virker som fokustestede karikaturer uden nogen form for gnist eller ægte personlighed.

Udvidelsen kan gennemføres på omkring fem timer, men vil du klare alt sideindhold fordobles spilletiden. Prisen taget i betragtning er det acceptabelt, men jeg ville stadig ønske, at Ubisoft Toronto havde gjort en større indsats for at gøre Aidens besøg i den engelske hovedstad lidt mere mindeværdigt. Der er ingen tid til dart eller fodbold, ingen ETO at finde, og ingen nye karakterer at rekruttere. Ingen af disse aktiviteter var særligt spændende i hovedspillet, men de tilbød i det mindste lidt afveksling, når du udforskede den smukke by. Som en fin lille bonus kan du også spille med Aiden og Wrench i både den normale kampagne og Watch Dogs: Legion, hvor de kan rekrutteres umiddelbart efter de indledende missioner.

Jeg vil slutte af med at understrege, at Watch Dogs: Legion som sådan var underholdende nok, og elsker du hovedspillet, får du mere af det samme. Men det er også problemet: Watch Dogs: Legion var i forvejen for ensformigt, og det ændrer Bloodline ikke det mindste på. Tværtimod.

Det virker stadig som om, at Ubisoft ikke helt ved, hvad de vil med Watch Dogs: Legion. Sæsonkortet har tilføjet en telepatisk karakter, der virker til at være undsluppet fra en superheltefilm, den seneste tilføjelse er en zombiemode, og nu får vi denne kompetente, men helt igennem uinspirerede DLC. Aiden Pearce finder måske en ny retning ved dette eventyrs slutningen, men det samme kan desværre ikke siges om Watch Dogs: Legion.