Dansk
Gamereactor
anmeldelser
The Last Story

The Last Story

To af JRPG-genrens grand old men er tilbage med et rollespil om venskab, mod og ægte ridderlighed.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

1987 var et smukt år, og ikke kun fordi jeg blev født. Filmbranchen var præget af film som Full Metal Jacket og The Princess Bride, i musikbranchen toppede Michael Jackson hitlisterne med albummet Bad, og i spilbranchen skulle en af tidernes bedst sælgende serier til at tage sine første skridt. Fra det konkurstruede selskab Square kom et spil ved navn Final Fantasy, hvor to af de mest centrale aktører var Hironobu Sakaguchi og komponisten Nobou Uematsu. Resten er, som man siger, spilhistorie.

Makkerparret var centrale aktører i udformningen af JRPG-genren op gennem 90'erne, og har i senere tid været ledende skikkelser hos selskabet Mistwalker, der tappert forsøgte at øge Xbox 360's popularitet i Japan med spillene Blue Dragon og Lost Odyssey. Det er med andre ord ikke underligt, at der er knyttet store forventninger til deres nyeste spil, The Last Story, der er selskabets første indtog på Wii.

The Last Story

I The Last Story er verden bogstaveligt talt ved at dø. Landmasser forsvinder i havet, og de store skove dør langsomt men sikkert hen. Dog er der et område, der er skånet for både den uro og det forfald, som ellers præger det store Imperie, nemlig ø-fyrstedømmet Lazulis. Her ankommer en gruppe lejesoldater på jagt efter arbejde, der kan sikre dem en bedre fremtid. Blandt dem møder vi Zael, en ung mand, der drømmer om en dag at blive slået til ridder. Under en mission bliver Zael pludselig skænket mystiske kræfter fra et legendarisk væsen kaldet Outsider. Chokket over de nye kræfter må hurtigt skydes til side, for så snart selskabet vender tilbage til Lazulis, møder Zael tilfældigvis ungpigen Lisa, der er på flugt fra fyrstens soldater. Dette tilfældige møde er startskuddet på det, der skal blive en lang rejse, hvor den modige men ubeslutsomme Zael må find ud af hvordan han vil bruge sine nye kræfter, og hvilken pris han er villig til at betale for at opnå sine drømme.

Dette er en annonce:

For dem, der endnu ikke har luret det, så er The Last Story tematisk et japansk rollespil af den gode gamle slags. Her får vi en klassisk historie om venskabsbånd, mod, tab, opofrelse, romantik og grådighedens pris - kort sagt alt det, man enten elsker eller hader ved genren. Går man ind for at forhåndsdømme og hade ethvert JRPG, vil man derfor se skævt til spillet. Men hvis du kun ser bort fra The Last Story på grund af sådanne fordomme, vil jeg enten anbefale at overveje dine standpunkter, eller kalde dig et fjols. Historien begynder rigtigt nok lidt svagt, men efter nogle timer er engagementet i top. En stor del af æren for dette må tilfalde persongalleriet. Glem surmulende emo-teenagere med hukommelsestab; her får man langt mere elskværdige og troværdige hovedpersoner, som ikke er mere emotionelle end hvad er naturligt for situationen. Dynamikken mellem hovedpersonerne er desuden kilde til megen humor, og gennem størstedelen af spillet sad jeg med et tilfreds smil om munden.

The Last Story

En anden gruppe fordomsfulde fjolser vil afvise The Last Story fordi spillet udkommer til Wii, og dermed ikke er i HD. Til trods for at det grafiske niveau er omtrent på linje med sidste års perle Xenoblade Chronicles, er det langt fra hvad man er vant til at se på HD-konsollerne, og indledningsvis giver spillets grafiske niveau mere associationer til Final Fantasy XII end til noget nyere spil. Den visuelle stil er dog godt gennemført, mellemsekvenserne er smukke og generelt lader grafikken til at blive bedre i løbet af spillet. Alligevel kan man ikke undgå at bemærke visse skønhedsfejl, som at nogen af bevægelsesanimationerne er utroligt stive.

The Last Story
Dette er en annonce:

Vender man derimod opmærksomheden mod lydbilledet, får man serveret en herlig og unik oplevelse. Fremfor at køre på med påtagede amerikanske accenter har spillet valgt at hente inspiration fra de britiske øers mangfoldige dialekter. Det har resulteret i et mere livligt stemmeskuespil, som til tider er grovere end hvad vi ellers er vant til fra genren, uden at det bliver for groft for sarte sjæle. Musikken er der heller ikke noget at udsætte på. Uematsu ved hvad han laver, og nostalgikere vil høre, at manden henter inspiration fra sine tidligere værker. Samtidigt viser han, at han også ønsker at skabe en ny og unik musikalsk oplevelse, som både engagerer og rør.

Frem for et turbaseret kampsystem, som man ellers ville forvente sig af et JRPG, har Mistwalker valgt en mellemløsning af hack'n'slash og kommandobaserede kampe. Gennem spillets gang styrer man Zael, som i kampsituationer automatisk slår efter fjender, der kommer i nærheden af ham. Efterhånden som spillet går sin gang, lærer man både nye angreb og kommandoer, man kan give til de andre medlemmer af gruppen, som ellers kører på autopilot. Dermed får man kampe, hvor man både skal give taktiske kommandoer og samtidigt sørge for selv at angribe, blokere og undvige. Spillet tilbyder visse områder med plads til frit valg af opgaver og udforskning, men størstedelen af spillet har et mere lineært præg (om end ikke meget mere end visse andre JRPG'er). I sidstnævnte type miljø kan den stadige brug af kamp-mellemsekvens-kamp-formularen blive monoton. Men når man til sidst belønnes med de store bosskampe, er det definitivt underholdende.

Med The Last Story får Wii-ejere det rollespil, de har ventet på i en ellers stærkt rollespilspræget vinter. Man får et lettilgængeligt spil, der er let at holde af, og enhver Wii-ejer med tyve timer til gode bør give dette et kig.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Elskværdigt persongalleri, der vokser på dig i løbet af spillet, udsøgt lydbillede, lettilgængeligt og spændende kampsystem, god historie
-
Nogle visuelle svagheder, visse dele bliver lidt for lineære
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

6
The Last StoryScore

The Last Story

ANMELDELSE. Skrevet af Ingar Takanobu Hauge - GR NO

To af JRPG-genrens grand old men er tilbage med et rollespil om venskab, mod og ægte ridderlighed. Glem alt om HD og byd velkommen til den gode historie på Wii.



Indlæser mere indhold