Dungeons & Dragons: Dark Alliance

Jeg kan godt lide karakterer, der er byggede som tanks. Derfor besluttede jeg mig at spille som Bruenor Battlehammer i Dungeons & Dragons: Dark Alliance, da han ifølge udvikleren, er et muskelbundt af en dværgekriger, der kan holde skansen mod alle typer fjender. Efter næsten 20 timer med spillet, har jeg næsten lyst til at sagsøge dem for vildledende markedsføring, for det følte som om, jeg forsøgte at besejre trolde, orker og andre bæster med en karakter lavet af skrøbeligt porcelæn. I hvert fald når jeg spiller alene.

Dungeons & Dragons: Dark Alliance er nemlig designet fra bunden af til co-op. Ideen er, at du drager på eventyr med gode venner og samler loot, besejrer bosser og rejser igennem en fantasy-verden baseret på Dungeons & Dragons. Desværre er vejen fyldt med så mange forhindringer, at det er meget svært at nyde rejsen. Problemerne strækker sig over en overfladisk verden, der kun skraber overfladen af universets dybe lore, til generisk gameplay og kedelige mellemsekvenser. Jeg kunne leve med alt dette, hvis det i det mindste var sjovt at gå på jagt efter ny, skinnende loot, men selv ikke på dette punkt leverer udvikleren.

Hverken med min hårdt prøvede Bruenor Battlehammer eller de øvrige karakterer (du kan frit skifte karakter imellem missioner) formår at klare sig mod store grupper af fjender. Det er meget svært at ramme dit specifikke mål, og låser du fast på en fjende, flyver kameraet helt op i ryggen af din karakter, så du mister ethvert overblik. Hver gang du dør, transporteres du tilbage til det seneste checkpoint, der ofte er langt tilbage, da du får mindre loot, hver gang du aktiverer et checkpoint. Ideen er på papiret god, men med så ringe et kampsystem fungerer det slet ikke.

Det er i det hele taget ikke nemt at være en ensom eventyrer. Når du undervejs for alvor kommer under pres, kan du anvende et specielt gruppeangreb, hvor karaktererne kombinerer deres evner. Men da én spiller som bekendt ikke er en gruppe, kan du slet ikke anvende superangrebene, og der er heller ingen til at hjælpe dig, hvis du bliver angrebet bagfra. I det hele taget er kampsystemet alt andet end præcist. Jeg sad til tider fast i fjender, og det virkede meget tilfældigt, om mit rullefald undgik skade eller ej. Har du først sat et angreb i gang, kan du heller ikke ombestemme dig, hvilket ofte betyder, at din karakter slår huller i luften.

Desværre kan ikke engang ny loot redde oplevelsen. Af en eller anden grund har udvikleren kopieret Anthems system. Det vil sige, at du ikke øjeblikkeligt kan anvende den super kraftige økse, du har været så heldig at finde. Nej, du først først gennemføre missionen med dit nuværende udstyr, før du kan gennemgå de opsamlede genstande bagefter. Det betyder også, at du vil miste alt loot, hvis du slukker spillet inden en mission er overstået, hvilket langt fra er optimalt.

Oven i dette er banedesignet fuldstændigt uinspireret med næsten ens struktur i hvert eneste niveau. Når du først har lært at sprænge ting i luften og hive i håndtag for at åbne nye passager, kan du godt regne med at gøre det igen og igen. Der er også små sidemissioner, men de er meget generiske, og det føles ikke engang tilfredsstillende at finde hemmeligheder, da du nærmest snubler over dem.

Grafisk imponerer spillet heller ikke, det kan knap måle sig med et gennemsnitligt spil til PlayStation 4 eller Xbox One. Spiller du på PC eller moderne konsoller står det smerteligt klart, hvor primitivt Dungeons & Dragons: Dark Alliance er. Et spil behøver ikke at indeholde alle grafiske nyskabelser for at være visuelt imponerende; det kræver blot at præsentationen er velpoleret, men det er desværre heller ikke tilfældet her. Du kommer til at møde masser uskarpe teksturer og flimmer på skærmen undervejs på din rejse.

Spiller du Dungeons & Dragons: Dark Alliance med venner bliver det hele straks bedre. Du kan nu hjælpe hinanden samt udføre superangreb, og spillet får pludselig også en smule taktisk dybde, der er helt fraværende i singleplayer. De øvrige problemer er selvfølgelig stadig til stede, men du dør ikke lige så ofte i en gruppe, så den primære kilde til frustration tørrer næsten helt ud. Det må dog ikke forstås som, at jeg brød mig om gameplayet, for der er stadig langt mellem de morsomme øjeblikke online.

Dungeons & Dragons: Dark Alliance er blevet kaldt en åndelig efterfølger til Baldur's Gate: Dark Alliance, der udkom i 2001. Dette spil udkom til moderne platforme tidligere på året, og jeg vil langt hellere anbefale dette spil, hvis du leder efter lidt sjov co-op action. Det nye udspil er alt for sløset og langsomt. Hvis du er stor fan af genren og har Xbox Game Pass, så giv det er skud. Ellers er det simpelthen ikke dine penge værd, og du vil være bedre tjent med at købe Baldur's Gate: Dark Alliance eller (endnu bedre) Warhammer: Vermintide 2, der er bedre på næsten samtlige punkter.