World of Warcraft: Classic - The Burning Crusade

Blizzard har i høj grad valgt at lade det være op til spillerne selv, hvordan de vil opleve den "nye" udvidelse til World of Warcraft: Classic, The Burning Crusade. For det første er der ingen, der tvinger dig til at opgradere, og du kan vælge at forsætte dit eventyr i det regulære WoW. Vælger du ikke at bringe din karakter igennem portalen, kan du i stedet skabe en ny en af slagsen. Du får lov til at booste en enkelt karakter til level 58, eller alternativt kan du betale for at få en klon af din gamle karakter, så du frit kan vælge mellem udvidelsen eller hovedspillet. Det er en interessant tilgang, og den umiddelbare konsekvens bliver nok en massiv emigration fra vaniljeserverne over til udvidelsen, med visse rejser i mellem de to separate udgaver af det klassiske univers.

Udvidelsen inkluderer to nye racer. De mystiske Draenei slutter sig til Alliancen, mens at Blood Elves har sluttet sig til Horden, oven på Prins Kael'thas forræderi i Warcraft III: The Frozen Throne. De nye racer blev allerede gjort tilgængelige inden lanceringen, så der var en mulighed for at nå at komme i et højt level. Det er i mine øjne et smart træk. Især da de nye startområder er meget mere tætpakkede og ikke kræver så meget rejsetid, som det var tilfældet med de ældre racers camps. Desværre er alt det samme uden for ens tilholdssted, hvor du stadig kommer til at spendere rigtigt meget rejsetid. Alt er som før. Intet er blevet gjort for at integrere de nye områder naturligt i spillet, men det bliver dog værre med de senere udvidelser, hvor det hele føles påklistret og limet sammen. Derfor giver The Outlands også meget mere mening, da det er en hel ny verden, der ikke skal moses ind mellem det allerede eksisterende. Blodelvernes sandkasse Silvermoon eller Worgen-området i det moderne Warcraft føles for eksempel meget mindre integrerede.

The Burning Crusade og dets indhold vil blive tilgængelige i forskellige faser, hvor både nye arena-sæsoner af nye raids åbnes over tid. Det er ikke sådan udvidelsen originalt fungerede, når det kommer til raids, men det kommer sandsynligvis til at resultere i en mere balanceret oplevelse.

Men lad os kort opsummere historien. Fjendtlige tropper har åbnet den intergalaktiske portal til menneskenes verden Azeroth, og Aliancen beslutter at rive truslen op ved dens rod og drage igennem portalen. Dette viser sig ikke overraskende at være en rigtig skidt ide, da hele hære fra fortiden har overlevet i den smadrede verden inklusiv ikke-korrumperede orker - og så er stedet også overrendt af dæmoner. Jeg vil ikke gå i dybden med hele Illidan-sagaen, men det kræver et stort kendskab til spillets univers at forstå præcist, hvad der foregår. Denne udvidelse kom ud på et tidspunkt, hvor RTS-serien endnu var en stor indflydelse på WoW, så vil du forstå hele den komplicerede affære, bør du som minimum havde spillet Warcraft III, men også Warcraft II -udvidelsen Beyond the Dark Portal står som et vigtigt referencepunkt.

Jeg valgte den nemme løsning og startede på en ny server med en frisk karakter, der blev boostet. Selv med et level-boost, så er det ikke det bare sjov i starten, da der stadig er virkelig meget grind. Du starter med meget undervældende udstyr, ingen penge på lommen og med kun de mest basale færdigheder på et nogenlunde niveau. Vil du fiske, yde førstehjælp, lave mad, samle ressourcer og crafte, så skal du altså arbejde dig op fra bunden.

Men så åbner the Dark Portal, og du kan drage på et nyt eventyr i en fremmed verden. Det er visuelt imponerende på den anden side af portalen, som alle nu kan opleve i fuld 4K, men teksturerne er stadig skarpe og kantede; det er trods alt et ældre spil. En del områder som skygger og refleksioner i vandet er dog blevet kraftigt forbedrede. Ellers er alt, som du husker det. Med mindre altså, du for første gang, får lov til at opleve den langsomme, men sært tilfredsstillende, grind frem mod level 70.

Portalen og den nye udvidelse udjævner virkeligt spillet endnu en gang. Selvom du har en stærk karakter fra grundspillet, så vil min boostede karakter og din veteran ende op med nogenlunde det samme udstyr omkring level 63 eller 64.

En masse moderne mekanikker eksisterede ikke dengang, så forvent at chatten er fyldt "LFG" og andre anmodninger om gruppedannelse. Disse møder, når du slår pjalterne sammen med ukendt karakterer, havde jeg næsten glemt alt om, og de gør spillet til en fornøjelig, om end også lidt tilfældig oplevelse. Da de fleste WoW-Classic spillere er MMO-veteraner, der bare er ude på at hygge sig, er langt de fleste spillere heldigvis både høflige og hjælpsomme, og jeg har endnu ikke haft nogen dårlige oplevelser.

Hvis du er vant til det moderne WoW, så er oplevelsen meget anderledes her. Det hele går langsommere, dine evner er begrænsede, og ressourcerne er længere tid om at genopfriske. Du skal forvente hård konkurrence om alle mineralårer, planter og mobs. Men sådan skal det næsten også være i sådanne udvidelser.

Dette betyder alt sammen, at det tager langt længere tid at stige i level end i nyere MMO'er eller det moderne WoW. Det tog lang tid at spille sig igennem udvidelsen for snart 15 år siden, og det gør det også i dag. Og så har jeg ikke engang nævnt en af TBC's mest definerende aspekter: de daglige missioner, du skal gennemføre for at styrke dit renomme. Uanset som du begiver dig gennem det øde ørkenhelvede, tykke skove, sumpe, eller hvad spillet ellers byder på, så skal der grindes hele vejen. Det vil måske skræmme et par afslappede spillere væk, men for andre, er det lige præcist den oplevelse, man har længtes efter i rigtigt mange år. Det er hardcore-nostalgi, for dem der har tid nok.

Hvor kvaliteten af teksturerne og den grafiske præsentation viser sin alder, så er det hele dog stadig blevet opgraderet nok til, at det er acceptabelt ud fra moderne standarder. Det betyder også, at hvis du ligesom jeg gjorde, vil spille i 4K, så skal der stadig en relativ kraftig maskine til. Kombinationen af tekstureret med skarpe kanter og mere moderne skygger og refleksioner giver dog en lidt blandet visuel oplevelse. Men det bidrager samtidigt yderligere til nostalgien.

Da Classic WoW udkom sidste år, var oplevelsen ikke ulig at købe en lækker veteranbil og herefter sidde hast i en motorvejskø. Men i denne omgang har Blizzard hældt ekstra Red Bull på deres serverhamstre, og jeg oplevede ingen forsinkelser, mens at serverens latenstid typisk var mindre end 30ms. Oplevelsen holder stadig i dag, men jeg synes, at 40 euro plus 11-13 euro om måneden i abonnement er en alt for høj pris. I det mindste burde Blizzard have lavet en betalingsmodel kun for de klassiske servere.

The Burning Crusade står stadig for mig som en af seriens bedste udvidelser, hvis ikke den allerbedste. Der er virkeligt meget at opleve i The Outlands, og kan du leve med grinden, har du et stort eventyr i vente. Jeg håber, at Blizzard enten stopper her eller i hvert fald venter et godt stykke tid med at genudgive Wrath of the Lich King, så alle spillere for den fornødne tid til at opleve udvidelsen til fulde.