Famicom Detective Club: The Missing Heir And The Girl Who Stands Behind

Visual novel-genren har været stor i Japan siden 90'erne, men det er først i de senere år, at genren for alvor er slået igennem i Vesten. Særligt Nintendo DS-tiden bøden på en række perler i form af Ace Attorney-serien, Hotel Dusk: Room 215 og det medrivende Nine Hours, Nine Persons, Nine Doors, og disse spil var med til at give genren det momentum, der skulle til, før det endelige gennembrud kom på Steam nogle år senere.

Nu forsøger Nintendo sig så igen på deres nye "håndholdte" stjerne ved at grave rigtigt dybt i arkiverne og genudgive Famicom Detective Club: The Missing Heir og forhistorien The Girl Who Stands Behind fra henholdsvis 1988 og 1989. De to spil udkom til Nintendos allerførste hjemmekonsol, men har til lejligheden fået et alvorligt ansigtsløft. Desværre sidder gameplayet alvorligt fast i fortiden, og det ender med at ødelægge oplevelsen.

Du spiller som en yngre mand (som du selv navngiver), der arbejder som assistent for en rutineret detektiv. Du skal dog ikke regne med, at din læremester kommer til at assistere dig undervejs. Han optræder kun sporadisk i The Girl Who Stands Behind og er helt fraværende i The Missing Heir. I stedet skal du selv stå for efterforskningen, og det kan altså godt være en drøj affære.

Spillet navigeres næsten udelukkende gennem tekstkommandoer såsom travel, talk, show og think. Der er også en look-kommando, der lader dig udforske miljøer og gerningssteder, men den bruges desværre kun i sjældne tilfælde. Du skal derfor ikke regne med særligt meget traditionelt adventure-gameplay, hvor du undersøger skærmen for beviser og mulige spor. Tekstmenuen er ret selvforklarende og fungerer i princippet, som den skal. Jeg siger i princippet, for måden, hvorpå kommandoerne relaterer til spillet, er desværre alt andet en gennemskuelig.

I starten går det ellers over stok og sten. Du undersøger gerningsscener, følger sporene til nye områder og snakker med karakter for at få ledetråde. Spillet er endda så hjælpsomt, at det markerer nye emner, du kan snakke om, med en gul skrift. Der går dog ikke længe, inden at menuen vokser i størrelse, og pludselig har du en 10-11 emner at spørge ind til, hvoraf i virkeligheden kun to, tre stykker er relevante.

Det ville sådan set være okay, hvis du bare slavisk kunne gå igennem punkterne og så at sige udtømme samtalerne. Men sådan fungerer det desværre heller ikke. I stedet skal du forsøge at aktivere den 'rigtige' trigger, der bringer historien ét forsigtigt skridt videre, men samtidig også vasker tavlen ren, så du tvinges til at gå i gennem samtlige tekstmenuer en gang til, for at kunne tage det næste babyskridt. Gentag kunststykket flere hundrede gange, og du har opskriften på en utrolig frustrerende oplevelse.

En gang i mellem får du lov til selv at drage konklusioner. Du skal for eksempel indtaste navnet på din mistænkte eller forbinde to ledetråde, men disse Phoenix Light-elementer er alt for sporadiske til at gøre en forskel. Det bedste jeg kan sige om spillets 'gameplay' er, at det tilføjer en snert af realisme. En ægte efterforskning involver sikkert en stor del frustration og banken panden mod muren, men det burde ikke være tilfældet i et spil.

Selv de mest frustrerende gameplay-mekanikker kan man dog leve med, hvis der gemmer sig en perle, bag den hårde, frustrerende skal. Men det er heller ikke tilfældet med Famicom Detective Club. De to historier er som sådan udmærkede. Der er spændende plot twist, mystiske rygter, længst forsvunde arvinger, urbane legender, og alt det som hører sig til i et godt krimi-mysterie.

I The Missing Heir undersøger du et mord i en rigmandsfamilie, og skal på bedste Hercule Poirot-maner afhøre butlere og stuepiger på et gammelt slot. Dette spil har dog en spændingskurve, der er fladere end pulsen på de mange lig, der hurtigt hober sig op. The Girl Who Stands Behind klarer sig i sammenligning langt bedre. Her væves en 15 år gammel mordsag på interessant vis sammen med en mystisk spøgelseshistorie, der skræmmer både lærere og elever fra vid sans på et lille gymnasium. Det passer også langt bedre med den unge detektiv i et skolemiljø, og i modsætning til det første spil kunne jeg her ikke forudsige handlingen lang tid i forvejen.

Dialogen er velskrevet i begge spil, og hvor den ikke er decideret humorist, så indeholder den dog nogle sjove strejf, der giver de lidt stive fortællinger lidt tiltrængt dynamik. Desværre er karaktererne for det meste ikke andet end brikker i plottet. Der er tale om den slags krimihistorier, man hyggede sig med på en togtur, før smartphonen stjal vores ledige stunder. Men da gameplayet som sagt er utroligt frustrerende, er det så som så med hyggen.

Udvikleren Mages fortjener dog stor ros for at have skabt en flot remaster. De originale spil er enormt primitive ud fra dagens standarder, og har mere fungeret som inspiration for den nye grafik end et egentligt forlæg. Særligt velfungerende er den subtile 3D-effekt som karaktermodellerne har. Det er svært at se på screenshots, men den lille smule dynamik lidt vind i håret eller en let bevægelse i skulderen giver, sætter man hurtigt pris på i en genre præget af statiske billeder.

Lydsiden har også fået en overhaling, men desværre stødte jeg på en irriterende baggrundsstøj i The Missing Heir, der gjorde, at jeg måtte anvende det originale soundtrack, der heldigvis også er inkluderet. Det er i øvrigt ganske udmærket; ikke på niveau med periodens mest ikoniske af slagsen, men bestemt stemningsfuldt. Imponerende nok er alle replikker indtalt, men dog kun på japansk.

Isoleret set er der tale om en flot remaster. Men det hjælper ikke ret, når gameplayet halter så alvorligt. Jeg kan derfor ærlig talt ikke anbefale spillet til andre end de mest hardcore visual novel-fans, der er nysgerrige på, hvordan genren fik sin start. Heldigvis er der meget godt i vente på den front til Nintendo Switch, da vi senere på sommeren får både for Suda51's forstyrrende og tankevækkende The Silver Case 2425, samt Phoenix Wright-skaberens The Great Ace Attorney. Jeg vil på det kraftigste anbefale, du gemmer dine penge hertil.