Raya and the Last Dragon

Mens studiet bestemt ikke har samme stabile historik som Pixar, har Disneys Animations-afdeling stadig haft stor finansiel og kritisk succes med en god portion af deres animerede film igennem de sidste 10 år. Frozen satte gang i en hel generations værd af beundring og merchandise-salg, og selv Zootopia formåede at skaffe både imponerende anmeldelser og over en milliard dollars i box office-indtjening.

Så selvom filmene kan virke en smule grove og mangler den emotionelle dybde og dobbelthed som har gjort Pixar til det velkendte studie, som de er i dag, så fortjener de nu alligevel din opmærksomhed, og Raya and the Last Dragon - deres seneste produktion - har en masse ting som fungerer ganske fint, lige fra blændende farver til en interessant opbygget verden.

Men lad os lige tage et skridt tilbage. Raya and the Last Dragon foregår i en frodig sydøstasiatisk-inspireret verden ved navn Kumandra (hvilket bestemt ikke er tilfældigt, da slagkraften af publikum er stor i disse lande), og landet selv er formet som en drage. Efter en stor krig imellem de mystiske Druun og dragerne selv, er Kumandra blevet opdelt i en række seperate nationer. Den eneste ting som holder verden samlet er dragejuvellen, som blev brugt af den sidste drage, Sisu, til at forsegle Druun. Men efter juvellen ødelægges af menneskernes grådighed og indbyrdes stridigheder kommer Druun(erne?) tilbage, og for at befri dem som er blevet forstenet af deres onde kræfter, bliver en ung kvinde ved navn Raya nødt til at finde brudstykkerne af dragejuvellen gemt i hver nation.

Det er altså en klassisk helterejse. Det handler om at lære at stole på andre mennesker igen, efter at de har gjort så meget for at forhindre deres fælles fremskridt, og samtidig en fortælling om mystiske væsener, som bruger kræfter til både at skabe og ødelægge. Det hele er forventnlige struktureret, men der er samtidig intet der er synderligt ringe her, men der er heller ikke noget som skiller sig ud, og gør Raya and the Last Dragon narrativt interessant. Jo da, budskabet er helt klart, og den overordnede lektie som filmen forsøger at lære fra sig igennem dens narrativ er effektiv, specielt i sidste halvdel, men man kunne også nemt kalde den en smule sløv i sin aflevering.

Det hjælper at samtlige karakterer portrætteres så livagtigt. Både Kelly Marie Tran og specielt Awkwafina giver en særlig troværdighed i deres retrospektive roller, og Benedict Wong er også utrolig sjov som den trætte kriger Tong. Alle her er i god form, og hjertefølte øjeblikke, specielt i sidste akt, er effektive primært på grund af, at skuespillerne gør karakterne levende.

Udover dette fortsætter Raya and the Last Dragon hvor film som Moana, Zootopia, Wreck-It Ralph og Big Hero 6 slap, og den er smukt animeret. Okay, dragedesignet er ikke specielt inspireret, og de virker mere som My Little Pony-karakterer på steroider, end noget imponerende, yndefuldt og elegant. Men det til side, så tager rejsen os på tværs af frosne landskaber, travle lanterne-oplyste flodmarkeder og sandede grotter, og hver frame er detaljeret og utrolig velrealiseret. Jeg italesætter Zootopia her af en grund, da Kumandra også er en verden som du har lyst til at tilbringe mere tid i. Den er i sandhed henrivende.

Er der nogle problemer udover de tidligere nævnte? Hvis du ikke kan lide film, som etablerer regler med halsbrækkende hastighed, så kommer det nok til at tænde dig af. Den er helt sikkert forståelig, endda velkoreograferet, men det er også en ordinær film, og den låner ingredienser fra mange bedre fortalte historier en hel del af tiden. Men disse ingredienser ender med at bliver forvandlet til noget ret spiseligt, og noget som er nemt at anbefale til hele familien. Raya and the Last Dragon er ikke nær så tiltrækkende som Zootopia (det er der ultimativt ikke mange animerede film der er), men den er ivrig efter at behage, og gør det regelmæssigt takket være stærke skuespilspræstationer og en livagtig realiseret verden.

Jeg ville helt sikkert gerne have dykket dybere ned i dens centraler temaer, og ville muligvis endda have ønsket en længere spilletid (hvilket er sjældent at ønske disse dage) for at give nogle øjeblikke længere tid til at ånde, men ultimativt er det en perfekt COVID-19 kur for den lidende sjæl. Og du kommer måske endda til at fælde en tåre eller to, hvilket er al den ros som en film som denne virkelig har brug for.