Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Gears 5

Gears 5: Hivebusters

The Coalition vender tilbage til seriens rødder med en fokuseret og stemningsfuldt kampagne, der ikke indeholder et eneste kedeligt øjeblik.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Gears 5 var en underlig størrelse. For ganske vist havde man gjort navnet kortere, men selve spillet var længere, takket være en række open-world sektioner, der ikke tilførte noget essentielt til seriens succesfulde formel. Her over et år efter spillets lancering er The Coalition så tilbage med nyt single-player/co-op indhold, og de leverer heldigvis en oplevelse, der ligesom seriens ikoniske karakterer er rene muskler og intet overflødigt fedt. Det er Gears som i gamle dage. En skarp og fokuseret kampagne med fremragende pacing og nok set pieces til at gøre selv Michael Bay anelse misundelig.

Du spiller som et hold på tre, The Scorpio Squad, bestående af Keegan, Lahni, og Mac. Det er de samme karakterer, du anvender i multiplayer-delen Escape, og spillets fortælling fungerer som en slags prolog hertil. Nu er Gears-serien ikke ligefrem kendt for sine dybe fortællinger, og selve plottet formår både at være en anelse forvirrende og ganske simpelt på samme tide. Det er noget med en mystisk nervegas og en stillehavsø, der gemmer på nogle hemmeligheder, men præcist hvordan det hænger sammen med seriens overordnede historie, skal man vist være Gears-fanatiker for at forstå. Karaktererne er lige så flade som de er brede, men det gør ikke så meget, for deres dialog er faktisk ganske udmærket. Der er masser af indbyrdes snak under missionerne, og faktisk lærer man meget om karakterernes baggrund herigennem, hvilket medfører, at historien aldrig sænker spillets tempo.

Gears 5

På trods af, at Gears efterhånden har fået et ret udpenslet univers, så er handlingen stadig mest en undskyldning for at binde en række interessante lokationer og actionsekvenser sammen. Og her leverer spillet til fulde. Der er simpelthen ikke to scenarier, der er helt ens, og vekselvirkningen mellem langsom, atmosfærisk udforskning og intens kamp er bedre end nogensinde. Jeg vil ikke afsløre for meget, da kampagnen blot er cirka 3 timer lang, men du bliver underholdt undervejs - det vil jeg godt garantere.

Dette er en annonce:

Den store variation gælder også gameplayet, der er smurt til perfektion i Hivebusters. Det er meget sjældent, man bare ligger i cover og lader sin Lancer gøre arbejdet, mens man bevidstløst mejer Locust ned. Det ene øjeblik forsvarer du dig desperat mod monstre, der nærmer sig under vandoverfladen med din shotgun, mens truslen i næste sekund kommer fra luften, hvor du skal tømme dit magasin i en flok, flyvende droner. I løbet af den korte spilletid, når nærmest alle fjender fra både Gears of War 4 og Gears 5 at levere en gæsteoptræden eller to, så du kommer aldrig til at udkæmpe den samme kamp to gange i træk. Der er desværre ikke mange nye fjender, men den sidste boss er dog markant anderledes, end hvad du normalt slås med i spillet.

Gears 5

Efter The Coalition overtog serien fra Epic gjorde man op med det gråbrune filter, der havde defineret en hel generation af hårdkogte shooters, og Hivebusters leverer måske den mest farverige Gears oplevelse til dato. Fra brede strande fyldt med ruiner, over den tætte jungle og til et vulkansk helvede, hvor hver pixel brænder. Hver lokation byder på fantastiske landskaber. Og ikke nok med det, så byder de forskellige lokationer på vidt forskellige muligheder for cover, hvilket kræver konstante ændringer af ens strategi og prioriteringer af våben. Gears 5 er stadig en showcase, men de visuelle muskler begrænser aldrig spillets mobilitet, og frameraten har stadigt klogeligt førsteprioritet. Lyden af våbnene, fjenders gutturale skrig, og den fantastiske motorsav er lige så glimrende som altid, og soundtracket overraskende endda med et par mere afdæmpede og stemningsmættede melodier undervejs.

Selvfølgelig er der collectibles, der giver incitament til at yderligere at udforske de varierede miljøer. Ligesom i hovedspillet drejer det sig om små genstande, der udvider spillets lore med en lille smule baggrundsinformation. Du kan også finde mere brugbare genstande i form af opgraderinger til karakterens Ultimate Abilities, som man kender fra spillets horde mode. Hver karakter har en unik evne, men desværre er det begrænset, hvad de tilfører kampagnen - både når det kommer til taktisk dybde og ren destruktion. Der er heller ingen nye våben, hvilket er lidt ærgerligt, men heldigvis når du at anvende nærmest hele det fulde spillets arsenal i løbet af kampagnen.

Dette er en annonce:
Gears 5

Gears 5: Hivebusters koster 129 kr. og det føles i overkanten for en udvidelse af denne længe. Omvendt er udvidelsen inkluderet med Xbox Game Pass Ultimate, og har du denne service, kan jeg varmt anbefale, at du giver udvidelsen en download. Du behøver ikke engang at have spillet Gears 5 for at kunne hygge dig med denne glimrende DLC, der kan tilgås straks fra menuen og ikke har nogen tilknytningen til den regulære kampagne. Leder du efter et godt actionbrag eller lidt sjov co-op med en kammerat eller et familiemedlem henover julen, er du utvivlsomt kommet til det rette sted.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Ikke to kampscenarier er ens. Varierede lokationer. Masser af set pieces og bosser. God dynamik mellem karaktererne.
-
Ingen nye våben. Karakterernes unikke evner er underudviklede. Høj pris, hvis du ikke har Game Pass.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

7
Gears 5: HivebustersScore

Gears 5: Hivebusters

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

The Coalition vender tilbage til seriens rødder med en fokuseret og stemningsfuldt kampagne, der ikke indeholder et eneste kedeligt øjeblik.

Gears 5Score

Gears 5

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Kortere titel, længere spil. Gears 5 siger mest, når det holder sin mund.

0
Julen er kommet til Gears 5

Julen er kommet til Gears 5

NYHED. Skrevet af Carl Nielsen

Fra i dag og frem til d. 22. december, er der "Gearsmas celebrations" i Gears 5. I denne periode kan du låse op for en julemandsudgave af Marcus Fenix, spille Horde moden...



Indlæser mere indhold