Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Bugsnax

Bugsnax

I Bugsnax' forunderlige verden er du, hvad du spiser.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Da Bugsnax først blev annonceret, var mange forvirrede over, hvad spillet helt præcist handlede om. I traileren så vi et storøjet jordbær, der hurtigt blev slugt af, hvad der lignede en sæl klædt som Crocodile Dundee. Herefter blev sælens arme til jordbær, hvilket dog ikke gjorde hende det store. Jeg ville nok have fået et mindre anfald, hvis det var sket for mig. Det lyder som et skørt spil, ikke? Men hvad kan man ellers forvente fra udviklerne bag Octodad: Dadliest Catch.

Så, hvad handler spillet om? Lad mig forsøge at forklare det, og samtidig komme med min dom over dette skøre eventyr.

Bugsmax virker på overfladen som et sødt, farverigt og uskyldigt lille eventyr, men det har dog også en mørk undertone. Det er på ingen måde et horrorspil, men uden at gå for meget i detaljerne, så var det en anelse foruroligende langsomt at afsløre øens skjulte mysterier.

Dette er en annonce:

Du spiller som en journalist, der besøger Snaktooth Island for at møde sælen fra traileren Elizabert Megafig, en eventyrer der er ivrig efter at finde ud af mere om de halvt-insekt, halvt-snack væsener kendt som Bugsnax. Men da du ankommer til øen, er hun forsvundet. Hendes lejr er ødelagt, og hendes medrejsende er spredt ud over øen, alene og ikke mindst sultne. I den jagt på Elizabert støder du på Filbo, der også er meget forvirret over, hvad i alverden der foregår. Efter en kort introduktionen tager han dig til byen Snaxburg, og du opdager mange Bugsnax på vejen dertil. Faktisk virker øen til at være overrendt med dem.

Snaxburg har tydeligvis set bedre dage. Den er næsten fuldstændig mennesketom, men der er dog tydelige tegn på nylig beboelse. Der er flere huse med navneskilte, inklusiv Elizaberts, men den eneste, der for nuværende bor der, er altså Fillbo, byens borgmester. Hvad er der dog sket? Det er det op til dig at finde ud af.

BugsnaxBugsnax

Filbo sender dig ud på en rejse for at overbevise beboerne om at vende tilbage til byen, men det er lettere sagt end gjort. De har alle deres gode årsager til at være flyttet, så der skal en del arbejde til for at lokke dem tilbage. Det er her spillet for alvor begynder. Udflytterne har nemlig alle en ting tilfælles - de vil have Bugsnax. Nogle vil spise dem, for at ændre deres udseende, andre vil anvende dem som husdyr. Der er endda en karakter, der forsøger at få dem til at vokse i jorden, selvom de ikke er planter. For at overbevise dem om at returnere, må du gøre dem en tjeneste eller to, nogle gange flere endnu. Og det gør for det meste ud på at fange Bugsnax. En karakter ville have mig til at fange Kwookie, så han kunne spise den og forvandle sine tænder til velsmagende småkager. En anden ville have mig til at fange to Bobsicles (baseret på ispinde), så han kunne få kolde fødder, der kan modstå det brændende sand i ørkenen. Ret smart, må man give ham.

Dette er en annonce:

Når du får dem hevet tilbage til byen, får du chancen for at interviewe dem og lære mere om, hvad der skete med Elizabert, og dermed langsomt opklare mysteriet. Hele processen med at finde NPC'er og overtale dem til at returnere begynder dog at føles en anelse repetitivt efter et stykke tid, da missioner sjældent varierer særligt meget. En lang række fetch quests med nogle få undtagelser.

For at fange Bugsnax får du adgang til en stor række værktøjer. Den mest basale, og den første du får adgang til, er Snak Trap. Det er en simpel fælder, som aktiveres med tryk på en knap, når en Bugsnax bevæger sig ind i dens radius. Den kan dog ikke fange hverken store eller hurtige Bugsnax, men du kommer langt med det simple værktøj tidligt i spillet. Et andet værktøj er affyringsrampen, der gør det muligt at være meget kreativ. Du kan for eksempel skyde den fornævnte Snak Trap op i luften for at fange flyvende Bugsnax, eller du kan selv bruge den til at nå fjerne platforme.

Når du finder en Bugsnax, skal du først scanne den med SnaxScope, der giver dig adgang til information om deres bevægelsesmønstre, deres præferencer (hvilket kan være andre Bugsnax eller ting som chokolade eller ketchup). Nogle Bugsnax bliver for eksempel hurtigt skræmt og vil gemme sig i vegetationen, så du bliver nødt til at lokke dem ud med deres foretrukne snack. Du kan også få Bugsnax til at kæmpe indbyrdes ved at lokke dem til et sammenstød ved brug af deres favorit snack. Det er især brugbart, når du skal fange stærkere Bugsnax, der er for store din Snak Trap. Når de støder sammen, vil en af dem eller begge, blive lammede og du kan nemt fange dem, inden de genvinder fodfæstet.

BugsnaxBugsnaxBugsnax

Det var virkeligt sjovt at finde på forskellige metoder til at fange de enkelte Bugsnax. Der er 100 i alt, du kan samle og registrere i Bugapedia. At fange dem alle er dog ikke et krav, men for typer som mig, er det halvdelen af charmen. Du skal udforske hver en krog af Snaktooth Island for at finde dem alle, og da hvert område af øen er yderst varieret, bliver det aldrig rigtigt kedeligt.

Stemmeskuespillet er ganske glimrende. Hver eneste karakter har deres egne unikke og meget charmerende personligheder, og deres stemmeskuespillere har gjort et godt stykke arbejde i forhold til at gøre dem på morsomme og troværdige. Jeg blev aldrig træt af at høre på dem, selvom der er en del dialog i løbet af spillet.

Jeg løb dog ind i nogle tekniske udfordringer undervejs. For eksempel var der en mission, jeg bare ikke kunne færdiggøre på trods af, at jeg havde klaret hvert eneste objektiv. Flere gange var jeg også nødt til at genstarte spillet for at kunne fortsætte. Det kan blive en anelse frustrerende, men mon ikke en snarlig patch er undervejs?

Alt i alt nødt jeg min tid med Bugsnax. Det er skørt, charmerende og overraskende historie tungt. Historien er desuden interessant og overrasker med nogle interessante tvist undervejs. Øen er spændende at udforske, og der er endda en række legendariske Bugsnax i størrelse XXL, som er udfordrende at fange og fungerer som en slags bosskampe. Selvom det bliver en smule repetitivt, så er spillet bestemt værd at tjekke ud, hvis du er blevet forelsket i stilen, mangler et godt mysterie at løse, eller blot er fan af Pokémon-lignende spil.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Mange forskellige Bugsnax at fange på kreative måder. Glimrende stemmeskuespil. Charmerende karakterer. Interessant historie.
-
Det kan blive lidt enerverende i længden, Et par tekniske fejl hist og her.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
Vores første smagsprøve på Bugsnax

Vores første smagsprøve på Bugsnax

PREVIEW. Skrevet af Kieran Harris

Vi har prøvesmagt Bugsnax, en af de kommende lanceringstitler til PlayStation 5. Og det virker til at holdet på Octodad: Dadliest Catch har endnu et hit i ærmerne.



Indlæser mere indhold