Star Wars: Squadrons

Squadrons er det blanke nye håb for EA, der ønsker at udnytte deres eksklusive ret til Star Wars-licensen, og efter at have gennemført kampagnen, og taget godt hul på multiplayer-delen inden den endelige lancering senere på ugen, så kan jeg glædeligt rapportere, at denne innovative nye idé ankommer i relativt fiks tilstand, dog er det ikke nær så skarpt at det kan klare Kessel Run på bare 12 parsecs. Så er der lingo, så er vi klar.

Lad os dog lige slå i... ja, rumbakgear her, og starte med kampagnen. På tværs af de i alt 14 missioner (16 i alt hvis du tæller prologen med), så bliver spillere inviteret til at stå med en fod på hver side af den store galaktiske konflikt, der opstår idet Luke Skywalker besjerer Emperor Palpatine. Her spiller du både som New Republic (som er det fancy nye navn for Rebel Alliance), og imperiet. Det er en fin nok historie, men den havde altså potentialet til at være meget mere end det. Det kunne have været en nuanceret perspektivering på en konflikt vi troede vi kendte alt til i forvejen, en fortælling der gik i dybden med de mennesker der bliver fanget i denne universomspændene krig. Tag ikke fejl, der er storslåede øjeblikke der virkelig underholder og udfordrer, men den ender mere som en karikatur, snarere end en autentisk krigsberetning.

Den dialog der opstår piloterne imellem mens du er på farten er faktisk ganske effektiv, og giver dig den mest realistiske følelse er at være kammerater i krig. Derudover hænger du ud i hangaren, og taler med NPC-karakterene imellem missionerne, men der er ingen reelle samtaler imellem disse, der er ingen dialogmuligheder, der er ingen reel interaktion. Du observerer egentlig bare andre interagere med hinanden, og det bliver i sidste ende lidt køligt. Det fungerer, og nogle af karakterernes individuelle historier forbindes faktisk til tidligere begivenheder i Star Wars-fortællingen med ynde, men du føler dig aldrig reelt set forbundet til dit hold, eller til din karakter.

Desuden føles selve missionerne som en ret standardiseret omgang. Ikke at det nødvendigvis gør noget, for som sagt er der storslåede øjeblikke, og Star Wars-lincensens hang til pomp og pragt gør i sidste ende underværker for hele pakken. Det hjælper faktisk, for var dette en helt ny IP, så tror jeg ikke der var helt samme basale interesse, men Star Wars er storslået, det er det bare, og det hjælper spillets mere mondæne designmæssige øjeblikke på vej.

Kampagnen tog mig omtrent 10-12 timer at gennemføre, dog tror jeg at der er nogle der vil kunne gennemføre denne langt, langt hurtigere end det. Når det så er sagt, hvis du sigter efter at gennemføre enhver ekstraopgave du får serveret, og lytter til alle monologer imellem missionerne, og til sidst sætter sværhedsgraden på "Hard", så kan du godt forlænge spilletiden. Jeg synes dog at "Normal"-sværhedsgraden med standarderfaring indenfor genren, tilbød en ret balanceret og afrundet oplevelse, og jeg stødte kun på en eller to pludselige forøgelser af sværhedsgraden.

I løbet af fortællingen flyver du med to forskellige hold, Vanguard (New Republic) og Titan (Empire). Hvert eneste rumskib på tværs af begge faktioner føles heldigvis unikke, og hver har et specifikt fokus også. Eksempelvis er både Tie Fighters og X-Wings ret effektive som rummets altmuligmænd, og de kan præstere ret jævnt ligegyldig hvilken en opgave du kaster efter dem, Men begge faktioner har også dedikerede Interceptors, samt bombefly, der udfører meget specifikke opgaver på den galaktiske slagmark. Det er let at rebalancere eller tilpasse sit specifikke skib, så det kan opfylde et pludselig behov der opstår i kampens hede, såsom at divergere mere energi til enten skjolde eller til et eller flere våben. Det eneste det kræver er at du trykker på den rigtige knap, og så omprioriterer du skibets ressorucer. Mellem de forskellige missioner kan du også udskifte dele af dit skibs grej, så du er bedre udrustet til specifikke jobs.

Multiplayer-delen består af to centrale modes, hvoraf den ene er ret så standard Deathmatch (Dogfight), og den anden er mere struktureret, holdorienteret og innovativ, nemlig Fleet Battle. Jeg endte faktisk, på overraskende vis, med at foretrække det mere standardiserede format, men Fleet Battles bidrager dog med en interessant og anderledes fortolkning af spillets mekanikker, og det gælder særligt hvis du er på et godt hold der kommunikerer. Bare en smule ping-pong frem og tilbage betyder alverden, ikke bare i forhold til indlevelse, men til strategisk underholdningsværdi.

Disse Fleet Battles afvikles i specifikke faser, hvor du skal balancere holdets morale med at ramme forskellige milepæle. Når moralen er høj nok, så kan du bevæge dig videre til dit næste mål sammen med resten af dit hold, som skaber den der "push/pull"-stemning som der er i rigtig skyttegravskrig. Kampenene er så sandelig længere, men de forskellige stadier giver det hele et unikt flow. Det føles godt nok lidt ofte som om at spillet holder dig tilbage for forlænge spilletiden kunstigt, men det er nok en lidt mindre anke.

Der er et solidt udvalg af lokationer, og til tider støder du sågar på ret bjergtagende udsigter, imens du kæmper for dit liv i det store tomrum, og de bedste vistaer fra kampagnen genbruges heldigvis i multiplayer med detaljerede rumbaser, flotte effekter og masser af udforudsigeligheder. Det er dog rumskibene der er de egentlige stjerner her, og fans af klassiske Star Wars-rumskydespil som jeg selv vil sætte pris på detaljerne alle vegne. Soundtrack, lydeffekter og følelsen i cockpittet er fantastisk.

Der er et rankeringssystem der giver hele multiplayer-delen struktur, og naturligvis stiger du mere i rang, jo bedre du klarer dig. Du kan se din samlede statistik, og de udfordringer du mangler at gennemføre igennem de diverse menuer, og her optjener du så point som du kan bruge kosmetiske tilføjelser. Derudover kan du også bruge en anderledes valuta på at låse op for nye dele, der kan forbedre dit rumskib. Der er masser at måder at tilpasse dit rumskib på, og det er uden mikrotransaktioner, og det er nu meget rart.

Selvom det hele fremstår relativt poleret, så var spiloplevelsen ikk foruden tekniske fejl. Jeg blev nødt til at genstarte ved adskillige checkpoints fordi spillet fejlindlæste teksturer, og på et tidspunkt kunne jeg sågar slet ikke kontrollere mit eget rumskib. Det er ikke fordi at spillet er fyldt til renden med tekniske knaster, men der var nok til at jeg studsede en kende over det. Så ved I det.

Men disse tekniske problemer til trods, så nød jeg min tid med Star Wars Squadrons. Kampagnen viste sig at være fiks uden at være prangende, og tilbyde præcis den oplevelse jeg havde forventet, uden at gøre meget mere for at udmærke sig. Jeg nød også multiplayer-delen, som godt kunne bruge mere variation end de to modes der er i det hele. Og så er den som sådan ikke længere. Star Wars Squadrons er fint, og har du hang til genren, så vil du uden tvivl sætte pris på Motives arbejde her. Mere end det, nej det er det så bare ikke, og det er fint med mig.