Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Battlefield 3

Battlefield 3 - Back to Karkand

Første DLC-pakke til Battlefield 3 er landet. Nogle får den gratis, men hvis du ikke er blandt de heldige, vil du sikkert gerne vide om den er pengene værd. Svaret får du her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Groft sagt kan man dele Battlefield-fans op i to grupper - dem, der med glæde har kastet sig over hver ny udgivelse i serien, og dem, der har holdt fast i Battlefield 2 og ikke rigtig brudt sig om efterfølgerne.

Back To Karkand, den første DLC-pakke til Battlefield 3, sigter efter at behage både de nostalgiske og de konservative, for den består nemlig af fire klassiske Battlefield 2-baner, der alle er blevet opdateret til Frostbite 2-motoren, samt en lille stak våben fra BF2, der ikke er tilgængelige i BF3-grundspillet.

Det virker måske lidt letkøbt bare at genudgive nogle gamle baner, men der er en grund til at BF2-elskerne har holdt fast i deres spil. Disse fire baner er nemlig fede - rigtig fede. Hvis du forudbestilte Battlefield 3, eller på anden vis fik fat i den såkaldte Limited Edition, så har du gratis adgang til Back to Karkand. Har du derimod kun den almindelige udgave af spillet, vil du sikkert gerne vide, om pakken er de cirka 100 kroner, den koster, værd.

Svaret på det spørgsmål er et rungende ja.

Dette er en annonce:
Battlefield 3

Back to Karkand har mange tricks i ærmet - der er nye køretøjer, herunder jetfly der kan lette lodret og svæve i luften som en helikopter, og sammenlignet med mange af banerne i grundspillet er her skruet gevaldigt op for destruktionen. Men gode som de er, så er det faktisk ikke disse små detaljer, der trækker sejren hjem. Det er derimod det solide helhedsindtryk. På kun fire baner formår Back to Karkand at præsentere alt det, der gør Battlefield så fantastisk.

Wake Island er en klassiker i BF-regi, en stor, åben hestesko-formet ø, der angribes fra havet. Conquest-spilletypen er her skiftet ud med en ny variant kaldet Conquest Assault, der dækker over at det ene hold fra starten kontrollerer alle capture-punkterne - til gengæld starter det angribende hold med flere tickets. Helikoptere og jetfly spiller en stor rolle her, og bortset fra de enkelte capture-punkter er her ikke mange bygninger, at gemme sig mellem.

Battlefield 3
Dette er en annonce:

Helt omvendt forholder Strike at Karkand sig. Denne bane foregår i et tæt storbymiljø, med masser af bygninger, små gyder, broer, lukkede pladser, og næsten igen åbne områder. Hver side har kun én kampvogn og én pansret mandskabsvogn, og altså er der langt mere vægt på infanterikamp.

Gulf of Oman rusker op i konventionerne. I Conquest skal set ene hold her indtage en by, mens det andet skal forsvare - angriberne starter med at kontrollere fire capture points på stranden, mens forsvarerne sidder på de tre i byen, og her stadig er de faste spawn-områder langt fra frontlinjen.

Endeligt er der Sharqi Peninsula, der er endnu en Conquest Assault-bane, der blander bymiljø med åbne områder, og endda placerer nogle af capture-punkterne på anden- og tredjesals højde, så man tvinges til at kæmpe i huse og trappeopgange.

Battlefield 3

Variationen mellem de enkelte baner er stor, og sammen illustrerer de den alsidighed, der gør Battlefield-serien så god.

Jeg har mest koncentreret mig om Assault-spiltyperne, da de nu engang er de mest populære, men banerne fungerer ligeledes fremragende i Rush, og Squad Rush og Squad DM er også til stede, selvom de ikke lige er min kop te.

Som sagt byder Back to Karkand også på nye (gamle) våben. Disse låses op gennem såkaldte assignments - løbende achievement-agtige opgaver, der skal løses undervejs. Nogle af dem er ganske nemme, for eksempel kræver FAMAS-riflen kun, at man genopliver ti holdkammerater og healer ti. Den kan næsten klares med bind for øjnene. Omvendt er Let It Rain-opgaven, der åbner for et nyt letmaskingevær, noget mere omstændig, hvis man ikke har levelet sin Support-klasse godt op, da den blandt andet kræver to kills med mortergranater.

Battlefield 3

Jeg har spillet Back to Karkand på PC, og det kan godt være, at det bare er min hukommelse, der spiller mig et pus, men jeg føler næsten at banerne her kører mere flydende end i grundspillet. Den øgede destruktion går i hvert fald ikke ud over billedhastigheden, heller ikke når det går vildt for sig med eksplosioner, støvskyer og ramlende husmure. Jeg elsker det faktum, at især på Strike at Karkand er det bedste middel mod en sniper på et hustag at sende en raket i hans generelle retning - man behøver ikke ramme særlig præcist, da ét skud er nok til at blæse store huller i vægge, halvmure og tage.

Back to Karkand er en skøn banepakke, der fremhæver de bedste sider af både Battlefield 3 og serien generelt. Hvis du er fan af spillet, bør du under ingen omstændigheder gå glip af dette stykke DLC.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
God variation, veldesignede baner, sjove justeringer af kendte spiltyper
-
Der måtte gerne være en femte eller sjette bane med
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • N9coleg
    Personligt battlefield 3 mit mest ventede spil i 2011, og jeg har haft kæmpe forventninger til dette spil, og jeg er ikke blevet skuffet. Der har... 9/10
  • Nike
    Gad vide hvor mange der har glædet sig til lige præcis den her tid på dette år? Siden det blev annonceret tilbage i februar 2011, har det været... 8/10

Relaterede tekster

5
Battlefield 3 - Back to KarkandScore

Battlefield 3 - Back to Karkand

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Første DLC-pakke til Battlefield 3 er landet. Nogle får den gratis, men hvis du ikke er blandt de heldige, vil du sikkert gerne vide om den er pengene værd. Svaret får du her.

Battlefield 3 (konsol)Score

Battlefield 3 (konsol)

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Rasmus er draget i kamp med Battlefield 3 igen, for denne gang at nærstudere Playstation 3- og Xbox 360-udgaverne af spillet. Læs alt her.

5
Battlefield 3 er gratis på Origin

Battlefield 3 er gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Lee West

Når du nu alligevel højest sandsynligt holder fri i dag, så kan du måske bruge tiden på at installere Battlefield 3. Spillet er nemlig ganske gratis at hente på butikken...



Indlæser mere indhold