Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Crysis Remastered

Crysis Remastered

13 år efter dets første udgivelse og oven på lanceringen af Nvidia RTX3080 kan vi nu med sikkerhed sige: ja, vores computere kan køre Crysis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Crysis eksploderede som en bombe for 13 år siden. Cryteks eksplosive sandkasse står som et af de største og mest bemærkelsesværdige grafiske fremskridts som denne vidunderlige industri nogensinde har oplevet, og selvfølgelig har vi alle på et eller andet tidspunkt hørt den klassiske frase: "Men kan den køre Crysis?" der afspejler, at det originale spil stillede store krav til datidens hardware.

Mange af os vil også allerede være familiære med historien, om de fire veludrustede specialenheder, der har til opgave og udforske og neutralisere en terrorist-trussel på en ø i Stillehavet, hvilket viser sig at blive lidt af et mareridt, da Aliens pludselig blander sig i begivenhederne.

For mig stod Crysis for 13 år siden, som et af de mest imponerende spil, jeg nogensinde havde spillet, og ikke blot på grund af den fantastiske grafik. Friheden og de mange valgmuligheder som den store sandkasse bød på, drog mig ind i spillets univers, i større grad end jeg havde regnet med. At du kunne ændre din spillestil på baggrund af de forskellige evner i soldaten Nomads nanodragt, gjorde Crysis åbent og varieret som få action-spil i den periode, der ikke foregik i Liberty City eller San Andreas.

Dette er en annonce:

Studiet, der er par år tidligere havde debuteret med Far Cry, solgte den licens til Ubisoft, og sendte derefter seismiske rystelser ud gennem hele industrien med, hvad der uden tvivl var, det grafisk mest imponerende spil hidtil set. Hvad mere er, så syntes udvikleren at gøre alt rigtigt. Virksomhedens stifter og leder Cevat Yerli fortalte, under et af mine besøg på deres hovedkontor i Frankurt, hvordan holdet havde skabt en oplevelse, der først for alvor kom til sin ret, når man kunne køre det på Ultra-indstillinger med 60 frames i sekundet, fem (!) år efter, at Crysis blev udgivet.

Crysis Remastered

Nu har et fragmenteret Crytek, der fornyeligt var faretruende tæt på en konkurs, så genudgivet spillet. Som en remaster. Crysis kører nu på Cryengine 5, og den kommer med indbygget understøttelser af "ray tracing" samt mange andre nye features. Jeg har kortvarigt set på PC-versionen, men brugte det meste af tiden med Crysis Remastered på en PS4 Pro, og at kalde spillet for en remaster er virkeligt at strække begrebet, fordi det er der simpelt ikke tale om. Dette er en relativt ukompliceret og direkte konvertering: en port af et ældre spil.

På en PC, med alt skruet op til max, er der nogle små lyseffekter, der ser en smule bedre ud end i originalen, men forskellen var minimal, og på PS4 Pro og Xbox One X ligner det fuldstændigt det samme spil, der blev lanceret i efteråret 2007. Der er blevet sagt og skrevet meget omkring, hvordan den hardware-baserede Ray Tracing vil skabe naturlige refleksioner i Crysis Remasted, som få moderne spil kan måle sig med, noget som jeg, desværre, ikke er enig i. Selvfølgelig er det muligt at se, hvordan små, uvæsentlige dele af spilverdenen reflekteres i visse overflader, men det er så næsten ubærligt minimale forskelle sammenlignet med originalen, at jeg ikke rigtigt forstår, hvorfor de vælger at kalde det en remaster.

Dette er en annonce:
Crysis RemasteredCrysis Remastered

Når det kommer til forskelle konsollerne i mellem, så kan Xbox One X køre Crysis Remastered ved en lidt højere opløsning end dens PlayStation-modpart (1800p vs. 2160p) uden en begrænsning på frameraten. Med Ray Tracing slået til ryger begge versioner ned på 1080p med en låst framerate på 30 frames i sekundet. Ikke synderligt imponerende, selvom "Ray Tracing on consoles" lød som et indbydende løfte, da spillet blev annonceret.

Crysis er dog stadig sjovt at spille - selv efter alle disse år. Faktisk er det stadigt vanedannende i forhold til alle de måder, du kan angribe dine fjender på. Kun din fantasi vil her begrænse dig. Den store variation i gameplay, leder til nogle af spillets bedste momenter (noget som begge efterfølgere manglede), og spillets styring er forbedret en smule i konsolversionerne. Saber Interactive har meget fornuftigt valgt at inkludere kontrolskemaet fra Crysis 2 på PS3 og Xbox 360, hvilket betyder at nanodragtens forskellige funktioner aktiveres med separate knapper fremfor den forbandede drejeskive fra det originale PC-spil. Det var en stor kilde til frustrationer tilbage i 2007, når jeg skulle forsøge at holde hovedet koldt og vælge den rigtige nanofunktion, mens jeg var under kraftig beskydning.

Crysis RemasteredCrysis RemasteredCrysis Remastered
Crysis Remastered

Nogle dele af spil føles selvfølgelig en smule forældede, men overordnet set havde jeg det sjovt det meste af tiden, især i spillets senere dele, hvor hele det solrige paradis pludseligt fryser til is. Fjenderne er stadigt yderst intelligente og har et af branchens bedste sigtekorn. Det kan være utroligt frustrerende, når fjendtlige soldater stadig får ram på mig fra en afstand af 200 meter, selvom jeg kravler gennem højt græs som en über-stealth-ninja. Våbnene mangler stadig en smule punch, og mellemscenerne er lige så ringe stemmelagt som førhen.

Crysis Remasted er mere en direkte konvertering af et gammelt spil end et opdateret produkt med klart forbedret billede og lyd. Det betyder dog ikke, at Crysis ikke stadigt underholder. Men 30$ for et 13 år gammelt spil, der allerede er blevet udgivet på masser af platforme, og som ikke har set nævneværdige forbedringer? Det føles ærlig talt en smule bizart.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Masser af frihed. Stadig vanedannende gameplay. Visse visuelle effekter er stadig flotte.
-
CPU-krævende. Mangler forbedringer over originalen. Fjender har stadig elite-sigte. Føles forældet.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

4
Crysis RemasteredScore

Crysis Remastered

ANMELDELSE. Skrevet af Petter Hegevall

13 år efter dets første udgivelse og oven på lanceringen af Nvidia RTX3080 kan vi nu med sikkerhed sige: ja, vores computere kan køre Crysis.



Indlæser mere indhold