Tony Hawk's Pro Skater 1 + 2

Der er en række spil fra de tidlige PlayStation-dage, der på næsten magisk vis opsummerer en hel livstil, og gav indsigt ind i en verden, som tidligere var ukendt for en. Eksempelvis plejede jeg faktisk at stå på skateboard, dengang jeg var en filipensplaget, utilpasset teenager, men jeg blev aldrig rigtig god, og endte derfor med at give op efter jeg splittede mit Hosoi-board i to oven på et fald fra fire meter. Da Tony Hawk's Pro Skater originalt udkom var skateboarding faktisk ikke noget jeg gik op i, men via det spil ændrede alt sig - faktisk natten over.

Tony Hawk's Pro Skater ankom på PlayStation i 1999, og ligesom både Wipeout og Gran Turismo blev Neversofts spil et slags kulturikon meget hurtigt. Ikke bare var spillet i sig selv kompentent sammensat med en fantastisk "let at lære/svært at mestre"-dynamik, det så også ret storslået ud i bevægelse. Det var tætpakket med rigtige skateboard-stjerner, et nu uforglemmeligt soundtrack og en atmosfære som var ja... noget ganske særligt. Tony selv var naturligvis meget involveret i udviklingen, og i en tid hvor skateboarding i det hele taget lod til at være på vej ud af døren, så hjalp Neversofts spil faktisk sporten med at få lidt af sit internationale renomé tilbage.

Tony Hawk's Pro Skater 1 + 2 er, som navnet foreslår, en ny, restaureret version af de to første spil i serien, og samlingen er blevet udviklet af samme hold der, blandt andet, har givet os Skylanders-serien, men også Crash Bandicoot: Nsane Trilogy. Alle systemerne, alle de mange tricks, timingen og styringen er intakt blevet bragt over fra de gamle klassikere, såvel som musikken og skaterne, men grafikken har naturligvis fået en kraftig overhaling. Der er godt nok nogle tricks der er lånt fra seriens tredje spil, såsom Wall Ride og Reverts, men udover det og den nye Create-A-Park-del, så er disse to remasters blevet udført med så meget respekt for originalen som overhovedet muligt.

Og netop af den grund, altså på det mekaniske plan, der føles Tony Hawk's Pro Skater 1 + 2 mere genkendeligt end jeg umiddelbart havde regnet med. Det er meget ligesom at cykle, dette spil. Hvis du allerede har lært knapkombinationerne fra dengang, og hvordan systemerne manipuleres så en given combo kan forlænges, så glemmer du det aldrig (åbenbart). Sammenlignet med eksempelvis Skate eller Skater XL (som udkom for et par måneder siden), så er Tony Hawk-spillene en del lettere at gå til på mere arkadeorienteret vis, og det passer mig perfekt. Det handler lige så meget om at lande rigtigt, som det er at skabe en streng af stærke tricks i en combo via Manuals. Ligesom i de gamle.

Der er 12 baner i det første spil, og i hver af disse er der en række specifikke udfordringer. Disse handler primært om at indsamle et vist antal point, finde bogstaver, og om at udføre særlige tricks et specifikt sted. Nostalgien man føler idet man for første gang bliver smidt ind i det ikoniske Warehouse er ikke til at tage fejl af, men det skal dog siges, at nostalgi ikke løser alting. Det bliver nemlig hurtigt ret kedeligt at samle de samme bogstaver, udføre de samme tricks og generelt gøre det samme for at kunne komme videre. Jo, friheden er her, men det er modløsheden lidt også. Vicarious Visions har valgt ikke at modernisere noget ved strukturen - på godt og ondt.

Selve sværhedsgraden imellem de to spil er ret lav, men når man tager i betragtning at du kan komme tilbage til banerne og udføre ekstra tricks og udfordringer, samtidig med at du kan lave dine egne karakterer og baner, så virker sværhedsgraden egentlig meget passende. Musikken er desuden lige så god som den var i 1999, og her er der også tilføjet lidt til soundtracket fra kunstere som Machine Gun Kelly og Billy Talent. Tony Hawks stemme fungerer perfekt som en rolig, urokkelig læremester, en sensei, og det giver særligt pote i selve introduktionen. Den fungerer præcis lige så godt som den gjorde for 21 år siden.

Hvad der dog ikke imponerer er selve grafikken, altså selve restaureringen. Vicarious Visions har godt nok kreeret spillet fra bunden af, og selvom de har fanget den æstetiske ånd på effektiv vis, så er det desværre også sådan, at Tony Hawk's Pro Skater 1 + 2 er et af de grimmere spil der er udkommet i år. Det ligner faktisk til tider lidt et PS3-spil, og selvom den samlede billedehastighed er robust og solid, og at animationerne er acceptable, så er det ærgerligt at udvikleren ikke har taget skridtet videre her. Bedre lyssætning, og bedre teksturer kunne have hjulpet en hel, hel del.

Så grafikken er ikke så imponerende, og det er jo ærgerligt, når nu det er selve restaureringen der er en del af salgsargumentet, men det betyder ikke at Tony Hawk's Pro Skater 1 + 2 ikke er et godt spil. Det er en solid samling, men det blegner lidt overfor nogle af de mere ambitiøse remasters vi har set over de sidste par år. Som et spil dog, som får du her lov til at opleve hvor fantastiske disse spil er - igen.