Crusader Kings III

At anmelde Crusader Kings III har været lidt ligesom at anmelde et nyt FIFA. Ganske vist har jeg i skrivende stund smidt næsten tres timer i spillet, men jeg ved at der stadig er meget at lære og forstå. Først om et par måneder kan jeg håbe på at have et bedre, mere fuldstændigt indblik i spillet. Det er ganske enkelt ikke muligt at komme ordentligt til bunds i et spil som Crusader Kings III - dybden i Paradox Interactives seneste dynastisimulator bliver ved med at overraske. Så fremfor en perfekt gennemgang, må jeg gøre det næstbedste: jeg vil fortælle om de mange oplevelser jeg har haft med spillet i løbet af de sidste par uger, for så at slutte af med en karakter, der kan forstærke mine kaotiske sammensatte observationer og betragtninger.

Crusader Kings III handler om at styre din families navn og omdømme sikkert og sejrrigt gennem historiens annaler. Man må affinde sig med store omvæltninger og tragedier og tage det sure med det søde, i det man forsøger at herske succesfuldt over bondestanden i Europa, Afrika og en god portion af Østen. Som konge eller dronning - eller greve eller grevinde, afhængig af din placering i den adelige hakkeorden - handler det altså om at beholde eller tilrane sig magten, på tværs af årenes gang og alskens trusler. Hele slægtsdramaet udspiller sig på et kæmpemæssigt kort, proppet med talrige menuer og grafiske elementer som er med til at orientere og informere om de mange begivenheder og hændelser, store som små, som konstant udspiller sig på tværs af kongerigerne. Ligesom i Crusader Kings II, med andre ord.

En af de primære forskelle på det tredje spil og dets efterhånden gamle, men ekstremt indholdsrige forgænger, er kvaliteten af det visuelle brugerflade. De gamle håndtegnede portrætter er blevet vraget til fordel for et nyt og fantastisk 3D-system som visualiserer dine karakterer på skærmen. I starten var jeg skeptisk, men nu er jeg kun begejstret for implementeringen, som på organisk vis demonstrerer hvordan dine karakterer bliver ældre, får børn som ligner dem, bliver arret og ødelagt i krig eller tager på i vægt. Det er en klar forbedring og noget som i høj grad hjalp mig til bedre at identificere mig med mine karakterer.

Og det er netop karakterer i flertal, for i Crusader Kings spiller du ikke bare som en enkelt hersker, men rettere som adskillige familiemedlemmer på tværs af flere generationer. Når familiens overhoved dør, skifter man i stedet over til at spille som en af regentens arvinge, afhængig af hvilke skikke og ritualer som familien praktiserer. Den afdødes målsætning eller strategi behøver imidlertid ikke at blive videregivet gennem arven; tværtimod er der en oplagt mulighed for at rollespille som den nye karakter, og dermed skifte både ambition og adfærd, på baggrund af den enkelte karakters særpræg og egenskaber.

Der er to nøgleaspekter som er med til at definere hvem du er, i Crusader Kings III: dine medfødte egenskaber og den livsstil som du vælger for hver enkelt karakter. De bedste kvaliteter bliver nedarvet gennem sund og varieret reproduktion, så sørg for at holde afstand mellem lystige fætre og kusiner - selvom det er en oplagt måde at fæstne grebet om magten på. Stamtræet skulle nødigt blive til en stamcirkel. Det betyder også at værdien af spillets mange politiske ægteskaber ikke kun skal vurderes i lyset af materielle goder og alliancer, men også genetisk arvegods - på godt og ondt.

Med livsstilssystemet drager Paradox inspiration fra rollespillene, ved at give spillere mulighed for at føre deres karakterer ned gennem fem forskellige stier: Diplomacy, Learning, Intrigue, Martial og Stewardship. Hver sti har en håndfuld korte talenttræer som du kan arbejde dig gennem, i løbet af en karakters liv. De forskellige opgraderinger er ikke kun med til at skabe en dybere forbindelse til dine karakterer samt større differentiering mellem dem, men det sikrer også at du som spiller har følelsen af at træffe meningsfulde beslutninger på regelmæssig basis. Alt det bliver kun forstærket af tilføjelsen af et overordnet talenttræ, som ikke kun påvirker det enkelte familiemedlem, men slægten i sin helhed.

Et andet vigtigt område af spillet, som også vil påvirke og informere manges evne til at rollespille, er religion. Religion spiller en vigtig rolle hos de adelige og ved hoffet, navnlig i det middelalderlige Europa. Som titlen antyder, bliver man af paven på regelmæssig basis inviteret til at deltage i forskellige korstog. Du vælger selv hvilken rolle i korstogene du tager på dig: måske er du med til at erklære hellig krig mod fjenden, måske er du med til at finansiere hele bevægelsen eller måske afviser du helt at deltage. Valget er dit, om end der bestemt er mange gode grunde til at indynde sig hos paven og sikre gode forhold for kirken i dit territorie. Skulle du føle dig rebelsk, er det da også muligt at forkaste den udbredte trosretning, til fordel for din egen teologi og menighed - det er dog en risikabel manøvre, især hvis du forsøger det på egen hånd.

En god regent sørger naturligvis også for at deres land bliver regeret og varetaget på fornuftig vis, hvilket dog er lettere sagt end gjort. Generelt er det blevet noget nemmere at håndtere de regionale og geografiske beslutninger i Crusader Kings III. På samme måde som du kan justere og opgradere dine karakterer, har du også mulighed for at udvælge hvilke dele af din infrastruktur som skal udbygges og forbedres, ligesom du også har god kontrol over skatte og afgifter. Det er alt sammen vigtigt at tage sig, især hvis du planlægger krig med naoben og har brug for at rekruttere soldater til din sag. Du hurtigt bruge rigtig meget tid på at opgradere borge, byer og klostre, men de spiller alle en vigtig rolle og derfor belønner det sig også. Samtidig skal man være opmærksom på, at en enkelt karakter kun kan bære et vist antal titler og embeder på samme tid: at have adgang til loyale vasaler og lensmænd som kan påtage sig ansvar og udføre din vilje er derfor også utroligt vigtigt.

Krig er en anden fundamental del af middelaldertilværelsen og hvis ikke du selv er i gang med at banke naboen eller deltager i pavens seneste korstog, så kan du godt forberede dig på at blive antastet og invaderet af ambitiøse rivaler, både inde- og udefra rigets mure. Antallet af soldater, vitale resurser og ikke mindst penge spiller alt sammen en vigtig rolle her. Foruden de værnepligtige militser som står til rådighed, kan du også hyre lejesoldater - for den rigtige pris. Helt konkret er spillets krigssimulation stadig meget abstrakt. Du kan præge slagets udfald ved at sammensætte hærene på forskellige måder eller sikre tilstedeværelsen af dygtige generaler, men typisk handler det om at møde fjendens hær med din egen, hvorefter en lille tekstvindue beskriver slagets gang og udfald.

En mere subtil måde at sikre sejren på, er ved at fokusere mere dristige planer og snedige spioner. Spillets rige potentiale for intriger og bedrag er den del af Crusader Kings III som jeg sætter mest pris på: spillet opfordrer - og belønner - dig til at spille som en modbydelig, rygdolkende snog. En ægte hersker er ikke bange for at underminere sine rivaler, udslette sine fjender eller at foranledige beklagelige dødsfald i egen familie, hvis et enkelt medlem skulle have fået de forkerte ideer. Du kan udtænke nederdrægtige planer i al hemmelighed, kidnappe eller fængsle fjender, måske endda forføre dem, eller sende dem giftige gaver. Videre endnu, så giver det nye 'hook' system mulighed for at indkræve værdifulde tjenester fra dine allierede, også i sammenhænge hvor de normalt ville nægte at hjælpe til.

Som du sikkert kan fornemme, så er Crusader Kings III et spil med frygtelig mange bevægelige dele. Det er nemt at overse en vigtig detalje eller at misforstå en bestemt mekanik. Paradox er blevet meget bedre til at skilte med kritisk information, men trods en forbedret introduktion og større klarhed på tværs af spillekortet, er spillet stadig en hård nød at knække. Trods tydelige forbedringer kunne spillet stadig være bedre til at forklare lovene omkring arvefølgen, som oftest er svære at gennemskue. Sådanne love og regler er absolut kritiske, fordi de dikterer hvordan du og dine arvinge har mulighed for at navigere gennem spillet. Det kan derfor være frustrerende når tingene ikke helt er klare nok, og spillet derfor udspiller sig på anden måde end forventet.

Heldigvis er den nye brugerflade med til at gøre det hele lidt nemmere at overskue. Der er også blevet tilføjet en slags opslagsværk med svar på hyppige spørgsmål, om end den ikke kunne besvare alle mine. Kortet selv er renere og mere letlæseligt og gennem række nyttige filtre kan man fjerne og tilføje ekstra information efter behov. Mit eneste større kritikpunkt er, at spillets forskellige begivenheder og hændelser har det med at gentage sig, især i forbindelse med snigmord og sociale aktiviteter. Jeg kan sagtens acceptere gentagelser i sådanne fodnoter, men jeg ville alligevel sætte pris på, hvis udviklerne kunne tilføje større variation her. Der er grænser for hvor mange gange man kan modtage den samme besked om at en adelsmand er blevet syg kort før din forestående middagsbanket, før mystikken går af det hele.

Jeg har oplevet små knaster og programmeringsfejl hist og her i min tid med spillet, men udover disse - og de førnævnte gentagelser - er der ikke nogen egentlige fejl eller mangler at påpege ved spillet. Alt i alt virker Crusader Kings III som et forholdsvist poleret og funktionsdygtigt spil - om end du roligt kan forvente en fremtidig syndflod af udvidelsespakker til spillet. Så jeg har bestemt været tilfreds med hvad spillet har kunnet servere mig, i løbet af mine næsten tres timer med Crusader Kings III. Ligesom forgængeren, så formår Crusader Kings III at skabe spillerdrevne fortællinger og dynamisk-systemisk opståede øjeblikke og begivenheder som kun sådanne spil kan gøre det. Ja, faktisk er spillet et af de få som er værd at spille, selv når det hele går af helvede til. Så gribende og dragende er det drama som denne middelalderlige sandkasse formår at skabe!

Kongen er død. Længe leve den... indavlede, deforme og nederdrægtige konge. Og helt ærligt, hvem har alligevel lyst til at være god?