Mystery Case Files: The Malgrave Incident

Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk da jeg tændte for min Wii og startede det nyeste Mystery Case Files-spil. Et puzzle-spil, som egentligt er et hidden object-spil. En halv time inde i spillet var jeg overbevist: dette her var latterligt. Men det viste sig så at The Malgrave Incident var ligesom et lokomotiv, som bare skulle op i fart, før det sådan rigtigt rykkede.

Du er detektiv fra Mystery Case Files-politiafdelingen i London. Det hele starter med, at du får en pakke fra en lille ø: Malgrave Island. I pakken er der et billede af øen og en lille flaske som indeholder en mærkelig substans samt en båndoptager med et bånd indspillet af en mand ved navn Malgrave. Malgrave fortæller om århundredets opdagelse, nemlig den substans som han har tilsendt dig en prøve af. Det er et pulver som kan kurere alle sygdomme og endda give en unaturlig lang levealder, han forklarer, at hans kone Sarah er alvorlig syg og skal bruge pulveret, men han kan ikke selv finde det, og siden at han nu har hyret dig, må du så af sted til Malgrave Island.

Det virker som oplægget til en udmærket historie, men da jeg med det samme får at vide, at jeg kan kigge rundt ved at bevæge min Wii-controller, og undersøge ting ved at trykke på A, bliver jeg allerede skeptisk. Det her ligner alt for meget de gratisspil fra nettet, som har en dårlig og simpel historie og utrolig nemme puzzles. Men som sagt, efter at mysterie-lokomotivet kommer i gang, er der faktisk lagt op til en ganske udmærket krimi, som jeg personligt bliver revet med af. Og selvom jeg gang på gang siger til mig selv, at nu må jeg lægge controlleren fra mig og lavet noget andet, gør jeg det ikke. Jeg føler at jeg er for tæt på at få løst gåden. Selvom en løst gåde kun leder videre til en ny. Og sådan kører lokomotivet de næste fem timer.

Hovedsageligt består spillet ganske rigtig af at finde bestemte ting på en skærm, og når du har fundet omkring tyve ting vil du typisk finde en genstand, som vil hjælpe dig med at komme videre. I starten virker spillet hurtigt som om det bliver et rent gentagelsesspil, og de forskellige puzzles virker for lette. Men som sagt åbner spillet op, hvis man hænger ved.

Grafisk er spillet ganske flot. De mange ting du skal finde, og selve områderne du bevæger dig rundt i er meget detaljerede og giver dig en følelse at du befinder dig i en klassisk 1900-tals krimi, selvom spillet foregår i vores tid.

Musikken til spillet hjælper på denne følelse. Med klaverer, trompeter og violiner, giver det den helt rigtige stemning. Det er ikke noget episk soundtrack, men det er perfekt til at skabe den rigtige stemning. Hele øen er forladt, alligevel giver musikken den fornemmelse af at der om et par øjeblikke vil springe et eller andet frem bag en mur eller ud af en busk.

Historien er en ganske solid krimi, og der er nok til de små grå. På et tidspunkt kommer jeg endda til at råbe: "Jeg vidste det!", da det dørhåndtag, som jeg havde fået tidligere, passede perfekt på døren, som førte ind i vindmøllen.

Alligevel har spillet dets fejl. Nogle af de mange puzzles bliver ikke forklaret ordentligt, og det kan let lede til unødvendige frustrationer.

Hovedsageligt består spillet af at finde ting på en skærm og derefter trykke på dem. Af og til er genstanden skjult bag andre genstande, og jeg sidder tit og småmumler irriteret af spillet.

Når du har klaret hovedhistorien låses der op for Free Play, hvor du kan rende rundt på øen og finde det sidste genstande.

Spillet har også en multiplayer-del. Heri er der fire forskellige spiltyper, som alle handler om at finde en genstand før din modstander gør det, hvis du vel og mærke ved hvad det engelske ord betyder. For det kræver mere end et fornuftigt kendskab til engelsk, og er derfor ikke for alle i familien.

Med syv timers underholdning, kan du dog roligt investere i titlen hvis du er krimi-fan eller elsker hidden object-genren. Forvent dog ikke uanede mængder underholdning.