Infinity Ward forandrede hele actiongenren med Call of Duty 4: Modern Warfare. Spillet introducerede en helt ny skabelon for hvordan actionspil skulle se ud, og er siden da blevet et af industriens mest kendte varemærker. Det skete alt sammen for fire år siden, og alligevel er der ikke sket meget med genren siden da, for de fleste actionspil, som har forsøgt at udfordre Call of Duty, har gjort det uden at videreudvikle de originale ideer som Infinity Ward skabte.
Seriens udgiver Activision har heller ikke vist den store vilje til at ændre ved den skabelon, som stort set alle actionspil i dag følger. Hvordan du forholder dig over for seriens udvikling - eller manglen på samme - afgør helt og holdent hvor meget fornøjelse du vil få ud af det nyeste afsnit. Call of Duty: Modern Warfare 3 er nemlig seriens femte spil på fem år, og gør bruge af den samme grafikmotor og de samme grundværdier.
I Modern Warfare 3 står verden over for en ny verdenskrig. Det er en usædvanligt ond russer, der er skyld i det hele, og kun spilleren kan få verden på den rette kurs igen. Fortællingen fortsætter hvor forgængeren endte, og det lykkes faktisk at lave en tilfredsstillende afslutning på trilogien som belønner alle de, der har engageret sig i de forskellige personligheder. Præcis som i de tidligere spil bydes der her på eksotiske miljøer med stor variation når spillet hopper rundt omkring i verden, og den globale konflikt ses denne gang fra flere forskellige synspunkter end nogensinde tidligere. Resultatet er en varieret oplevelse som andre spil vil få svært ved at matche.
Serien er måske ikke kendt for sit stærke narrativ, men er der noget den kan, er det storslåede actionoplevelser i bedste Michael Bay-stil. På dette punkt lever Modern Warfare 3 op til sit navn med stor bravour, og hver bane udgøres af en hæsblæsende rutsjebane-tur gennem forskellige utrolige øjeblikke, der ofte tager pusten fra en. Det føles ofte fantastisk, men desværre også til tider overinstrueret og forudsigeligt. Seriens to tidligere kapitler bød også på sådanne scriptede situationer, men denne gang er det næsten som om udvikleren er løbet tør for ideer. Mod slutningen føler man sig derfor en smule træt, og det på trods af at kampagnen kun varer i omegnen af fem timer.
Når man spiller Modern Warfare 3 er det svært at forestille sig, at næsten halvdelen af holdet forlod den oprindelige udvikler for halvandet år siden. Infinity Ward har nemlig fået hjælp af Sledgehammer Games til at afslutte trilogien, og på trods af at dette altså derfor er en produkt udviklet af to forskellige udviklere, er det faktisk ikke til at mærke.
Man har virkelig fået styr på grafikmotoren denne gang, og Modern Warfare 3 byder på den mest imponerende grafik i seriens historie, som altid serveret med flotte 60 billeder i sekundet. På lydsiden lykkedes det musikken, eksplosionerne og stemmeskuespillet at komplementere den action, man ser på skærmen, ganske glimrende.
I kampens hede er alt det naturligvis ikke noget man tænker på, men alligevel er det dog nærmest umuligt ikke at bemærke hvor gammel teknologien er begyndt at se ud sammenlignet med sidste efterår - årets konkurrenter består trods alt af Crysis 2 og Battlefield 3. Belysningen er virkelig akavet i udendørs miljøer og visse teksturer ødelægger helhedsindtrykket. Men ikke engang en aldrende grafikmotor kan sabotere de omkringliggende områder, som er lette at leve sig ind i takket være den fantastiske atmosfære.
Det er dog ikke kun det grafiske, der virker bekendt i Modern Warfare 3, for ordet definerer nemlig også det spilmæssige. Perks fungerer som de altid har gjort, våbenbalancen er den samme og det hele er stadig lige så intenst og vanedannende som får fem år siden. Var man lidt uretfærdig, ville man kalde dette for en glorificeret udvidelse af Modern Warfare 2, men det er dog at misse pointen.
En af de to store nyheder er våbenfærdighederne, som betyder at de våben, man anvender mest, bliver bedre. Det tilfører endnu mere dybde til spillets multiplayer-funktioner, og de som har brugt tid på at lære deres våbens plusser og minusser vil få en væsentlig fordel.
Der er også blevet plads til at kunne vælge mellem forskellige killstreak-systemer, sådan at du kan finde noget der passer din spillestil. De tre forskellige systemer har hver deres fordele, og vil man eksempelvis spille support, er det nu muligt. Denne udvikling får spillet til at virke friskt for en stund, men for hver nytilføjelse savner man en funktion fra sidste års Call of Duty: Black Ops. Det handler altså mest om småforbedringer, der i høj grad minder om dem som nogle udgivere tilføjer deres årlige sportsspil.
I de næste mange måneder vil mange ganske sikkert sidde fast i denne multiplayer-del, men man må ikke glemme Spec-Ops som oprindeligt blev introduceret i Modern Warfare 2. Her bydes der på co-op missioner for to spillere, og muligheden lever denne gang op til sit fulde potentiale grundet en følelse af progression og leaderbords.
Der bydes på 20 nye missioner baseret på miljøer fra kampagnen, og disse indeholder faktisk nogle af spillets højdepunkter. Intet vil overraske på samme måde som første gang man styrer en AC-130 i Call of Duty: Modern Warfare 2, men opgaverne er her ligeså fabelagtige som i forgængeren, og giver mig lyst til at spille igennem hele kampagnen sammen med en ven.
Man kan dog ikke få alt, og som trøst finder der nu spilmuligheden Survival, som to spillere kan nyde sammen. Kort fortalt er det som zombie-muligheden i Treyarchs Call of Duty-spil, bare uden zombier. Man stilles således over for et uendeligt antal fjender, og anvender indtjente penge på at opgradere våben, beordre Predator-missilangreb og aktivere perks. Her er tale om en af de bedre fortolkninger af spilmuligheden, og tilsammen med de regulære opgraderinger udgør Spec-Ops nu en reel tredjedel af pakken.
Esset i ærmet hedder dog ikke Spec-Ops, men i stedet Call of Duty: Elite. Det er en ekstern tjeneste som biddrager med et socialt aspekt til spillets multiplayer-komponent. Her kan man holde styr på grupper, klaner, konkurrencer og flere statistikker end man nogensinde vil få brug for. Man har mulighed for at følge rivaler og andre for at nærstudere dem og deres teknikker og på den måde blive bedre. Elite gør det let og sjovt at engagere sig i sin online-karriere, på en måde som aldrig før er set i genren.
Det er ikke noget som direkte påvirker spilmekanikken, men det er alligevel et stærkt værktøj for dem som ønsker at tage deres spil til det det næste niveau. Elite og muligheden for at skræddersy egne spiltyper på et ambitiøst plan, sikrer at Call of Duty: Modern Warfare 3 vil få endnu bedre greb i dets spillere end de tidligere afsnit i serien, og her er ganske enkelt et fantastisk potentiale for et fremtidigt community.
Modern Warfare 3 indeholder altså alt det, vi efterhånden forventer os af serien, og får det bedste ud af formlen. Infinity Ward har ikke ændret ved det spilmæssige og har heller ikke forsøgt at gøre det. At det er lige så sjovt i dag, som det var for fem år siden, fortæller blot at kernen af spillet stadig er så solidt stykket sammen, at den ikke behøver at udvikles yderligere for at forblive attraktiv over for spillerne. Det er en formel som mange af os endnu ikke er blevet trætte af, men står man omvendt på den anden side og håber på noget nyt, er der desværre intet her som vil overbevise.
Jeg mener ikke nødvendigvis at Call of Duty bør forsætte ud af dette spor endnu et år, men bare fordi udviklingen til dels har stået stille, betyder det ikke, at jeg ikke har nydt Modern Warfare 3. Uanset om du har det på samme måde eller mener noget andet, har jeg dog dette at sige: Er du bekendt med Call of Duty-serien og har du spillet tideligere afsnit, ved du præcist hvad der her venter dig, på både godt og ondt.