Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Kung-Fu Panda 2

Kung-Fu Panda 2

Jack Black er atter tilbage i rollen som den overvægtige kung fu-bjørn, og det er et glædeligt gensyn.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Smilene var store og grinene mange da den første Kung Fu Panda landede i biograferne, og blandingen af kampsport, en klumpet pandabjørn og Jack Blacks evige entusiasme var åbenbart mere end det meste af verdenspublikummet kunne stå for - jeg forstod aldrig helt hvorfor.

HQ

For mig var kung fu-eventyret en historie uden en dråbe originalitet, der bød på præcis den fortælling man kunne forvente efter at have kigget på forsiden af filmes kassette i fem sekunder. Jack Black havde for længst opgivet enhver form for kreativt input og kørte i stedet filmen igennem på autopilot, mens farverige billeder og koreograferede slåskampe prøvede at få mig til at glemme hvor kedelig og ligegyldigt det hele var.

Du kan nok forestille dig at mine forventninger til efterfølgeren ikke var særlig store, men man skal heldigvis ikke mange minutter ind i Kung Fu Panda 2, før man begynder at kunne fornemme, at der denne gang er blevet brugt langt flere kræfter på at sammensætte en god historie. Dette er således fortællingen om Pos baggrund, om hvorfor han blev adopteret af en gås, hvad der skete med hans biologiske forældre, og hvordan han skal forlige sig med alt dette, mens han forhindrer en invasion af Kina.

Med så mange forskellige emner på bordet skulle man tro, at det hurtigt ville ende i en rodebunke-historie, men fordi fortællingen denne gang kun handler om Po og den vederstyggelige modstander Lord Shen, er det aldrig svært at følge eller forstå de forskellige motivationer.

Det er dog ikke kun historien, der er bedre, men også de mange kamp- og actionscener, der denne gang er overraskende kreative i deres blanding af visuelle effekter, musik og koreografi, uden at kamme over og miste sammenhænget med resten af filmen, hvilket ellers var et stort problem tidligere. Ser man den blot for det visuelle, bør det desuden nævnes at Po som baby-panda er så afsindig sød, at man skal have et hjerte af sten for ikke at smelte foran fladskærmen.

Dette er en annonce:

Kung Fu Panda 2 er på alle leder og kanter en bedre film end den første. Historien er god, vittighederne veltimede og sjove, og så er der endda blevet plads til at den engang i mellem kan være seriøs nok til at man bør være over aldersgrænsen på 7 år for at se den.

Ekstramateriale
To sæt kommentarspor med henholdsvis filmfolk og skuespillere, slettede scener, Panda-fortællinger, Kung Fu Shuffle Game, Ni Hao - Lær Kinesisk, Dreamworks' Verden.

Kung-Fu Panda 2
Kung-Fu Panda 2Kung-Fu Panda 2
Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Kung-Fu Panda 2

Kung-Fu Panda 2

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Jack Black er atter tilbage i rollen som den overvægtige kung fu-bjørn, og det er et glædeligt gensyn.



Indlæser mere indhold