Modern Combat 3: Fallen Nation

Da Brothers in Arms udkom til iPhone nogle år tilbage, var vi mange, der var overraskede over kvaliteten af udgivelsen. Indrømmet, der var næppe nogen der blev blæst omkuld af grafikken ved første øjekast, men når man indså at kampene fandt sted på en telefon, var det svært ikke at lade sig begejstre en smule.

Og siden dengang har Gameloft finpudset deres motor og taget førerpositionen som "dem med de der spil, der ligner". Modern Combat-serien er efterhånden selskabets flagskib. Med Modern Combat 2 rykkede Gameloft atter grænserne for, hvad man kunne forvente af en telefon eller en tablet. På multiplayer-siden havde de atter ramt plet, og mens hovedhistorien var tynd og mest af alt med for syns skyld, var det alligevel en solid pakke.

Med Modern Combat 3: Fallen Nation vil udgiveren atter forsøge at ride med på bølgen af nye udgivelser til de store maskiner. Her er der naturligvis lånt inspiration fra Battlefield 3 og især Call of Duty: Modern Warfare-spillene. Faktisk er det denne gang så tæt på især sidstnævnte inspirationskilde, at det er svært at skelne.

Efter et logo der mest af alt leder tankerne hen på Battlefield 3-trailernes grafiske stil, bliver jeg kastet ind i en historie om A, der har slået sig sammen B og C, og nu selvfølgelig udgør en enorm trussel mod X.

KPR er navnet på terroristgruppen, der består af Rusland, Korea og Pakistan, og mens plottet i FPS-spil sjældent er Nobelprismateriale, så bliver det overraskende hurtigt tydeligt at Gameloft Montréal virkelig har lagt sig i selen denne omgang. Stort set alle kritikpunkter, som er gået igen på udviklerens tidligere udgivelser, er borte med blæsten. Stemmerne er synkrone med figurernes bevægelser. Der er ingen kloner at spore. Du kan slå blod til og fra. Der er masser af in-game mellemsekvenser, og selv de såkaldte quick time events virker som om de passer til situationen. Lyden er på effektsiden rigtig god, mens musikken er typisk uinspireret orkesterdrama-muzak. Der er stadig et snert af skabelonsskåret tango-lingo, men det er set værre i fuldfede konsoludgivelser. Faktisk er det imponerende at se hvor langt Modern Combat 3 er foran de nærmeste konkurrenter.

De gode takter stopper ikke der. Gameloft har denne gang besluttet sig for, at hvis du ikke bryder dig om styringen, så er det din egen skyld. Der kan vælges og justeres så det er en ren fryd. Flyt knapperne som det passer dig. Bestemt om joypaddet skal være swipe, flydende, fikseret eller væk. Juster størrelsen på de individuelle knapper, såvel som følsomheden på både vertikale og horisontale bevægelser. Kort sagt: foretrækker du tingene på en bestemt måde, kan de justeres til det. Bravo.

Over tretten missioner (med fire sværhedsgrader) bliver du sendt på opgave i et hav af baner, der på normalindstilling leverer indhold til en fem timers historie. Om det er golde bjerge i Pakistan, øde lokationer i Siberien eller tætte storbygader. Modern Combat 3 leverer. Og faktisk gør det mere end det. Det sørger også for tiltrængt variation. Som når du tager rollen som skytte på en AC-130 og i bedste Modern Warfare-stil skal nakke silhuetter og beskytte dine allierede fra luften. Og det er virkeligt flot. Ikke flot som at det da er meget pænt for en telefon eller en iPad 2, men flot som i, at det denne gang virker som en fuldfed konsoltitel. Og kvaliteten på teksturer og detaljegraden er rigtig god. Jeg har et par gange under gennemspilningen måtte gribe mig selv i at skyde til måls efter sodavandsdåser bare fordi man kunne. Hvad jeg savnede var dog den rigtigt gode udsigt eller mindeværdige lokation. Og måske er det bare et udtryk for at jeg gerne vil finde noget at kritisere. For der er ikke meget galt.

Våbnene har samtidig god variation og god tyngde. Fornemmelsen underbygges af en velfungerende lydside (der kun skæmmes af nogle få gengangere i repetoriet af sætninger).

På iPad 2 er der for alvor skruet op for blusset. Afrevne ledninger gnistrer, neon-rør farver omgivelserne, frameraten er konstant i top, mens tåge, røg, lens-flares, skygger, snefug og endda snefygning sikrer stemningen. Jeg kan ikke mindes at have nydt så stor en variation i omgivelserne på et mobilt spil heller. Og det er lidt af en præstation, når man tænker på hvad Gameloft allerede har præsteret på platformen.

Der er endda nogle fine (omend stadig skabelonsskårne) figurer i godteposen.

Blandt de få kritikpunkter er Gamelofts lidt overdrevne brug af skydeskiver. Til tider er der næsten så mange soldater, der står og venter, at skydeteltet trækkes lidt for langt ud i hver scene. Der har også været få tilfælde af figurer, der gik i stå og lige skulle kick-startes, fordi jeg ikke helt havde fulgt den scriptede plan. Alligevel er det mindre kritikpunkter gældende for singleplayer. For hvor kødet sådan for alvor skal findes er i multiplayer.

Gameloft leverer.

Faktisk gør de mere end det. De flytter grænsen for hvad en multiplayer-del bør indeholde af perks, baner, game-modes, indstillinger og muligheder. Naturligvis kan du vælge at spille lokal multiplayer, du kan gå online og du kan oprette kampe kun for dine venner.

Du optjener selvfølgelig penge og XP i kampene, og her skelnes mellem to slags. Den ene møntfod kan bruges til lidt unfair forbedringer af din figur, men kan til gengæld kun benyttes i singleplayer eller lokal multiplayer. Den anden giver dig adgang til alt fra nye hoverende sætninger, der kan leveres når du dræber modstanderen, til nye profilbilleder og et hav af perks (der rangerer fra lyddæmpere over større magasiner til mindre slagild fra våbnene). Vil man købe sig til guldet, og dermed de mindre forbedringer, kan det lade sig gøre for rigtige penge. Det er dog heldigvis ikke balanceforvridende eller nødvendigt.

Der er også achievements og masser af ekstra udfordringer der kan løses undervejs i kampene. Så der er nok at tage sig til efter singleplayer-delen er gennemført.

Det kan alt sammen ske med op til 12 spillere på en bane. Og da der bydes på seks baner med syv forskellige og varierede game-modes er der virkelig smæk for skillingen. Fans af Counter-Strike, Battlefield og Modern Warfare vil ret sandsynligt kunne finde deres foretrukne multiplayer-mode i samlingen. Det samme gælder vinderbetingelserne og tidsrammen. Og der er endda killstreaks. Alt kan indstilles og det er en fornøjelse at arbejde med. Har man ikke tid til at sætte sit eget spil op, kan man naturligvis vælge at deltage i tilfældige kampe.

Battle leverer klassisk alle-mod-alle. Team Battle byder på holdbaserede kampe. Capture the Flag er som altid renden frem og tilbage med et flag. Manhunt twister formularen og belønner den spiller, der i slutningen af runden har holdt på flaget længst tid. Zone Control er naturligvis kampen om at bevare tre zoner længst muligt. Destruction lader det ene hold beskytte noget hacking-udstyr, mens det andet hold skal ødelægge dem. Den sidste game-mode er Bomb Squad hvor det ene hold skal placere bomber, mens det andet skal demontere disse.

Som du kan se er mulighederne gode. Alligevel er den største overraskelse denne gang banernes kvalitet og størrelse. Hvor Modern Combat 2 kunne virke en anelse skrumpet i visse baner, er treerens baner store, veldesignede og med masser af gennemtænkte designbeslutninger. Der er kaotiske midtpunkter, skumle gemmesteder, drilske lokationer og en god variation i banernes udseender.

Igen er det alt fra store bjergområder,til kompakte beboelsesområder, slidte lagerhaller, raketsiloer og sneklædte baser der bydes på.

Nu har jeg efterhånden leveret knap syvtusinde tegns salgstale, og det er fordi jeg helt ærligt ikke kan få armene ned af begejstring. Selv hvis du ikke var storfan af Modern Combat 2, burde der være en chance for at blive omvendt her. Det her er ganske enkelt det bedste spil fra Gameloft i lang, lang tid og det bedste skydespil på iOS.

Version 1,0 er testet på iPad 2 samt iPhone 4S. Filstørrelse 1.05 GB. Udkommer til Android i slutningen af 2011.