Skylanders Spyro's Adventure

Det er nemt at glemme, men inden de dygtige udviklere hos Insomniac kastede sig over Ratchet & Clank- og Resistance-serierne, var de bedst kendt som udvikleren bag Spyro - det tætteste den oprindelige PlayStation nogensinde kom på at have en reel Mario 64-konkurrent. Insomniac gav dog serien videre, og siden da har hvert nyt kapitel været dårligere end det forrige, hvilket betød at jeg ikke nødvendigvis havde de store forventninger til Skylanders, og hvad jeg formodede ville være endnu en omgang sløset platformshopperi tilsat en ny gimmick.

Trækplasteret er denne gang hverken løfter om flere baner eller flottere grafik, men i stedet den såkaldte "Portal of Power", et slags plastik-alter der sættes til din konsol og herefter lyser op i adskillige kulørte farver, samt de tre figurer som følger med i pakken. Figurerne, som i startpakken tæller Spyro, Gill Grunt og Trigger Happy, kan hver for sig placeres på altereret, hvorefter de et par sekunder senere toner frem på skærmen som en spilbar figur.

De tre figurer repræsenterer hver deres eget element, af hvilke der i spiluniverset er otte, og har naturligvis hver deres styrker og svagheder, som alle skal udnyttes for at redde Skylanders-universet fra den afskyeligt onde Portal-mester Kaos. Den slags plot plejer oftest at være hvad tankeløs platformseventyr er pakket ind i, men her overrasker Skylanders, for platforme er der ikke mange af.

Spyro og slænget har denne gang i stedet kastet sig over genren, der populært kaldes "dungeon crawler", hvilket betyder at der er monstre der skal tæves, erfaring og penge der skal indtjenes, magisk udstyr der skal findes og nye evner der skal læres. Det kommer alt sammen som lidt af en overraskelse, men systemet virker faktisk rigtig godt, fordi udvikleren har leget med formlen og udnyttet deres unikke tilgang til genren til fulde.

Banerne kombinerer således nogle af de bedste elementer fra de tidligere platformspil med erfaringsindtjening, og udforskning af banerne vil derfor oftest blive belønnet med hemmeligheder og adgang til bonusbaner. Klarer man disse er der som regel en unik hat eller andet udstyr klar til din helt, som vil give den mere livsstyrke, en højere chance for at levere et kritisk angreb eller en af de andre bonusser rollespilsverdenen oftest smider efter os.

Udvikleren Toys for Bob har dog ikke glemt, at det er figurerne og portalen, der er de virkelige trækplastre i Skylanders, og har derfor sørget for at krydre alle banerne med incitamenter til at bruge dem alle. Hver bane er således opdelt i zoner hvor figurer af et særligt element er stærkere end andre, hvilket på trods af spillets lave sværhedsgrad altid gør situationen nemmere at klare. Snedigt er det også, at næsten hver bane har hemmelige zoner som kun kan tilgås, hvis man har de rigtige figurer, og der bliver på denne måde givet masser af grunde til at vende tilbage til tidligere baner på senere tidspunkter.

Anskaffelsen af nye figurer foregår dog ikke ved at besejre fjender eller gennemføre baner i Skylanders, men i stedet ved at købe fysiske udvidelsespakker i din spilbutik. Pakkerne består hver af tre figurer og koster i omegnen af 149kr, og selvom det kan virke en smule dyrt, gør spillet et godt stykke arbejde af konstant at lokke med områder og hemmeligheder som der kun er adgang til, hvis man har den rigtige figur. Med 32 forskellige figurer er der således masser af eventyr at gå i gang med.

Det bør også nævnes, at der tydeligvis er blevet brugt mange kræfter på figurerne, og at kvaliteten og detaljerne er langt højere end man kunne have frygtet. Den sejeste detalje ved dem er dog, at de hver er udstyret med en lille hukommelseskreds, som gør at de opgraderinger og erfaringsniveauer, du optjener med dem i spillet, bliver gemt i selve figuren. Hvis du har lyst til at kæmpe videre med dine figurer hos en ven, kan du altså blot tage de fysiske figurer med, trykke dig ind i spillet og sætte din egen figur på hans portal, og så er det hele ellers klar til co-op. Og det bliver endnu bedre af at figurerne er konsol-uafhængige, og selvom du måske er startet med at spille Xbox 360-versionen, skulle der altså ikke være noget i vejen for at du også kan bruge dine figurer på PlayStation 3, Wii, PC og endda Nintendo 3DS.

Havde Skylanders Spyro's Adventure været foruden den unikke portal og figurer, er der ikke nogen tvivl om at karakteren også havde været lavere. Det basale spil er lige simpelt nok og byder ikke på noget vi ikke har set mange gange før, og så er historien nærmest ligegyldig, på trods af at den fortælles på dansk med glimrende stemmeskuespil. Men måden hvorpå udvikleren har sørget for at de unikke figurer gennemsyrer ethvert aspekt af spillet, gør den samlede oplevelse til et overraskende positivt bekendtskab. Det er måske ikke den genoplivning af platformshelten Spyro, som seriens ældste fans havde håbet på, men det er en modig ny retning som rent faktisk virker.