Hardspace: Shipbreaker

Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 0.1.2. Gamereactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet. Dog vil vi følge op når Early Access-versionen slutter med en færdig anmeldelse.

Det er ret sjældent at man støder på et spil, eller måske sågar bare en central idé, som du ikke mindes at have set noget andet sted. Spil, ligesom så meget andet, er konstrueret ud fra et specifikt sæt ideer, konstruktioner og systemer, og de låner fra hinanden til det punkt hvor vi har specifikke genretræk og faste forventninger.

Hardspace: Shipbreaker er ulig noget andet jeg har spillet før, men det er ikke derfor du bør få øjnene op for denne Early Access-titel, for ikke bare er det relativt unikt og innovativt skruet sammen, det er også bare virkelig, virkelig godt på samme tid.

I Hardspace: Shipbreaker spiller du som en navneløs far, der ser sig tvunget til at tage et brutalt job som "cutter" for den ansigtsløse, storkapitalistiske virksomhed LYNX, der placerer dig i en gæld på mange, mange hundrede millioner credits. Dit job er at komme af med gælden ved systematisk at skille store rumskibe fra hinanden i en rumport der er i fast kredsløb om en nu relativt gold jordklode. Ikke bare er du i gæld, du betaler for udlejningen af alt dit udstyr, sågar den luft du ånder, så det handler om at arbejde sig trinvis imod gældfrihed med oprejst pande, og en måske til tider bitter mine over dine glubske arbejdsgivers behandling af deres medarbejdere.

Rent systematisk betyder det at du, ved begyndelsen af hver dag, pådrager dig opgaver fra LYNX, som beder dig få det maksimale ud af hvert eneste rumskib ved at separerer paneler, materialer og specifikke bestanddele fra resten af skroget, og genbruge disse ved enten at nedbryde dem eller genbruge dem. Men analyserer du opgaven forkert, og kommer til at tilgå opgaven på en skæv måde, så kan det hele kuldsejle på få sekunder. Selve rumhavnen består af en et slags cybernet der er suspenderet under dig og afbrænding på begge sider, og hele midten er altså din arbejdsplads, hvor du, vægtløs i rummet, skal svæve rundt om det pågældende rumskib og skære det i velovervejede småstykker. Ideen er her at du omhyggeligt placerer de rigtige materialer de rigtige steder, for på den måde at få mest muligt udbytte ud af hver eneste opgave. Det lyder tilforladeligt simpelt, og det er det måske i grunden også, og selvom at du får serveret små narrative godbidder om LYNX, hovedpersonen og menneskehedens fremskridt i det store mørke verdensrum, så er der ingen storladen lineær kampagne at følge, konkurrenceorienteret multiplayer eller et utal af samleobjekter. Du skal udføre dit job, og betale af på din gæld - færdig arbejde.

Heldigvis introducerer spillet både udfordring og variation igennem de forskellige rumskibe du får mulighed for at demontere. Takket være en scanner kan du se præcis hvilke slags materialer rumskibet er lavet af, og ved hjælp af adskillige skæreværktøjer kan du separere paneler og vragstykker fra hinanden. Samtidig med det skal du være opmærksom på brændbare materialer som brændstoftanke, og rammer du den, jamen så bliver din opgave straks... sværere. Og visse kabiner i et rumskib kan desuden indeholde et kunstigt tryk, så sørger du ikke for at udligne dette, jamen så bliver det også... svært.

Allerede nu i denne Early Access-version er der et utal af parametre at holde øje med, og selvfølgelig en række værktøjer du skal benytte for at udføre opgaven, og det ender med at blive ret komplekst henimod slutningen.

Det at spille Hardspace: Shipbreaker er nemlig bare en ret unik oplevelse. Du checker ind hver dag, og hænger suspenderet ude i det store verdensrum, og skal navigere rundt om det her gigantisk kolos af et rumskib, imens klassisk western-musik (ala Cowboy Bebop) spiller. Der er bare lidt af en oplevelse, og selvom det måske <lyder</em> som meningsløst "busywork", så er det det kun på samme måde som at Stardew Valley er det. Selve rutinen, og det at blive rutineret, giver en dybde som det kræver enorme designmæssige evner at introducere spilleren for.

Det er dog ikke alt sammen fryd og gammen her, for selvom det faktisk er utrolig spændende at systematisk demontere paneler, materialer og alt det andet sådan et gigantisk skib kan byde på, så skal du naturligvis navigere vægtløs. Det betyder at styringen er en kende løs, naturligvis fordi alle objekter i spillet skal opføre sig naturligt i vægtløs tilstand, men det gør også at din karakter oftest er en del længere tid om at udføre den handling du ønsker at han skal udføre. Ja, vi ved godt at det er en del af charmen her, men det bliver bare lidt rigidt til sidst, når underholdningsværdien kommer af at lægge en plan for et rumskib, og så se den plan blive strukket af hele langsommeligheden i styringen.

Heldigvis kan du tage det hele i det tempo du ønsker, og det gør faktisk, de åbenlyse farer til trods, at Hardspace: Shipbreakers metodiske gameplay-struktur er ret afslappende, og det kan faktisk anbefales til dem der synes at hverdagen bliver en kende stressende, præcis ligesom Stardew Valley. Imens du skiller det ene skib fra det andet, så opgraderer du dit udstyr, og låser dermed op for flere måder at adskille rumskibene på mere effektiv vis. Desuden betaler du også løbende af på lejen af dit udstyr, der giver dig flere penge imod din gæld. Det, kombineret med mange forskellige Work Orders, der tvinger dig til at tilgå dine arbejdsdage på forskellige måder, så er der faktisk ret meget variation at finde her, den simple centrale idé bagved til trods.

Men selvom spillet generelle design tillader eksperimentering med forskellige værktøjer og strategier, så er der desværre nogle ret heftige begrænsninger på hvor meget du kan tillade dig at "lege" med mekanikkerne. Eksempelvis kan du ikke bare bruge de "tethers" du låser op for at til at hive gigantiske dele af et rumskib i én retning, og heller ej er ødelæggelserne skabt af er en kernereaktors eksplosion synderligt imponerende. Det er som om at der er en designet begrænsning på hvor frit du kan lege med værktøjerne, men det er præcis sådan noget som kan blive rettet med tiden.

Men ellers er der altså ikke mange tegn på at vi her snakker om startskuddet på udviklingen i Early Access. Spillet ser ret flot ud det meste af tiden, og bibeholder en flot visuel såvel som lydmæssig stemning på tværs af hele oplevelsen. Stemmeskuespillet er acceptabelt, og der er da en gang imellem en spektakulær udsigt til jordkloden imens du arbejder på et rumskib.

Hardspace: Shipbreaker er et ret unikt koncept, og det er et koncept som her eksekveres med ynde. Jo, der er problemer her, såsom en lidt for blød upræcis styring, og manglende frihed til at afprøve lidt vildere strategier, men samlet set så er det her en glimrende start, og vi kan simpelthen ikke vente med at se hvad det bliver til i fremtiden.