Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Driver: San Francisco

Driver: San Francisco

Et besøg på San Franciscos gader redder Driver-serien fra en ukontrolleret udskridning og hiver den tilbage på rette spor.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Driver var superhot omkring årtusindeskiftet. Da det landede i de europæiske spilleres hænder og PlayStation-maskiner i sommeren 2000, gjorde det et flot indtryk med stærkt gameplay og realistisk skadesmodellering. Kofangere bøjede, hjulkapsler fløj og dæk hvinede som ingen andre, da Reflections Interactive (nu Ubisoft Reflections) trak inspiration fra Walter Hills film af samme navn fra 1978. Det første Driver fokuserede på det essentielle - fornøjelsen ved at køre bil - og var en succes både blandt spillere og kritikere. Desværre gik det ned af bakke derfra.

Efter tre skuffende efterfølgere tager det nye Driver en helt ny vinkel på serien. Spillet foregår i San Francisco, hvor hovedpersonen Tanner ligger i koma efter at have fået et næsten dødeligt slag mod hovedet. Det betyder, at hele spillet foregår inde i vores uheldige chaufførs hoved. I drømmeland er alting muligt, og det udnytter Driver: San Francisco ved at lade spilleren indtage byens befolknings kroppe. Udover selve bilkørslen er kropsskiftene det vigtigste element i gameplayet. Det er den slags tricks, der ved første kig kan virke meget tvivlsomme, men heldigvis fungerer mekanikken langt bedre end forventet - og en million gange bedre end de fesne skydemekanikker i Driver 3.

Driver: San Francisco

Den bedste brug af Tanners ud-af-kroppen-oplevelser ser vi i biljagterne. Mens han jages af fjender kan Tanners "ånd" springe ud og op af bilen, så man får et fugleperspektiv af vejen. Som en smart manøvre kan man herfra vælge en bil, der kører i modsatte vejbane, hoppe ind i den og styre den direkte mod de politibiler, der forfølger en. Af en eller anden tåbelig årsag er der ikke nogen hurtig mulighed for at vende tilbage til Tanners bil. Hver gang skal man tilbage til fugleperspektivet og manuelt finde Tanners sorte og gule Mustang blandt den travle trafik.

Dette er en annonce:

Den svævende tilstand fungerer også som spillets menu. Mens du hænger højt over gader og stræder kan du flyve gennem San Francisco og lede efter de mange personer og biler, der starter missioner. Udover historiemissionerne, der afslører baggrunden for Tanners komatose situation, er der tonsvis af sidemissioner og udfordringer at kaste sig over. Sidemissionerne er i mange tilfælde obligatoriske, da man er nødt til at klare et vist antal af dem efter en historiemission for at låse op for den næste del af handlingen. Både ekspertkørsel og halsbrækkende manøvrer giver viljestyrkepoint, der fungerer som spillets møntfod. Dem kan man bruge til at købe nye biler til sin samling. Mustangen fra '73 er stadig min favorit, men der er rigeligt med fristelser blandt spillets 140 køretøjer.

Driver: San Francisco

Hvad angår selve kørslen, så er den glimrende udført. Styringen føles som en blanding mellem let arkade og ganske tunge køretøjer, og burde fornøje både nye og gamle fans af bilspil. Helt efter bogen føles hver bil anderledes end resten. Spilfysikken er ikke altid helt på det ventede niveau, da mange kollisioner og sammenstød ikke virker helt rigtige. Det ændrer dog ikke ved at det er sjovt at køre, og at spillet bibeholder den fede stemning fra 70'ernes bilfilm med udskridninger og powerslides. Og hvis lovens lange arm fanger dig, er det som regel din egen skyld.

Driver: San Francisco er en blandet fornøjelse for mig. Jeg er ikke vild med kropsskiftemekanikken, og historien fangede mig ikke. Jeg ville langt hellere have en ren køreoplevelse uden gimmicks. Dertil føler jeg ikke, at Friscos gader har nok variation. Der er over et par hundrede missioner, men der er alt for meget gentagelse i dem, selvom Tanners særlige evner giver nogle interessante muligheder. Trods disse ankepunkter har jeg nydt mit ophold i San Francisco. Grafik og lyd er glimrende, og overordnet er spillet ganske sjovt, før det bliver for ensformigt. Én ting står stadig ubestridt: selvom Driver: San Francisco giver baghjul til de øvrige efterfølgere, så er det oprindelige Driver fra 2000 fortsat det bedste spil i serien.

Dette er en annonce:
Driver: San Francisco
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Solid køreoplevelse, masser af missioner
-
For ensformigt, kropsskifte føles lidt som en gimmick
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Driver: San FranciscoScore

Driver: San Francisco

ANMELDELSE. Skrevet af Eerik Rahja - GR FI

Et besøg på San Franciscos gader redder Driver-serien fra en ukontrolleret udskridning og hiver den tilbage på rette spor. Viu anmelder Driver: San Francisco.



Indlæser mere indhold