Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Xenoblade Chronicles

Xenoblade Chronicles

Udvikleren Monolith Soft er en af de bedste, når det kommer til JRPG-genren på Wii, og har allerede budt på friske eventyr til en ny generation af rollespillere.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det gode japanske rollespil. De fleste vesterlændinge fik for alvor øjnene op for genren i de sidste år af SNES-æraen og senere, da PSOne for alvor tog over. Her var det blandt andre Square Enix (dengang Squaresoft) som var kongen af genren, og som fangede millioner af spillere med det ekstraordinære Final Fantasy VII.

Siden da har den japanske gigant fået følgeskab af andre udgivere som Atlus, SEGA og Namco Bandai, alt sammen i håbet om at gøre genren større end nogensinde før herovre.

Monolith Soft overraskede i sin tid alle med det fremragende Gamecube-rollespil Baten Kaitos, men inden da havde flere af udviklerens medlemmer været med til at skabe et andet populært eventyr: Xenosaga.

Trods navnet er Xenoblade Chronicles ikke det næste kapitel i denne serie, men i stedet en slags spirituel efterfølger. De deler samme instruktør, Tetsuya Takahashi, og udviklerhold, selvom serien nu er knyttet til Nintendo. Det er alt sammen en smule overraskende, for JRPG-genren er nu i længere tid blevet klandret for at være stagneret og uden lyst til at udvikle sig, og endnu mere specielt bliver det hele ved at Xenoblade Chronicles ikke vil udkomme i USA, men i stedet vil være forbeholdt de japanske og europæiske markeder.

Dette er en annonce:
Xenoblade Chronicles

Eventyret er fokuseret omkring tre forskellige elementer: historie, kampsystem og figurudvikling. Det hele begynder således med en storladen introduktion, der både drager os ind i spillets verden og tager de første brave skridt ind i den indviklede historie. Takket være fantastisk instruerede filmsekvenser er man grebet fra starten, og de første lektioner i det kampsystem, der bliver mere og mere komplekst gennem spillet, er spændende fra starten. Her er mange timers gameplay at kaste sig over, endda flere end man som regel forventer af genren.

Det er sandt, at hovedpersonerne følger klassiske arketyper. Der er den unge helt, der går fra at være klodset og forvirret til at blive Den Udvalgte. Her er den rå men loyale ven, og den søde med generte pige... Og man rammes hurtigt af en fornemmelse af déjà vu.

Men bekymringer om historier og klichéer kan være underordnede, hvis selve udformningen er i orden, og i det aspekt gør Xenoblade Chronicles et ekstraordinært arbejde. Gennem de første timer ryger du gennem en rutschebane af begivenheder, der holder dig limet til sofaen.

Dette er en annonce:

På grund af en enorm mængde af sidemissioner føles det nogle gange som om man spiller et MMORPG. Næsten hver eneste NPC har en ny mission, og det står en frit for at holde pause i hovedhistorien for i stedet at udføre andre opgaver for indbyggere i byen, levele op, lære omgivelserne at kende og forbedre sit forhold til andre figurer, der så kan resultere i særligt udstyr til dit hold. I en genre hvor det er reglen snarere end undtagelsen, at man bliver ført gennem spillet med fast hånd, giver Xenoblade Chronicles plads til langt mere udforskning. Det er godt at fare vild.

Og der er god grund til at gå på opdagelse. Man genfinder helt enkelt en fornemmelse af frihed, som genren ellers har mistet i denne generation. Ved at hjælpe folk med sidemissioner øges ens Affinity, og efterhånden som den stiger, åbnes der for sværere quests med bedre belønninger, såvel som nye dialogmuligheder hos hovedfigurene, der går dybere ind i deres historier og forhold.

Xenoblade Chronicles

Kampsystemet og figurudvikling er andre områder, som JRPG-spil måles på. Xenoblade holder fast i de kendte principper for genren og hvis man ignorerer tutorialen og ikke tager sig tid til at finde det rette udstyr, ender man med at få på puklen.

Spillet er et action-rollespil, hvilket betyder at kampene foregår i realtid, uden valg af kommandoer fra menuer, men de kræver stadig forberedelse. Man har syv grundlæggende evner i kamp, der hver især skal genoplades efter brug. Derudover er der en primær evne, der bliver tilgængelig når man har ramt med nok af sine almindelige angreb. Denne evne udløser kræfterne i Monado-sværdet, der er centrale for spillets historie, og som skal bruges med omhu.

Til tider går kampen i en slags slow motion. Det betyder, at det man ser er en vision af noget, der snart vil ske, oftest et kraftfuldt angreb, der vil vende kampen til fjendens fordel. Straks efter ryger man tilbage i nuet, med en lille tidsbjælke på skærmen, der viser hvor længe, du har til at forberede sig på det massive angreb. Disse sekvenser er tilfældige, og tilføjer en fornemmelse af panik til kampene. Det er lækkert!

I løbet af kampene skal vi opmuntre, assistere eller genoplive vores makkere (der styres af computeren), give dem grundlæggende kommandoer, og sørge for at de ikke stjæler fjendernes opmærksomhed, så de bliver ved med at angribe os. Vi skal finde fordelagtige positioner på slagmarken og holde øje med hvilke evner, makkerne bruger, så vi kan lave særlige angreb og aktivere de kædeslag, der er nødvendige for at besejre de mere hårde fjender. Kampsystemet er kompliceret og krævende, men meget tilfredstillende når man først har regnet det ud.

Xenoblade ChroniclesXenoblade Chronicles

Det samme gælder udviklingen af figurer. Der er point, der skal bruges for at forbedre vores evner, ligesom der er Affinity-point, der forbedrer vores forhold med allierede. Man kan også bygge sit eget udstyr og forbedre det med ædelstene, og der skal tages stilling til hvilke aspekter af hver figur, der skal forbedres mens man kæmper. Det er komplekst, men byder også på en fleksibilitet og mulighed for skræddersyning, som vi ofte savner i JRPG'er.

Monolith Soft har gjort et fremragende arbejde med at klemme det bedste ud af Wiiens grafiske muskler. Animationerne er måske ikke de bedste i verden, og der er lidt grimme teksturer hist og her, men selve den grafiske stil er exceptionel og bugner af charme og personlighed, mens omgivelserne er overvældende fulde af liv og detaljer. Lydsiden er brutal, med et episk soundtrack - og mulighed for japanske stemmer, hvis man foretrækker det!

Xenoblade Chronicles er en af den slags titler, der kræver at man sætter tid af til at lære dets mekanikker, men som der så også kan klemmes utallige timer ud af. Det byder på en fascinerende historie, der styrkes af den store mængde sidemissioner, og en enorm spilverden at gå på opdagelse i. Hvis du er blandt dem, der elsker at fordybe sig i spil og malke hver eneste dråbe indhold ud af dem, kan du nok forvente at bruge mindst 100 timer på en af de sidste juveler, vi får at se på Wii, og et af de bedste JRPG'er i denne generation.

Xenoblade Chronicles
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Gode systemer til kamp og figurudvikling, masser af indhold, måske et af de bedste JRPG'er i denne generation, flot visuel stil
-
Visse aspekter af den tekniske del kunne være mere polerede, kameraet kan være lidt irriterende under kamp
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Xenoblade ChroniclesScore

Xenoblade Chronicles

ANMELDELSE. Skrevet af José Manuel Bringas - GR ES

Udvikleren Monolith Soft er en af de bedste, når det kommer til JRPG-genren på Wii. Nu er de tilbage med Xenoblade Chronicles til Wii, og vi er lykkelige for bekendtskabet.



Indlæser mere indhold