Dansk
Følg os
Gamereactor
anmeldelser
Captain America: Super Soldier

Captain America: Super Soldier

To spilanmeldere, to meninger. Læs med her når Daniel forklarer hvorfor kaptajnen stinker, og Lee længere nede forklarer hvorfor Daniel burde være mere patriotisk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Captain America er for mange en kendt tegneseriehelt med rank ryg, men mit forhold til den skjoldbærende, spandexklædte patriot strækker sig ikke længere end at jeg gaber når jeg hører navnet. Kaptajn Amerika. Det bliver ikke mere pinligt højtideligt end det. En Kaptajn Seychellerne eller General Luxembourg havde i det mindste været morsomt, men Captain America giver mig en lidt tvær smag i munden, allerede inden jeg ved hvad det handler om, hvad han står for eller hvilke superkræfter han har.

Jeg har selvfølgelig ikke fået set filmen endnu, da den ikke har haft premiere herovre, men efter at have spillet Captain America: Super Soldier har jeg i hvert fald lidt mere forståelse for det hele. Kaptajnen melder sig frivilligt som prøvekanin til et eksperiment, der går ud på at lave supersoldater: fysisk overlegne og kernesunde amerikanere med energidrik i årene og botox i kæbepartiet. Okay, det er måske ikke helt rigtigt, men de er i hvert fald særligt effektive soldater med styrke udover det sædvanlige.

For Captain America gik dette eksperiment tilsyneladende smertefrit, men vi ved det ikke. Spillet introducerer dig nemlig hverken for hvem han er eller hvad han gør, man bliver ganske enkelt bare kastet ind i en tysk skyttegrav under Anden Verdenskrig for at tæve et par nazister med de bare næver.

Captain America: Super Soldier
Dette er en annonce:

Før jeg når at tænke "hvad i alverden..." og klø mig nænsomt i fipskægget, bliver jeg sendt videre til en minibosskamp for at bekæmpe en pansret tysker, udstyret med en blanding af flammekaster og raketstyr. Der går ikke mere end ti minutter, før det står klart at spillet flyder omtrent lige så godt som en Fat Camp-deltager med blylodder om benene, og samtidigt indser jeg, at jeg nok engang skal anmelde et spil baseret på en film. Hvorfor bliver jeg ved med at udsætte mig selv for det her?

Billedopdateringsfrekvensen er så ringe, at jeg er nødt til at sige mere om den. At dreje kameraet mens man bevæger sig fører konstant til bittesmå ryk og hak i billedet, hvilket betyder at man aldrig får det fulde overblik. I stedet sidder man tilbage med en svær migræne og længsel efter den ukomplicerede tid, før man kastede sig over spil.

Og derfor er det endnu mere trist, at kampsystemet egentlig både er sjovt og tilfredsstillende. Som snydt ud af næsen på Batman: Arkham Asylum byder det op til voldsdans med kontraangreb, hårdtslående ragdoll-fysik og raffinerede slowmotion-effekter. Det er så tæt på Arkham Asylum som det kan komme, men i det mindste har det stjålet fra den bedste. At banke skjoldet i fjæset på en snotdum nazist, for dernæst at se ham flyve ud over rækværket og ned i opholdsrummet nedenfor, giver en dejlig følelse af primitiv glæde. Men der stopper det også.

Captain America: Super Soldier
Dette er en annonce:

Resten af spillet går ud på at trykke på cirkel-knappen for at opsamle essentielle dokumenter og mikrofilm, som tyskerne har spredt overalt af årsager, vi aldrig vil kunne begribe, men som helt sikkert giver amerikanerne en strategisk fordel i krigen. Nogle gange bliver man bedt om at hacke sikkerhedssystemer og artilleri, og fremgangsmåden er lige så simpel som den er effektik: tryk cirkel. Gerne flere gange. Det hjælper ikke, men så gør du da i det mindste mere end ingenting. Skulle du af en eller anden grund lade dig underholde af de første kampe, der laver afbræk i dokumentjagten, så lad dig ikke narre - der kommer flere af dem, og ikke meget andet.

Ind i mellem viser Captain America, at han ikke kun er god til at kaste med skjold og mose nazihoveder gennem rækværk, men også at han er akrobatisk nok til at trodse tyngdekraften og slynge sig fra afstatser, løbe på vægge og svæve mellem små greb i omgivelserne. Disse sekvenser er godt animerede og koreograferede, og kunne være gode hvis de handlede om andet end at trykke på X-knappen på det rigtige tidspunkt. Men det gør de ikke.

Vi sidder altså med et spil, der handler om at jogge rundt og dreje kameraet med en konstant haltende billedfrekvens, trykke på cirkel-knappen igen og igen, og til tider afveksle ved at trykke på X-knappen og hamre løs på firkant. Sidstnævnte er brutalt og vellavet nok til at virke som underholdning, men kommer til kort som følge af billedopdateringen. Det ender som små lysglimt i et forstummende, tærende mørke med en stank af mug. Gør alle en tjeneste og styr uden om dette spil.

Captain America: Super Soldier
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Sjov ragdoll-fysik på fjenderne
-
Dårligt præsenteret historie, møgdårlig billedfrekvens, klejn spilhelt uden en eneste original replik, så ensformigt som en potteplante
03 3 / 10 Gamereactor Tyskland
3 / 10 Gamereactor Norge
3 / 10 Gamereactor Sverige
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Af Lee West

Det var ikke svært at ane hvordan karakteren ville ende, da Daniel lagde ud med at svine kaptajnen til for navnet og derefter kritisere, at man kastes ud i kampen fra første sekund. Helligbrøde.

Captain America er en af Marvels ældste helte, og hans kamp mod Hydra har underholdt mig godt i mine barnddomsår. Her er nemlig endelig en superhelt der ikke er iklædt spandex, men derimod en kombination af canvas og læder, der låner mere fra datidens flyuniformer end gymnastikdragter.

Sidder du nu og undrer dig over hvem pokker Captain America er, så lad mig gentage remsen fra Sentinel of Liberty, det hæderlige iOS-spil. Der var engang. Dengang inden Marvel var Marvel, og hvor Timely Comics kunne præsentere verden for en ny superhelt: den ærkepatriotiske Captain America. Aksemagterne skulle vise sig at stille op til tæv, og Captain America og hans unge side-kick Bucky var de nye helte. Det var ikke tilfældigt, at de netop bekæmpede nazisterne. En af figurens skabere, Jack Kirby, havde stor foragt for nazisternes handlinger, og Captain America blev et politisk symbol i superhelteverdenen.

Da krigen var ovre, var Captain Americas rolle udfyldt, og efter at have nakket lidt kommunister blev han pensioneret. I 60'erne blev han genoplivet, og det blev forklaret hvorfor han stadig var ung som dengang i de gode gamle dage.

I 2007 blev Steve Rogers (Captain Americas hemmelige identitet) dræbt, og hans side-kick Bucky overtog rollen som den patriotiske superhelt. Det holder dog ikke den kommende biograffilm fra at bringe skabelseshistorien om Captain America ganske snart.

Så nu ved du mere om kaptajnen end Daniel. Spandexklædte? Pffft.

Man bliver, ganske som Daniel skriver, kastet direkte ind i kampen, men på en måde der er utrolig effektiv. To skræmte soldater i en skyttegrav forsøger at småsnakke om krigen og Captain America, men snart må de se sig overmandet af dræberrobotter og steampunk-lignende supersoldater. Indtil, selvfølgelig, at den gode kaptajn dropper forbi.

Captain America: Super Soldier følger 24 hæsblæsende timer i og omkring Hydra-hovedkvarteret. Det myldrer med soldater, overmenneskelige minibosser og en sand regn af projektiler. Den kære kaptajn har, udover sin gode form, naturligvis skjoldet i den ene hånd. Det kan kastes mod fjender (og skjulte "puzzle"-kontakter) og det kan bruges til at afværge skud.

Du kan i bedste God of War/Arkham Asylum-stil nakke dine fjender på yderst fantasifulde måder. De kan sparkes mens de ligger ned, du kan gribe dem, reflektere deres kugler, knække nakker, give dem et par knytnæver, hamre dem bevidstløse, bruge dem som klatrestativer eller bare lade dem tage imod gode gammeldags prygl. Der er masser af kombinationsmuligheder, og langt flere end visse sure anmeldere giver udtryk for. Og det er utroligt tilfredsstillende - hvis det da ikke lige var for frameraten. Den er nemlig til tider ganske haltende.

Hvis du har bøvlet med Bayonetta på PS3, ved du sikkert, at maskinen ofte må lide i forhold til Xbox 360-udgaven af multiformats-titler. Denne gang klarer de to konsoller sig dog omtrent lige sølle. Drejer du kameraet, må du på begge formater leve med små ryk i billedet, og på PS3 sker disse også til tider under normal gennemspilning af banerne, selvom du ikke flytter kameraet.

Det jeg synes redder supersoldaten til en karater lige over middel er, at spillet trods alt er rigtigt sjovt at spille. Og det er vel i sidste ende det vigtigste?

Det er nemlig ganske enkelt underholdende at kaste, hoppe og smadre sig igennem de mange fjender. Animationerne er i øvrigt i top, og selv de inkluderede QT-events er ganske underholdende. Her skal du som oftest time et tryk for at hoppe afsted i rasende fart på diverse platforme (gerne efterfulgt af eksploderende kulisser).

Til kompletinisten er der samtidig videoklip og familieejede genstande og antikviteter der skal findes og samles, hvilket forlænger spilletiden en anelse når det først er gennemført. Lydsiden (hvis vi ser bort fra at skurkene heiler en eller anden, der hedder Heitler) er ganske fin, faktisk forbløffende god (har vi overhovedet spillet det samme spil?).

Stemningen er i top, og med de mange små lækre detaljer i grafikken er det tydeligt, at udvikleren gerne har villet spillet. De er bare løbet tør for tid. Tid der let kunne have hevet denne titel op på samme niveau som Batmans Arkham Asylum. Desværre skulle spillet ganske sikkert klemmes ud til biografpremieren, og optimeringen udeblev. Det er en skam. Men nogen Iron Man 2-katastrofe er det heldigvis ikke endt som.

Kan du leve med framerate-problemer, venter du utålmodigt på Arkham City og skal du have et superheltefix nu, kan du dog roligt give Captain America: Super Soldier en chance. Om ikke andet når det havner i tilbudsbunken.

6/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold