Vi anmelder The Outer Worlds på Switch

The Outer Worlds har længe været ude, men er endelig kommet til Switch, med udgivelsesdato d. 5. juni. Eftersom spillets historie, forhold til Fallout-serien mm. allerede er blevet afdækket i detaljer her, vil denne anmeldelse i stedet fokusere udelukkende på, hvad der er unikt ved Switch-versionen.

Det er desværre en gammel sang, at spil simultant bliver udgivet på Treenighedens konsoller, med en Switch-version som er "på vej". Og mens vi Nintendo-fanboys endnu venter spændt på at se, hvad Doom Eternal er, kan man potentielt samle The Outer Worlds op i mellemtiden.
Var det ventetiden værd? Eller skulle man i stedet have købt spillet ved udgivelse og spillet det på sin næstbedste konsol? Er der noget unikt ved Switch-udgivelsen? Nej, ja og ja - desværre. Lad os starte med det unikke ved Switch-versionen.

Det overrasker nok de færreste, men vi ser en performancebegrænsning, hvor den håndholdte og docked-version cappes ved hhv. 720P og 1080P. Derudover er spillet låst til 30 FPS, hvilket igen ikke er noget nyt for os Switch-ejere. For selvom dette lyder utroligt lavt, særligt hvis ens anden go-to-konsol er en PC, er dette normalt ikke et problem. Eksempelvis kører Breath of the Wild på 30FPS og 900P, og det vænner man sig virkelig hurtigt til. Dette er desværre ikke helt tilfældet med The Outer Worlds, i al fald ikke for mit vedkommende. Eftersom spillets kampe har et højere tempo end både BotW og mange Switch-titler, føles spillet lidt langsomt. Den lave FPS, kombineret med de laaange loadingtid, og (om end sjældne) lagspikes når man besøger byer, resulterer i, at spillet fremstår en anelse sløvt og vanskeligt at indleve sig i.

På trods af, at det havde været uhyre morsomt, hvis det langsomme tempo var en metajoke (grundet ens evne til at opleve verdenen i slowmotion), er forklaringen naturligvis lidt mindre komisk. Det er selvfølgelig grundet Switchens 1 GHz CPU, som simpelthen er for begrænset til at trække store verdener i højt tempo, hvilket resulterer i, at mange Switch-spillere har en forkærlighed for mere "simpel" grafik eller indiespil, som kræver mindre af ydeevnen.
Det skal lige slås fast, at dette ikke er en kæmpe anke, og generelt kører spillet fint, det havde bare været prisværdigt, hvis man kunne indstille spillet til at prioritere performance over kvalitet eller omvendt. Særligt taget i betragtning, at spillet faktisk tilbyder utroligt mange customisation-muligheder, hvilket er utroligt værdsat. Mens mange kan genkendes fra PC- Xbox- og Playstation-versionerne, er der flere muligheder ift. anvendelse af aim assist, gyro aiming og sticky targeting, hvilket får de halvklodsede kampe til at flyde bedre.

Det er derfor stadig et fint spil, bare med nedsat grafik og performance. Og mens det stadig er værd at samle op, må jeg konstatere, at det har fået mig til at genoverveje at vente på Doom Eternal. Det skal nok spilles på en af førnævnte konsoller i stedet.