Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
The Green Hornet

The Green Hornet

Seth Rogen mener det måske selv, men ingen anden i verden kan med hånden på hjertet sige at han passer som superhelt, og det bliver pinligt tydeligt i The Green Hornet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Seth Rogen er god til to ting. At skrive historier om pubertetens mange udfordringer, og at grine som en gammel tante der har røget alt for mange cigaretter - to egenskaber som desværre ikke kommer The Green Hornet til gode. Det her er filmversionen af den gamle 60'er TV-serie (som dengang byggede på en endnu ældre historie) med Bruce Lee i en af hovedrollerne, og er faktisk noget af det værste Hollywood har stået for i mange år.

HQ

Her er tale om en letsindig og fjollet action-komedie, hvor en tragisk malplaceret Rogen spiller hovedrollen som rigmandssønnen Britt Reid, der efter sin fars død bliver den maskerede, retshåndhævende Green Hornet. Til sin hjælp har han kammertjeneren Kato, en stereotypisk asiat som naturligvis er god til kampsport, samt at brygge kaffe og sende kastestjerner direkte mod skærmen i en af de værste udnyttelser af 3D-effekten, jeg endnu har set. Sammen forsøger de at stoppe superskurken Chudnofsky fra at overtage Los Angeles.

Det er nærmest tragisk, jo mere man tænker over det. Den geniale franskmand Michel Gondry, ham med Eternal Sunshine of the Spotless Mind, er instruktøren bag filmen, men det har altså ikke tilføjet den meget værdi.

I stedet er her tale om et to timer langt egotrip hvor Rogen, som også har skrevet manuskriptet, hele tiden er i fokus. Han har taget den gamle fortælling og forvandlet den til en højlydt, barnlig og næsten ubehageligt kedelig film, der savner humor såvel som spænding, og med skuespil der ligeledes halter. Sidstnævnte gælder ikke kun Rogen men også størstedelen af resten af ensemblet, med undtagelse af Christoph Waltz, der selv med en forfærdelig karakter formår at skinne igennem en sjælden gang i mellem.

Hvis der er én ting der mangler, er det karakterudvikling, og det virker helt som om Rogen tilsyneladende har glemt alt om dette aspekt af historien. Hvem er skurken eksempelvis? En lille onkel med et navn som ingen kan udtale - mere får vi egentlig aldrig at vide.

Dette er en annonce:

Det er samme historie med hovedpersonen. Han er lige så moden som en 11-årig, men får alligevel pludselig den snedige ide at bekæmpe kriminalitet. Hvorfor? Det er et lige så stort spørgsmål som hvad Cameron Diaz' funktion egentlig er i filmen. Eller hvorfor man har valgt at ødelægge alle kampscenerne i filmen med forfærdelige effekter. Eller hvorfor man aldrig får at mærke, at det er den snedige franskmand Gondry der er leder af projektet.

The Green Hornet får seeren til at tænke gang på gang, og det hyppigst stillede spørgsmål, du vil sidde tilbage med, er ganske sikkert "hvorfor?". Man sidder med adskillige spørgsmål efter rulleteksterne er færdige og de sidste specialeffekter er blevet brugt. En ting er dog helt sikker, The Green Hornet er en af årets værste film, og den ringeste superheltefilm siden Daredevil.

The Green Hornet

Ekstramaterialet.
Her findes blandt andre ting et kommentarspor af Gondry, Rogen, manuskriptforfatteren Evan Goldberg og produceren Neil Moritz, hvor de alle taler om tilblivelsen af filmen - og det er faktisk overraskende sjovt at følge med i. Meningerne er meget ærlige, og belyser flere gange episoder af filmen på helt ny vis. Yderligere er her naturligvis også bloopers og fraklippede scener.

Dette er en annonce:
The Green Hornet
The Green HornetThe Green HornetThe Green Hornet
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
The Green Hornet

The Green Hornet

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Erik Nilsson Ranta - GR SE

Seth Rogen mener det måske selv, men ingen anden i verden kan med hånden på hjertet sige at han passer som superhelt, og det bliver pinligt tydeligt i The Green Hornet.



Indlæser mere indhold