Mass Effect 2: Arrival

Mass Effect 2 vandt fantastisk megen hæder, da det udkom for lidt over et år siden, og et stort set enigt anmelderkorps har sidenhen nærmest stået i kø for at overdøse spillet med superlativer og Game of the Year titler, og det er med en vis ret. Eventyret om kaptajn Shepard, der må rejse galaksen tynd for at sammensætte en broget besætning bestående af dusørjægere, krigsherrer og tyve, for til sidst at redde galaksen fra en farlig trussel, er gribende i sit oplæg og smukt udført i sin teknik.

Siden da har det ligget i kortene at Bioware bryggede på det sidste kapitel i trilogien, og den første trailer viser da også, at Shepards næste udfordring gælder selve Jordens overlevelse, et miljø vi aldrig har set tidligere i Mass Effect-regi. Mens vi så venter spændt på treeren, er vi blevet beriget med forskellige udvidelser, der ekspanderede det eksisterende univers og karakterer. Og nu er tiden altså kommet til den sidste af sin slags, Arrival, der afslutter begivenhederne i toeren og lægger op til det sidste spil i serien.

I Arrival må Shepard tage ud til den allerfjerneste del af galaksen. En gammel ven fra Alliancen har en undercover agent, der er blevet taget til fange af batarianere, og det er nu op til dig at befri hende. Der er dog et tvist, idet at denne agent har fundet et endegyldigt bevis på at Reaperne er på vej mod jorden, der kan forberede menneskeheden mod den snarlige udslettelse.

Men inden tingene kommer så langt, skal denne undercover-agent jo som sagt befries, og her kan man benytte sig af en stealth-tilgang til gameplayet. Bioware har tidligere forsøgt sig med dette i Kasumi: Stolen Memory-udvidelsen uden større held, men denne gang virker det bedre. Til et vist punkt i hvert fald, da spillet jo stadigvæk er en cover-baseret shooter, og der er ikke blevet tilknyttet nogen særlige nye animationer til Shepards repertoire, hvis man skulle tro det. Men banedesignet er blevet videreudviklet så der nu er mere frihed, og det fungerer ganske fint uden dog at være prangende.

For det er desværre den eneste store gameplay-mæssige innovation i denne udvidelse. Der er fart over feltet hele vejen igennem Arrival, men ikke meget nyt under solen, da kernegameplayet forbliver intakt. Man kunne derfor godt ønske, at der blev leget lidt mere med elementerne som vi så i f. eks. Lair of the Shadow Broker, for gameplayet føles efterhånden en anelse konservativt. Det skyldes også det enorme fokus på action, og den lidt overfladiske og simple historie, der ikke vægter og balancerer det samlede gameplay.

Der er ikke mange dialoger, og dem der er, gør os ikke meget klogere på universet eller de grumme Reapers. Det ville ellers have været oplagt. Dette er selvfølgelig en fin balancegang, men Bioware kunne godt give os et større incitament og sætte os helt ud på kanten af sædet. I stedet ender det som en lidt halvfærdig epilog, med kun glimtvise spændingsmomenter, heriblandt en virkelig dynamisk afslutning med et fantastisk smukt vista, som jeg dog ikke ville afsløre for meget af her.

Når det så er sagt, er det alligevel svært ikke at holde af Arrival, da Mass Effect 2 jo fungerer så godt som det gør. Teknisk set er Bioware rigtig dygtige til at skabe gode figurer og fantastiske levende miljøer, der på trods af deres linearitet aldrig bliver trivielle.

Støvede, industrielle fængselsgange bliver blandet med Reaper-teknologi, der tager en tilbage til tidligere scener i spillene. Det er pokkers velproduceret, præcis som man kunne forestille sig. Det selvsamme kan siges om lyden og stemmeskuespillet, der bliver krydret med den fabelagtige Lance Henriksen, der i rollen som Admiral Hackett viser os hvor sci-fi skabet skal stå uden nogen slinger i valsen.

Arrival er en udvidelse i den lettere ende af spektret, der desværre ikke bringer megen nyt til serien, hverken gameplaymæssigt eller til den samlede historie. Oven i det skal det også siges, at det kun tager lidt mere end en time at gennemføre på normal sværhedsgrad, og selv når man tager det billige prisskilt på 560 Microsoft Point i betragtning, er det en anelse for lidt på indholdssiden. Der er ingen figurer man kan tage med i sin videre færd, eller våben der kan låses op for.

Det indhold, der dog er, er godt og velkendt, men manglen på innovation gør at udvidelsen nærmest bliver et nostalgisk bekendtskab, i stedet for et fremadrettet afsnit i serien. Hvis man ikke kan få nok af Mass Effect 2 er Arrival er fint lille bekendtskab, mens alle andre sagtens kan vente til Mass Effect 3 uden større kvaler.