Vi anmelder Halo: Combat Evolved Anniversary på PC

I december måned anmeldte jeg det første led af Halo: The Master Chief Collection på PC, nemlig Halo: Reach. Ja, samlingen ankommer drypvis i løbet af de næste mange måneder, og selvom det ikke er alle der er fans af denne tilgang, så giver det dog Microsoft tid til at gennemteste disse spil inden den endelige lancering, som vi alle sikkert sætter pris på. Microsoft har, tydeligvis, valgt at spillene udkommer kronologisk så de fortæller den overordnede historie i korrekt rækkefølge, hvilket gør at Halo: Reach udkom først, selvom spillet blev udgivet senere end andre spil i serien. Det er lidt indviklet, men nu er det tid til at kigge på det spil, som udkom først i serien, nemlig Halo: Combat Evolved Anniversary, som udkom i 2001 til den originale Xbox. Spillet er udviklet af 343 Industries, Bungie Studios, Saber Interactive, og udgivet af Microsoft.

Det originale Halo: Combat Evolved er 19 år gammelt i år, og man kan ikke ignorere den indflydelse det har haft på skydespilsgenren, specielt på konsollerne. Det bragte mange nye ting til genren, som i dag er blevet standard, for eksempel er den kunstige intelligens meget bedre end spil der udkom på det tidspunkt, og dette kan man også mærke i spillet, når fjenderne hopper og danser rundt for at undgå ens skud. Det er en arv der er tydelig fra første frame til at rulleteksterne løber henover skærmen, og ligesom med Black Mesa (som Magnus for nylig anmeldte), så er det rart at mærke historiens vingesus på en eller anden måde.

Halo: Reach slutter med at man undslipper planeten med den kunstige intelligens Cortana, fra de aggressive rumvæsner der udgør "The Covenant". Halo: Combat Evolved Anniversary starter så der hvor Reach sluttede, med at den legendariske Master Chief vågner op, da menneskeheden igen er under angreb fra The Covenant. Master Chief tager så kampen op mod de groteske rumvæsner næsten ene mand. Bevares man får da hjælp hen ad vejen, men det er i bund og grund kun en selv der gør en forskel. Dog har man den letpåklædte kunstige intelligens Cortana med på vejen. Eller kunstig er så meget sagt, da hun næsten er mere menneskelig end Master Chief selv er. Undervejs finder man også terminaler, der fortæller historien om en anden ødelæggende race af væsner, der hedder "The Flood".

Det er ret indviklet faktisk, og man skal holde tungen lige i munden når det ene lag eksposition serveres efter det andet. Halo-ringene er et våben mod den altødelæggende Flood, men der er den hage i planen, at den vil udrydde alt organisk liv, og deri ligger problemet naturligvis - hvordan bekæmper man så The Flood, hvis Halo-ringen simpelthen kaster et for bredt net?

Historien er faktisk ganske spændende, og det er stadig spændende at se Bungie lægge den aller første brik i et gigantisk puslespil, som vi i dag ved vil inkludere et hav af spil, bøger, film og meget, meget mere. Det er dog, hvis man kigger lidt kynisk på det, ikke Bungies aller bedst fortalte historie, og det er også tydeligt at de senere hen får bedre styr på deres egen mytologi. Det hele slutter nogenlunde tilfredsstillende ved at en efterfølger bliver teaset, og efterfølgere kommer der jo, som mange ved, mange af.

Historien er dog bedre end gennemsnittet, særligt for sin tid. Men når man spiller det, er det nu alligevel sjovt at 343 Industries valgte en kronologisk lanceringsstrategi. Det narrative problem der opstår ved at Halo: Reach er det første spil der udkom, er at The Covenant spiller en enorm rolle i det spil, som der i Halo: Combat Evolved Anniversary slet ikke bliver fulgt op på. Dette bevirker at der er en underlig kobling imellem de to spil historiemæssigt, hvor man tænker, "skulle de her Covenant ikke være et meget større problem?". Efter "The Flood" bliver introduceret træder The Covenant meget i baggrunden, hvilket er med til at skabe en underlig følelse hele vejen igennem spillet. Nej, det er naturligvis ikke et problem for dem der ser hvert spil som adskilite historier, men det er jo ikke ligefrem ideen med Halo: The Master Chief Collection.

Nå, nok historie, lad os fokusere på det vi alle er her for. Nemlig hvordan er spillet egentlig at spille? Halo: Combat Evolved Anniversary er som sagt det første spil i serien, og dets mekanikker blev en del af serien fremadrettet og genren generelt. Man kan godt mærke at det er første gang at nogle af ideer er blevet prøvet af, og at Bungie har videreudviklet disse i senere efterfølgere. Master Chief er en såkaldt Spartan, og er armeret fra hoved til tå. Han har derudover et giver - et skjold som fjenderne skal skyde i stykker. Når dette skjold så er skudt i stykker, tager han skade, og kan dø. Bliver man ikke ramt i et stykke tid, vender skjoldet dog tilbage, og man kan igen væve sig igennem projektilregnen, på eleganteste vis. Det, sammenlagt med de to våben han kan bære ad gangen, gør ham til en ren dødsmaskine, og det er sjovt at pløkke de dansende Covenant, og senere, de zombieagtige Flood-monstre. Man skal dog især på de højere sværhedsgrader være påpasselig, med at der ikke går for meget Rambo i den.

Man starter med to UNSC-våben, men undervejs kan man samle fjendernes våben op, hvilket også bliver nødvendigt, da man løber tør for skud ret hurtigt. Dog ikke så hurtigt som i Reach, hvilket jeg satte stor pris på. Der er ikke noget værre end at kaste sig hovedkulds ind i kampen, for at høre lyden af et tomt våben. Så man skal hele tiden holde øje med de våben der ligger på jorden, og vurdere hvad der vil fungere bedst imod de fjender, der gerne vil forkorte Master Chiefs liv, og tro mig, det vil de næsten alle sammen, hvilket er lidt uhøfligt. Det fungerer dog glimrende, og er en ganske underholdende del af spillet, som giver en god variation.

Man kan løbende skifte mellem de originale teksturer og nye flotte af slagsen. Det er vildt hvor langt grafikken er kommet siden dengang både i Anniversary-opdateringen, og de nye muligheder på PC-platformen, for skifter man, forandres spillets stemning og udseende totalt. Det skal dog kort siges, at der ikke er megen visuel variation her, specielt er der i den sidste del af spillet mange og store områder som ligner hinanden rigtigt meget, og var det ikke for pile i brugerfladen kunne man sagtens fare vild. Derudover er der ikke mange fjendetyper, og specielt ikke før "The Flood" melder sig på banen, og de er i princippet bare zombie-versioner af de fjender, man allerede har mødt. Jeg husker specielt en sekvens, hvor man skal ind i noget der hedder "The Index", hvor man løber i de samme rum, med de samme fjender, i alt for lang tid.

Det lyder som en regn af klager, men det er vigtigt at huske på, at Halo: Combat Evolved Anniversary er og bliver et mesterstykke for sin tid, men at, hvis man spiller det i dag, bliver nødt til at se spillet som et produkt af sin tid med et flot nyt lag maling på, i stedet for en titel der kan konkurrere med den "moderne" måde at kreere spiloplevelser på. Kritikken står ved sin magt, men skal ses i kontekst. Lyd og musik er dog, og vil altid være, glimrende. Den slags forældes bare ikke.

Så man må respektere hvilken indflydelse Halo: Combat Evolved Anniversary har haft på skydespilsgenren, men man kan godt mærke spillets alder. Mange af de ideer man ser her, finder man bedre og mere udviklede i kommende udgivelser i serien, men det første Halo er stadig et habilt spil, som føles fantastisk at styre og at spille. Desuden fungerer det glimrende i multiplayer, hvor jeg kan anbefale alle at hoppe ind forbi og give det et skud. Så ja, jeg elsker Halo: Combat Evolved Anniversary, og jeg glæder mig som et lille barn til de resterende lanceringer på PC-platformen, der virkelig giver Bungies (og til sidst 343's) spil nyt liv. Det er dog bare vigtigt at forstå hvad det er man investerer tid i her - nemlig et gammelt spil, og dertil kommer der nogle designmæssige ofringer.