Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Costume Quest

Costume Quest

I anledning af halloween kigger Kristian på et spil, der netop har den uhyggelige aften som tema...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Double Fine Productions blev grundlagt i år 2000 af Tim Schafer. På dette tidspunkt var Schafer allerede verdenskendt for sit arbejde på Monkey Island serien, nyklassikeren Grim Fandango og en masse andre adventure-spil som han havde produceret hos LucasArts.

I 2005 udkom Double Fines første spil, det geniale Psychonauts. Sidste år blev Brütal Legend udgivet, der ikke blev den kommercielle eller kritiske succes som mange havde forventet. Nu har det kuriøse produktionsselskab sat en ny strategi for dagen, de fokuserer på mindre spil, der udsendes til digital distribution. Det første af disse er rollespillet Costume Quest.

Costume Quest

Det er allehelgensaften, og det umage tvillingepar Reynold og Wren er klar til at iføre sig de hjemmelavede kostumer og begive sig ud på en aften i jagten på slik. På bedste amerikanske maner skal aftenen naturligvis fejres med trick or treat. Men inden de når særligt langt, kidnapper et monster et af børnene og slæber vedkommende af sted til den mystiske heks Dorsilla (i starten vælger man at spille enten som dreng eller pige). Dette er startskuddet til et storslået eventyr fyldt med monstre, kostumer... og selvfølgelig slik.

Dette er en annonce:

På trods af Halloween er en højtid der handler om uhyggelige ting, er oplevelsen her fyldt med klare farver, nuttede karakterer og et roligt soundtrack. En tidligere Pixar-animator har stået for hele det visuelle udtryk og har skabt en særpræget verden der oser af charme og som suger en ind i eventyret.

Costume Quest

En stor del af nydelsen ligger i, at man aldrig er helt sikker på om monstrene er noget ungerne forestiller sig, eller om de faktisk er der. Rosinen i pølseenden er den morsomme dialog skrevet af Tim Schafer, som nu i to årtier har vist sit talent som en mageløs spilmanuskriptforfatter. Desværre er der ingen stemmeskuespillere, som sikkert ville kunne have bragt det hele op i en højere enhed.

Som sagt er her tale om et rollespil. Man bekæmper monstrene i turbaserede kampe, som man kender det fra blandt andet Final Fantasy. Man stiger i level, indsamler tonsvis af slik (der her bruges som penge) og samler nye kostumer. Ved at inkludere battle-stamps (kamp-frimærker), der på forskellig vis modificerer en karakters status, forsøges der at skabe et strategisk element. Tanken er at frimærkerne skal kombineres klogt med de forskellige kostumers attributter og dermed lade spilleren skabe sin helt personlige kampstil. Strategien tager dog aldrig overhånd, og er kun nødvendigt i meget få tilfælde i løbet af spillet.

Dette er en annonce:
Costume Quest

Kampene er ofte (især i begyndelsen) en fornøjelse. Når en kamp indledes, transformeres den nuttede virkelige verden til børnenes overdrevne fantasier om hvordan kampene forløber. Det er et fornøjeligt spektakel at overvære hver gang. Spillet forsøger at skabe lidt ekstra intensitet i kampene ved at fylde dem med quick-time-events når man f.eks. angriber, så man giver mere i skade, eller når man forsvarer sig, så fjendens angreb er mindre effektivt. Det holder kampene fra at gå i fuldstændig automatgear, men i sidste ende bliver det dog en anelse monotont. Det har til dels noget at gøre med de øjeblikke i spillet, hvor man går fra dør til dør for at samle slik og konstant ender i kamp, men også fordi det er lidt for nemt.

Så længe man er opmærksom og finder et par af de gemte skattekister, og løser et par sidequests en gang imellem, er man konstant sine fjender overlegen.

Heldigvis kan de ensformige kampe tilgives på grund af Costume Quests showstopper: kostumerne. Jeg er ikke sikker på, hvad der gør det, men man glæder sig som et lille barn til at samle de nye stykker udklædning og se hvordan de virker i kamp.

Desuden har de funktioner i den "virkelige verden", f.eks. tillader robot-dragten én at køre på rulleskøjter og ridder-dragten kan skabe et forsvarende skjold rundt om rollingerne. Double Fine har virkelig ramt hovedet på sømmet med kostumerne, og man deler karakterernes fascination for de spartansk sammensatte stykker stof og bliver bidt af at udforske hver en kringelkrog for at finde samtlige kostumer.

Costume Quest

Costume Quest gør klogt i at være så kort som det er. Hvis man vil løse ALT kan det sagtens underholde i en otte timers tid og det er også lige præcis grænsen for hvor lang tid man kan holde det ud. Den sejr man føler ved at finde nye kostumer svinder lidt hen når man når til det tredje og sidste beboelseskvarter og især kampene var for mig en pinsel at komme igennem på dette tidspunkt. Der er intet at vende tilbage til når man gennemfører spillet første gang, så det er, på godt og ondt, en engangsfornøjelse.

Som det står nu, er Costume Quest en hyggelig lille oplevelse for børn og voksne, der er værd at bruge tid og penge (omkring 100 kroner) på, især hvis man vil i Halloween-stemning.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
God stemning, fremragende kostumer, velskrevet dialog
-
Ensformige kampe. Intet stemmeskuespil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

5
Costume QuestScore

Costume Quest

ANMELDELSE. Skrevet af Kristian Redhead Ahm

I anledning af halloween kigger Kristian på et spil til PS3 og Xbox 360, der netop har den uhyggelige aften som tema. Læs med her når Kristian går på trick or treat-tur...

2
Costume Quest ude til iOS

Costume Quest ude til iOS

NYHED. Skrevet af Lee West

Double Fine leverede i 2010 et ganske fornøjeligt rollespil med et noget anderledes tema. Costume Quest var navnet, og her var det børn, halloween og magi der var i...



Indlæser mere indhold