Pro Evolution Soccer 2011

Pro Evolution Soccer blev i flere år anset for at være det overlegne fodboldspil. Det var i høj grad på grund af en dynamisk spilmotor, der var så velpoleret, at selv tilfældigheder på banen virkede troværdige nok til at kunne ske i en ægte fodboldkamp. Spilmotoren var suveræn. De seneste år har det derimod været FIFA-serien som har etableret sig som kaptajnen på det virtuelle græstæppe. Ved at tage mange af PES-seriens enestående spilmekanikker til sig, videreudvikle dem til sine egne og oven i købet smide en fræk præsentation, etablerede FIFA-serien sig som menigmandens yndlingsfodboldspil. Konami har taget den negative udvikling alvorligt, og Pro Evolution Soccer 2011 lanceres med de største, og dristigste, ændringer i seriens historie.

Og hvorfor er det så dristigt? Selv garvede PES-spillere kan ikke genkende serien ved de første boldberøringer, især på grund af et totalrenoveret afleveringssystem. Med garvede spillere mener jeg flere af verdens bedste PES-spillere, som jeg mødte under verdensmesterskabet i Spanien i sidste uge. Det er et afleveringssystem som kræver en rolig hånd på controlleren for at sende meget præcise afleveringer. Det kan sikkert virke afskrækkende på nogen, men er langt mere belønnende når man mestrer det.

For efter at have knaldet bolden op på tribunen og sendt den udover sidelinjen hundredevis af gange, begynder de korte afleveringer langsomt men sikkert at sidde. Man besidder en frihed til at lægge afleveringen nøjagtigt det sted på banen man ønsker, og med en præcision som overgår alle andre fodboldspil. Når man får has på controlleren og begynder at sende fløjlsbløde gennembrudsafleveringer som sidder på tåspidsen af medspillerne, er det den mest engagerende og troværdige fodboldspilsoplevelse nogensinde.

Tempoet i spillet er godt balanceret, og der er noget ved størrelsesforholdene i PES 2011 som virker helt rigtigt. Ingen andre fodboldspil giver en så autentisk følelse af at knalde til bolden fra 21 meter, og efterfølgende se hvordan den slynger sig langs målnettet. Det er bare en så dejlig følelse. Spillet er smækfyldt af nye animationer, og det nye fintesystem fungerer suverænt. Man har nu mulighed for at udføre en række fikse driblinger ved at bruge højre styrespind, men det er de bittessmå bevægelser med controllen - uden at bruge nogen ekstra finteknap eller andet dillerdaller - som gør dribling mest interessant. Det er kropsfinter, balancen og evnen til at holde bolden tæt til fødderne som udgør forskellen. Det ser ikke direkte spektakulært ud, men øger spilfornemmelsen i høj grad.

Spillet ser en smule pænere ud end tidligere versioner og specielt lyseffekterne er blevet forbedret. Det er ikke lige så farverigt og glansfuldt som FIFA-serien, men har til gengæld en mere fotorealistisk stil. Menuerne har fået sig en smuk overhaling og indlæsningstiderne er korte, men ellers er det mere af det samme som sidste års PES. Vi kan oven i købet lege med nye værktøjer som appellerer til vores barnlige og kreative sider. Her kan skabes sjove spillere og stadioner som kan deles med venner, og gennem spillets gang låser man op for en masse tingel-tangel som kan bruges til at skabe nye finurligheder.

Spillets karrieredel er fortsat en lille smule gammeldags, og Konami skal absolut ikke beskyldes for at holde os i hånden gennem denne del. Det er ikke meget som indikerer om det du gør på banen er godt eller dårligt, hvilket til tider kan være frustrerende. Man har ikke mulighed for at forlange at medspillerne skal centre til dig, og bliver man sat på bænken må man pænt sidde og følge med i resten af kampen. Det er forældet, Konami. Selv om det måske bidrager til noget realisme og muligheden for at øge spiltempoet. Til Konamis forsvar skal det dog siges, at man i spiltyper som disse ofte skal spille i flere måneder før man ser resultater, og jeg har naturligvis ikke nået at komme ordentligt i gang med karrieredelen.

PES 2011 er et fremragende fodboldspil som serverer den mest realistiske fodboldfølelse nogensinde. Udviklerne har taget et dristigt valg ved at gøre afleveringssystemet så manuelt, men når man har lært at mestre det, bliver det såre savnet i andre fodboldspil. Selv om der mangler noget i forhold til den præsentation og karrieredel man finder i FIFA 11, byder det på den mest troværdige og realistiske fodboldoplevelse. Hvilket for mit vedkommende er det aller vigtigste i et fodboldspil.