Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Star Wars: The Rise of Skywalker

Star Wars: The Rise of Skywalker

J.J. Abrams vender tilbage for at afslutte en historie der har været i gang i over 40 år. Her er vores spoiler-frie anmeldelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Denne anmeldelse er forsøgt skrevet uden spoilers, men vi accepterer naturligvis at hvad der kan anses som en spoiler er op til den enkelte. Vi diskuterer herunder tematikker i de enkelte scener, og forsøger så vidt som muligt ikke at komme ind på specifikke begivenheder i filmen.

Det er nærmest umuligt ikke at begynde en anmeldelse af dette afsluttede kapitel i en serie bestående af i alt ni Star Wars-film, med en personlig anekdote om hvordan man selv havde det efter at have set den foregående film, The Last Jedi, der uden tvivl vil gå over i historien som en af de mest kontroversielle Hollywood-film til dato.

Og lad os da ikke spilde tiden. Ligefrem arrig var jeg ikke, men skuffet, det ville jeg sige. Jeg havde det som om at mystikken, eventyret og spændingen ved det ukendte var blevet suget ud af dette nye Star Wars-univers, og alle de interessante spørgsmål man sad tilbage med efter det (efter min mening) sublime første kapitel blev besvaret på utilfredsstillende vis.

Dette er en annonce:
Star Wars: The Rise of Skywalker

Så nu er Rise of Skywalker ude, og instruktørstolen tilfaldt endnu en gang J.J. Abrams, der fik tjansen at binde en fin sløjfe på denne kontroversielle historie, rydde op efter The Last Jedi og minde os alle om hvorfor vi nu godt kan lide Star Wars, til trods for alle seriens mange karakterfejl. Og gør den så det? Ja, det ville jeg faktisk sige. Vi taler så sandelig ikke om noget stort mesterværk her, men når man tager i betragtning hvorhenne jeg befandt mig, efter jeg slukøret traskede ud af Imperial d. 13 december 2017, så er det noget nær et vidunder at vi her står med en afslutning, der på relativ tilfredsstillende vis gav mig netop det jeg søger fra en Star Wars-film.

Men det har faktisk vist sig at være en kende besværligt at samle tankerne fuldstændig om Disneys Star Wars-trilogi, og i virkeligheden hele Skywalker-sagaen, efterfølgende, men lad os forsøge at tage den fra toppen. I Rise of Skywalker fortsætter kampen imod The First Order, og endnu en gang lever oprøret, håbet, i en tynd tråd. Vores karakterer Rey, Finn og Poe kømper fortsat imod det onde sammen med gamle kendinge som Chewbacca og Lando Calrissian og der er da også brug for hjælp i det endelige opgør med Kylo Ren.

Star Wars: The Rise of Skywalker
Dette er en annonce:

Det er sådan set umuligt at beskrive filmens konkrete begivenheder uden at bevæge sig ind på gyngende spoiler-grund, så vi stopper her for en sikkerheds skyld. Hvad vi dog kan sige er at Star Wars, ligesom så mange andre science fiction-genrefilm, drager megen af sin magi, sin energi, fra at stille spørgsmål, at få seeren til at undre sig over hvem der mon er i live, hvad der gemmer sig rundt om næste hjørne, og hvilke hemmeligheder vor karakterer gemmer på. Og Rise of Skywalker har fået den træge tjans at skulle besvare stort set dem alle, at skulle lukke og slukke med manér, og det kan mærkes på tempoet hele vejen igennem. Vi flyver fra planet til til planet, fra slag til slag, fra overeksponerede dialogudvekskling til den anden, og hurtigt går det - for hurtigt. Men hvorimod The Last Jedi brugte meget af sin tid på at gå i dybden med én central tematik strukket ud over få fysiske lokationer, så viser J.J. Abrams allerede her at han tilgår opgaven helt anderledes. For ham er Star Wars et rumeventyr, en Indiana Jones-fortælling ude blandt stjernerne, hvor fart over feltet ikke er noget man bør ærge sig over, men sætte sig tilbage i sædet og nyde.

Og det gør man faktisk, overraskende nok. Ja, det går for stærkt, og en række afgørende anslag i filmens første akt når simpelthen ikke at blive fordøjet før vi fluks er videre til næste knudepunkt. Det er dog, til trods for hvad andre anmeldere siger, en relativt simpel fortælling om Sith og Jedi, om fascistiske regimers storhedstider og uundgåelige fald, og galaksens diverse cyklusser, og hvordan disse påvirker de karakterer vi har fulgt fra start af og hele vejen til nu. Tematikkerne synes at være intakte hele vejen fra The Phantom Menace og frem til nu, og det er de samme ideer vi har med at gøre - men selve tonen, selve måden hvorpå karakterer og begivenheder behandles og iscenesættes, det er her hvor man klart kan tyde at netop denne instruktør anskuer hvad Star Wars bør være på helt og aldeles anderledes måder.

Star Wars: The Rise of Skywalker

Det er tydeligt, at for Abrams er det her først og fremmest et eventyr, hvor ondskaben naturligvis råder, men hvor håb, positivisme og kærlighed bør fylde. Ja, det betyder at der er "cheesy" dialog, men det er hvad Abrams mener at Star Wars skal og være, og jeg kan godt følge ham.

Så uden at spoile kan du godt forvente at Abrams drejer trilogien i en helt anden retning... igen. Karakterer der blev sat op til at interagere på en bestemt måde i The Last Jedi har intet med hinanden at gøre i Rise of Skywalker, forhold der indledes bliver her glemt, begivenheder vi forventer der skal ske fejes i stedet ind under gulvtæppet. Hvis man som jeg ikke satte synderligt meget pris på The Last Jedis behandling af det overliggende univers, så synes disse ændringer forfriskende, og en slags restaurering af hvad Star Wars skal være, men samtidig føles nogle af disse ændringer (som andre kalder "retconning") lige forstyrrende nok.

Desuden kan vi kortvarigt blive nødt til at tale om plothuller. Jeg mener generelt at det der med at forvente fuldstændig logisk og kølig behandling af en films kronologiske forløb er lidt at misse pointen med at sætte sig ind i biografen - en grad af "movie magic" må tolereres, men i Rise of Skywalker er der visse beslutninger der simpelthen får en til at kradse sig undrende i hovedbunden. Direkte tåbeligt er det måske ikke, men der er bare små narrative beslutninger, der virkelig ikke giver så meget mening i det lange løb - men de centrale tematikker lider heldigvis ikke under det.

Star Wars: The Rise of Skywalker

Rise of Skywalker er desuden, på et mere kynisk plan, ganske velspillet, og endnu en gang leverer særligt det nye cast dedikerede præstationer. Ligegyldig hvad man synes om Disneys trilogi, så er det svært at argumentere imod at John Boyega, Adam Driver, Oscar Isaac og Daisey Ridley ikke har givet deres respektive roller nuancer, liv og spændende dybde, og det er endnu en gang en fryd at følge dem her. Desuden er der her tale om en af årets flotteste storfilm med storslået setdesign, fantastisk brug af farver og lys, og flittig brug af praktiske kostumer i stedet for CGI-grafik.

Så hvor ender vi henne i alt det her? Det er svært at sige. Skywalker-sagaen er slut, og hvad der gør mest ondt er nok i virkeligheden, at Disney tilsyneladende ikke har nogen sammenhængende idé om hvordan den her trilogi skulle udspille sig, da de igangsatte udviklingen. Havde de måske givet alle tre film til Abrams, så havde Rise of Skywalker ikke behøvet at bevæge sig så hurtigt, og måske var nogle af plothullerne ikke så åbenlyse. Så samlet set er det vel egentlig en skuffelse. Og så alligevel ikke helt, for igen, hvis jeg skal kaste mig tilbage til december 2017 og forsøge at genkalde den tunge skuffelse jeg gik rundt med i dagevis, så er dette et plaster på et åbent sår, en restaurering af noget der gik i stykker. Abrams gjorde sit bedste med den hånd han modtog, og Rise of Skywalker er, til trods for en mere middelmådig kritisk modtagelse, langt bedre, i min bog, end The Last Jedi.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold