Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pokémon Sword/Shield

Pokémon Sword/Shield

Den ottende generation af Pokémon sparkes i gang med det hidtil største kapitel i serien.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Da Pokémon Let's Go blev afsløret sidste år, så var det ganske tydeligt, at det alligevel ikke helt var det som fans verden over havde forventet. Den instinktive reaktion var øjeblikkelig skuffelse, for selvom Switch-ejere sultne efter at se hvordan Pokémon kunne se ud på den store tv-skærm hjemme i stuen nu fik to kommende spil i stedet for ét, så var selve rækkefølgen vendt på hovedet.

Efter afsløringen af Let's Go måtte producer Junichi Masuda nemlig afsløre på relativ stilfærdig vis, at de havde brug for mere tid til at færdiggøre det første "rigtige" Pokémon-spil til Switch-konsollen, og at dette også ville blive startskuddet for den ottende Pokémon-generation.

Så Let's Go blev i virkeligheden et mellemmåltid, en ekstra snack der havde til formål at skabe en stærkere forbindelse imellem den traditionelle Pokémon-formular, og alle de trænere der enten havde opdaget (eller genopdaget) deres kærlighed til universet igennem Pokémon Go. Men det var var også forspil, opvarmning til det egentlig hovednummer, som er det spil der for alvor skal vise hvordan Pokémon-universet kan tage sig ud, når det frigøres fra den lille håndholdte 3DS-skærm. Ja, ligesom så mange andre håndholdte serier skal Pokémon nu for alvor smide tekniske begrænsninger fra sig, og vise os hvordan fremtiden for serien skal se ud. Men ligesom med Fire Emblem: Three Houses og Luigi's Mansion 3 er der pres på, det her skal være stort, det skal være ambitiøst, og det skal både innovere og gøre brug af Switch-konsollens dualitet, samtidig med at det skal minde alle om hvorfor vi i forvejen elsker disse universer til at starte med. No pressure.

Dette er en annonce:
Pokémon Sword/Shield
Pokémon Sword/ShieldPokémon Sword/ShieldPokémon Sword/Shield

Og det leder os til i dag, og til Pokémon Sword/Shield, udvikleren Game Freaks måske mest ambitiøse Pokémon-spil til dato, der introducerer os for hundredevis af nye væsner at fange og træne, en ny region at udforske, nye mekanikker at lege med og en ny måde at opleve det hele på - nemlig i standeren ved siden at det store fladskærmsfjernsyn med en Pro controller i hånden.

Velkommen til Galar-regionen, en verden inspireret af de britiske øers rullende bakker, travle metropoler og hyggelige, trætte landsbyer. Her er du fra, og ligesom traditionen foreskriver skal du ud på en ambitiøs rejse for at blive regionens kronede mester, den bedste træner. Det betyder at du skal gennemføre Galar-regionens "Gym Challenge", altså skal du besejre de i alt otte Gym-ledere, indsamle deres mærker for så til sidst at udfordre den eksisterende mester, Leon, der tilfældigvis er storebror til din bedste ven og rival, Hop. På din vej skal du udforske storbyer, søvnige forstæder, dunkle grotter, tætbevoksede vildnisser og alt derimellem. Det bliver, præcis ligesom i alle andre spil i serien, en lang, udfordrende men også berigende rejse.

Dette er en annonce:

På denne måde er Pokémon Sword/Shield skåret ret tæt efter en ganske prøvet og højt elsket skabelon. Spillet divergerer ikke langt fra denne forventede og veletablerede røde tråd i løbet af sine i hvert fald 40 timers spilletid, og har du før stiftet bekendtskab med Game Freaks måde at etablere de narrative rammer omkring dit eventyr, så ved du også præcis hvad du har i vente. Den ekspressive dialog er venlig, og udelukkende designet til at, på relativt hårdhændet vis, sætte dig ind i sagerne. Du ved, der er ingen der rigtig snakker sammen, de belærer bare lige hinanden, og gerne med et udråbstegn efter hver eneste sætning. Klassisk Japan, klassisk Pokémon, og det hele passer som fod i hose. Men Sword/Shield formår samtidig at gøre noget som serien også er kendt for. Selvom det centrale plot om to mystiske legendariske Pokémon, din karakter og Hops rejse imod mestertitlen og Team Yells mærkværdige forsøg på at bremse din fremgang, er simpel, så lærer du, igen, at elske Pokémon i løbet af dine timer i Galar. Du forelsker dig i mystikken, i sammenholdet, i rejsen. Det er præcis lige så meget magi som da vi så Ash Ketchum sætte afsted imod Pokémon-ligaen for 20 år siden.

Pokémon Sword/Shield
Pokémon Sword/ShieldPokémon Sword/ShieldPokémon Sword/Shield

Pokémon Sword/Shield byder på hundredevis af Pokémon at få fingrene i, og af disse er adskillige dusinvis helt nye. Desuden er der mange Galarian Forms af eksisterende Pokémon, såsom Galarian Weezing eller Galarian Zigzagoon, som ikke bare har ændret udseende, men som er en helt anden variant, altså Dark/Normal, og som kan udvikle sig skridtet videre til Obstagoon. Disse fanger du med en variant af Pokéballs (Great, Ultra, Premiere, Nest og dets lige) på din vej, hvor de fysisk dukker op i græsset denne gang, i stedet for at smide dig direkte til kampoversigten. Når du besejrer eller fanger Pokémon får hele dit hold EXP-point, altså er der indbygget EXP Share, og du kan til og med arrangere dit specifikke set-up ved at tage Pokémon fra din Box ude i felten også. Og når ja, du kan give dine Pokémon TM-evner og RM-evner, men TM's kan nu bruges et uendeligt antal gange, og disse kan købes i stort set alle Pokémon-centre. Nu har jeg ikke spillet samtlige spil i serien, men den har trods alt spillet en afgørende rolle for udformningen af min forkærlighed for spilmediet generelt, og det synes tydeligt at nogle som mig synes at visse elementer er blevet gjort lige lovlig brugervenlige. Man skal ikke engang have en Fly Pókemon med mere, da man bare kan benytte en lufttaxa hvor end man er.

Det betyder dog så sandelig ikke at Pokémon Sword/Shield ikke byder på den dybde som ældre fans som jeg selv leder så febrilsk efter. Bestemte typer har stadig specifikke evner der sparker hver kamp i gang, såsom Snover's Snow Warning der sætter gang i Hail, og du får stadig en komplet oversigt over hver eneste væsens specifikke statistikker, der kan manipuleres med bestemte Items, og hver eneste af dem har også et gemyt der er specifikt til netop den udgave, såsom "Mild" eller "Strong-Willed". Der er desuden også særlige artefakter som disse kan holde, som kan gøre alt fra at booste bestemte typer af angreb, til at holde vilde Pokémon væk. Selve dynamikken i kamp er præcis som du husker den, og selvom der er blevet introduceret strukturer designet til at gøre den samlede oplevelse mere brugervenlig, så har Sword/Shield ikke mistet følelsen af at kræve noget for ikke bare at besejre de i alt otte Gym-ledere, men at dyste online efterfølgende.

Pokémon Sword/Shield
Pokémon Sword/ShieldPokémon Sword/ShieldPokémon Sword/Shield

Men selvom, de nye Pokémon og Galar-regionens distinkte karaktertræk til trods, at Pokémon Sword/Shield ligner sig selv, så er der en række skelsættende nye tilføjelser her. Først og fremmest er der Dynamaxing, noget som Game Freak selv beskriver som en form for projektion af den pågældende Pokémons indre styrke. Det betyder i praksis at du, i bestemte kampe, kan aktivere Dynamaxing på dine Pokémon, og disse er så gigantiske i en række runder, og kan affyre mere kraftfulde angreb. Det er en måde hvorpå man som træner har en ekstra taktisk dimension at benytte sig af, og selvom man mest af alt kunne forvente at Dynamaxing vil gøre sig gældende i online-kampe i ugerne og månederne efter lanceringen, så gør det bare at selve muligheden for at enten du eller din modstander bruger det kan vende kampens magtbalance, på ethvert tidspunkt. Der sker dog også en forsimpling af den "Dynamaxede" Pokémons evner, så Raichus Thunder Bolt og Thunder bliver eksempelvis til én og samme evne imens Dynamaxing er aktiveret. I det hele taget er Dynamaxing et visuelt spektakkel, og bidrager så sandelig til kampenes intensitet, men er måske ikke helt den afgørende taktiske dimension, som mange ellers har gået og håbet på. Meget udvalgte Pokémon har dog muligheden for at blive <strong>endnu større</em> takket være såkaldt Gigantimaxing, hvor de netop får helt nye evner i det tidsrum det er aktiveret. Netop her fik min Raichu eksempelvis G-Max Volt Crash der paralyserede alle fjender. Se her kan vi tale om noget der virkelig er nyttigt.

Og når vi nu taler om Dynamaxing, der hvor disse former virkelig begynder at betyde noget er i de såkaldte Wild Areas, en ny tilføjese til formlen i Pokémon Sword/Shield. Når du bevæger dig fra Gym til Gym, kæmper mod Team Rocket-ekvivalenten Team Yell og dyster imod trænere fra nær og fjern, så er spillet ganske lineært - du kan ikke engang kontrollere dit kamera med højre analogpind. Men kommer du ind i ét af spillets adskillige Wild Areas, så kan du netop det. Her er et næsten uendeligt antal Pokémon, og deres niveauer spænder fra level 10 til level 50 i ét og samme store område. Her kan du træne, fange nye væsener, og også deltage i Dynamaxing-kampe, men her er de lidt anderledes. Du kan her vælge at slutte dig sammen med ydereligere fire trænere (enten offline eller online) og kæmpe imod en Dynamaxed vild Pokémon, og besejrer I denne får I muligheden for at fange den, samt en masse ekstra belønninger såsom TM's. Det er en uhyre intens proces, og også en uhyre underholdende distrahering fra ens fremmarch imod mestertitlen. Her er det desuden muligt at samarbejde med andre trænere på et nyt niveau, og fremhæver præcis hvor kooperativt Pokémon kan være under de rigtige omstændigheder. Jeg fangede en Gyrados sådan, og måtte lige affyre et lille sejsråb efterfølgende, så tilfredsstillende var det.

Det er også i disse Wild Areas at du opdager hvor spændende det er at campere. Ved at slå lejr har du mulighed for at lege med de Pokémon der er på dit hold, og det er faktisk mere underholdende end man umiddelbart skulle tro. Det er ikke synderligt interaktivt, men det er faktisk med til at etablere en stærkere forbindelse imellem dig som træner og dem som... ja, undersåtter er vel det egentlige term vi bør bruge, i stedet for "venner" som Ash bliver ved med at sige. Her har du mulighed for at lave madretter ved at bruge ingredienser du har samlet op i vildnisset, og tilbereder du solide retter får dit hold EXP, og forbedrer jeres fælles bånd, der er afgørende for vigtige statistikker som chancen for Critical Hit.

Pokémon Sword/Shield
Pokémon Sword/ShieldPokémon Sword/ShieldPokémon Sword/ShieldPokémon Sword/Shield

Ligegyldig hvor du er henne i Galar-regionen, så er spillet uhyre smukt at se på. Game Freak har formået at drage inspiration fra Englands rullende bakker på ganske effektiv vis, og resultatet er skønhed overalt med effektiv brug af stærke farver til at skabe bjergtagende omgivelser det meste af tiden. Dog er alt ikke helt fryd og gammen, for selvom hver eneste by er distinkte og spændende at udforske, så lider de adskillige Wild Areas under lidt for sparsomt visuelt design. Jo, de har hver især et slags tema, såsom savanne eller ørken, og der er da også en række visuelle pejlemærker hist og her, men de kan virke lidt tomme sammenlignet med de almindelige vandreruter og byer. Det forventes at trænere bruger meget tid her i søgen efter EXP og stærkere Pokémon, og derfor ville det have været rart med lidt mere... ja, design her.

Pokémon-serien har nærmest siden sin spæde begyndelse, formået at leve op til Nintendos høje musikalske standard, med melodier der har stået imod tidens tand, og forbliver uhyre ikoniske selv den dag i dag. Pokémon Sword/Shield byder både på udbyggede versioner af de klassiske kamptemaer og rutemelodier, men også på helt original musik, der godt nok loopes lige lovlig meget, men alligevel er ganske tilfredsstillende at lytte til igennem hele oplevelsen. Hvad der dog fortsat er svært at vende sig til, selv efter disse mange år, er manglen på stemmeskuespil. Det er ikke fordi det som sådan "mangler", men når nu Intelligent Systems har formået at lægge stærkt stemmeskuespil til 90% af Fire Emblem: Three Houses, hvorfor kunne Hop, Marnie, Leon og resten af det relativt begrænsede faste casts ikke have stemmer, så de var lettere at lære at kende?

Pokémon Sword/Shield innoverer ved at have én fod placeret godt og grundigt i alle de særlige kendetegn som har gjort Pokémon-universet så anerkendt og elsket som det er i dag, samtidig med at de introducerer nye mekanikker hvor det betyder noget. Resultatet er en oplevelse der føles storslået, episk og visuelt overdådigt, samtidig med at det er genkendeligt. Det er derfor lidt ærgerligt at det ikke er alle tilføjelser til formularen det føles lige skelsættende, såsom lidt øde Wild Areas til lidt forsimplet Dynamaxing. Tag dog ikke fejl, Sword/Shield er stadig en rejse som de fleste Switch-ejere bør drage på.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Fantastisk verden, fede kampe som altid, fint tempo på tværs af hele oplevelsen, smuk grafik, fin musik, sjove Gym-kampe.
-
Wild Areas er lidt underudviklede, Dynamaxing kunne have større konsekvenser, manglende stemmeskuespil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold