The Witcher 3: Wild Hunt på Nintendo Switch

Da The Witcher 3 blev annonceret til Nintendos nyeste, populære konsol, var det ikke kun med opløftede arme, jeg tog imod nyheden. Det var også med en bekymret mine. Hvordan ville spillet kunne køre på en konsol, der bare ikke er i stand til at trække et så stort og omfattende spil som Wild Hunt? Ville batterilevetiden lide under presset? Ville spillets visuelle side blive degraderet til en dårlig efterligning af sig selv? Ville menuerne fungere på en så lille skærm? Spørgsmålene var mange, og heldigvis var svarene det også, da jeg endelig fik spillet i hånden.

Før jeg bevæger mig ned i de dybere detaljer, så bør jeg bemærke, at dette ikke er en anmeldelse af The Witcher 3. Den anmeldelse kan du finde her. Dette er en anmeldelse af hvordan spillet klarer sig på Switch sammenlignet med de andre konsoller spillet kører på - her sammenligner jeg hovedsageligt med 4K og HDR-udgaven på Xbox One. Jeg har forsøgt at fordele min tid ligeligt mellem håndholdt og docked, for at teste alle aspekter af oplevelsen.

The Witcher 3: Wild Hunt er en Game of the Year-udgave, hvilket betyder, at man både modtager grundspillet og alt DLC der er udkommet efter udgivelsen. Hvor det kan betyde en ekstra time eller ti i andre spil, så betyder det over 60 timers ekstra eventyr for Geralt - hvis man vil dykke rigtig dybt, kan man sikkert presse det tal endnu højere op - og selv om det er gode nyheder, så har det også en bagside; filstørrelsen er stor. Hvis man kigger på den med Switch-briller, så kan man godt kalde den "rigtig stor". Den ligger på 31GB, hvilket er alt hvad Switchen kan trække, så har du bare 1 spil installeret, så er det for meget plads. Derfor kan du lige så godt købe et microSD-kort, når du køber The Witcher 3, hvis du ikke ønsker at skulle arkivere alle dine andre spil.

Gameplayet er blevet optimeret utrolig flot. Alt er som man kender det fra kontrollen på sin Playstation/Xbox controller, hvor den eneste forskel er, at A- og B-knappen på Switch er byttet rundt (X- og O-knappen på Playstation). Derfor løber man hurtigt på A, hvilket er knappen man hopper på Playstation/Xbox og omvendt. Det er en lille ændring, der er hurtig at vænne sig til, og derudover er alt som man kender det.

I begyndelsen spillede jeg håndholdt. I denne version er spillet i 540p, grundet batterilevetiden - hvis de pressede opløsningen højere op, ville konsollen dø for hurtigt. Det betyder, at man ikke bliver mødt med det flotteste detaljerede landskab, men samtidig er skærmen mindre, hvorfor man ikke bemærker tabet i lige så høj grad. UI'en er også blevet ændret en smule for at tilpasse sig den mindre skærm. Når du spillet, vil du bemærke, at dialogen fylder en del mere af skærmen end du er vant til, hvilket gør det langt lettere at læse med. Menuen ligner hovedsageligt sig selv, bortset fra at enkelte dele har fået nogle tykkere streger for at gøre dem mere tydelige.

Når man spiller håndholdt, så rammen lyden ikke så rent som vi kender fra fjernsynet. Det er en mere afdæmpet oplevelse - nærmest som at høre det hele gennem en tynd væg. Heldigvis et problem der er let at løse ved at smække nogle gode høretelefoner i. Jeg fik også testet hvordan batteriet klarer sig - jeg testede det med lyden skruet helt op og helt ned, med WiFi slået til og fra, og med screen brightness slået helt op og helt ned. Jeg er kommet frem til, at spillet kan køre imellem 2½ til 3 timer, alt efter hvor energisparende du spillet. Det var mit forventede resultat, da det nogenlunde er samme længde i andre større spil.

Overordnet set er jeg godt tilfreds med den håndholdte version. Der har været begrænsninger for udviklerne i overførslen, men de er kommet godt rundt om det hele. Selv om lyden aldrig går helt klart igennem uden høretelefoner, og detaljerne er blevet degraderet, så er muligheden for at tage et af verdens bedste spil med på farten unikt. En mulighed, der nok skal komme mange travle fans til gode, og dette er bestemt en god måde at opleve verdenen på.

Når man spiller docked, var jeg dog langt fra lige så imponeret. Hvor alt føles designet til den mindre skærm, så bliver ændringerne ikke oversat flot til en stor skærm. Et godt eksempel er underteksterne; tidligere roste jeg dem for at stå tydeligt på den lille skærm. I docked fylder de så meget på mit fjernsyn, at det hurtigt blev et irriterende element i min tid med spillet.

Spillet bliver yderligere skubbet op på 700p i docked, da konsollen ikke længere skal bruge kræfter på batterilevetiden. Den største ændring her er i ansigtet på karakterne; de har fået langt flere detaljer, hvilket umiddelbart lyder som en sejr til docked-versionen. Desværre er det en hul sejr. Siden der er flere detaljer at skulle bringe frem, skal konsollen også arbejde hurtigere end den kan i travle områder. Hvis du allerede har spillet The Witcher 3, så ved du, hvor store byerne kan være, og hvor mange mennesker, der kan vandre rundt på gaden. Da spillet ikke arbejder i load-tider - i stedet rider du gnidningsfrit fra naturen ind i byen - så måtte konsollen give efter, og så var det frameraten der måtte lide. Det kunne blive så slemt til tider, at det var som at spille på et slideshow.

Taget i betragtning af, at jeg har testet begge versioner af Switch-oplevelsen, så er det måske også værd at nævne forskellen i kontrollen. Joy-cons får arbejdet gjort, men hvis du planlægger at se Geralds eventyr til ende - en bedrift der godt kan tage hundredevis af timer fra din kalender - så vil jeg anbefale at skaffe en Pro-kontroller. Når det er sagt, hvis du udelukkende regner med at spille håndholdt, så kan du fint klare det med Joy-cons.

Sidst men ikke mindst er jeg selvfølgelig nødt til at nævne Gwent. Kortspillet, der tog RPG-nationen med storm, og fik alle til at løbe rundt på samtlige værthuse efter en ny modstander. På Switch fungerer det heldigvis som det skal, bortset fra en enkelt fejl. Hvis du ender med mange kort på hånden, så bliver de alle presset sammen til det punkt, hvor det kan være svært at skabe overblik i dem. Bortset fra den lille fejl, så er det hele som vi kender det, og det er bare en fornøjelse at spille på farten.

Taget The Witcher 3: The Wild Hunts størrelse i betragtning, så er det imponerende jeg sidder med i hånden. Nogle gange skulle jeg nive mig selv i armen for at overbevise mig selv om, at det ikke var en drøm. Det her er et af de største, og mest detaljerede RPG'er nogensinde, og jeg kan spille det i toget. Det er ikke en perfekt overførsel; især docked var der en del jeg savnede, men det er svært at finde meget at brokke sig over, når man kan tage spillet med sig på farten.