MotoGP 09/10

Og når man en sjælden gang får forvildet sig hen på en kanal, der rent faktisk viser et motorcykelløb, så er det ikke videre ophidsende at kigge på 20 ensudseende mænd, på ensudseende motorcykler, der kører som perler på en snor. Ganske vist er de ret tæt på asfalten når de lægger sig ned i kurverne, men meget mere spændende end dét bliver det ikke. Måske er det bare mig, der er forudindtaget, men racing på motorcykler virker lidt som en billig erstatning for rigtig motorsport.

Og sådan har jeg det også med MotoGP 09/10. Det viser gode takter, men på mange måder virker det som den fattige mands udgave af spil som Forza 3 eller Gran Turismo.

MotoGP tilhører helt klart den mere realistiske ende af racerspilsspektret. Vægten er lagt på spillets Career-mode, hvor man starter fra bunden af og skal køre en hel sæson, og undervejs opgradere sin kværn, indgå sponsoraftaler og udvide sit team af pressefolk og ingeniører. Hvis man ikke orker den slags fordybelser kan man også vælge Championship-mode, hvor man vælger en eksisterende kører og skal deltage i X antal løb, uden at tænke på budgetter og forskning og den slags.

Endelig er der en Arcade-mode, hvor man kører mod uret, og skal vinde ekstra tid ved at lægge sig i modkørernes slipstrøm, holde sig til ideal-linjen gennem sving, og lade være med at rode for meget rundt i græsset uden for banen.

Man starter med den mindste klasse af motorcykler, 125cc, og kan så gradvist arbejde sig op til 250cc-klassen, for til sidste at åbne for de rigtige crotch rockets i MotoGP-klassen. Det er en klassisk skabelon for simulationsgenren, men desværre virker mange af de elementer, der burde give spillet dybde, enten overfladiske eller decideret ligegyldige.

Man kan researche forskellige opgraderinger til sin motorcykel, som for eksempel bedre bremser eller et lettere stel, men beskrivelserne er vage og svære at forholde sig til, og man mærker ikke den store forskel ude på banen.

Og spillet fortæller endda en ligeud, at så længe man stadig roder rundt i 125cc-klassen, så er effekten af opgraderinger nærmest ubetydelig. Hvorfor så overhovedet inkludere det?

Man skal også hyre og administrere personale. Pressefolk sørger for sponsoraftaler, mens ingeniører udvikler opgraderinger til cyklen. Hver kandidat kan vurderes ud fra fire forskellige attributter, men igen virker det som om at de ikke har den store betydning. I sidste ende er det en femte attribut, deres level, der er afgørende for hvad de kan præstere, og derfor er det den eneste man reelt behøver kigge på. Igen virker det overfladisk.

Aftaler med sponsorer giver ekstra penge i posen, og klarer man et forudbestemt mål, for eksempel at komme ind på en 14. plads eller bedre, udløser det en bonus. Man bliver jævnligt tilbudt nye aftaler, men der er ikke den store forskel i de beløb man bliver tilbudt, og derfor bliver det hurtigt uinteressant.

Man kunne måske tilgive MotoGP for disse ting, hvis selve køreoplevelsen ellers var i top. Men det er den desværre heller ikke. For det første er grafikken ikke særlig flot i bevægelse, og billederne lover mere end de kan holde. Omgivelserne virker flade og er ikke særlig detaljerede, og kørerne og deres motorcykler ligner noget der er lavet af plastik. Sammenlignet med hvordan resten af racer-feltet ser ud disse dage, så ligner MotoGP et spil, der har en del år på bagen.

Dertil er styringen en tand for følsom, og man føler ikke rigtig at man kan mærke vægten af sin motorcykel. Den virker fjerlet, og letheden hvormed man kan læne sig fra den ene side til den anden virker forkert og unaturlig.

I stil med Forza-serien er ideal-linjen markeret på banen med en stribe prikker, der skifter farve i forhold til hvor hurtigt man kører. Er den rød, kører man for stærkt i forhold til det givne stykke (typisk et sving), er den grøn kan man bare give gas, mens gul indikerer at man har den rigtige fart (igen typisk i et sving). Det fungerer for det meste fint, men jeg synes flere gange at have oplevet, at jeg lå på linjen, men understyrede kraftigt i forhold til, hvad den fortalte mig om retning og fart.

Samtidigt virker det også som om at automatgearet nogle gange vælger et helt forkert gear. Jeg har flere gange oplevet at køre på en lige strækning med gassen i bunden, og stadig miste fart fordi det valgte gear var alt for højt. Det koster overhalinger.

Hvis man styrter, eller på anden måde er utilfreds med sin kørsel, kan man ligesom med mange andre af nutidens racere trykke på Select og spole tiden tilbage til før uheldet, så man kan prøve igen. Det fungerer fint, men man straffes i reputation.

Reputation, hvad er nu det? Jo, i spillets career-mode har man et omdømme der skal plejes. Man scorer reputation-point ved at køre godt eller blære sig. For eksempel får man point for at køre på ét hjul, men også for at holde sig inden for banen. I nogle sving er der tre små porte langs ideal-linjen, og kører man gennem dem, giver det også reputation.

Man trækkes i reputation for at styrte, kollidere med modkørerne, eller som sagt at bruge spol-tilbage-funktionen. Angiveligt har reputation indflydelse på de sponsoraftaler man får tilbudt, men jeg bemærkede ikke den store forskel.

Lydsiden er hæderlig uden at imponere. Soundtracket består af lidt dubstep og diverse blandinger af rock og dance fra relativt ukendte engelske bands (White Lies stikker ud som det eneste band, jeg har hørt om før). De er fine og passer godt til racing, men der er desværre ikke så mange af dem. Efter et enkelt event med træning, kvalifikation og løb, har man stort set hørt hele soundtracket.

Motorlyden er tilpas hidsig, men ellers er der ikke meget at skrive om den.

Under selve løbet har man sin træner i øret, der giver råd som "stay on the track" og "remember you control both the front and the back brakes, unlike a car" (sidstnævnte gentager han konsekvent to gange, hvilket er ganske enerverende). Brugbare er de ikke, især fordi der ofte ikke er nogen forbindelse mellem hvordan man lige har kvajet sig, og det råd man får.

Alt i alt virker MotoGP temmelig billigt og en smule kedeligt. Hvis man er inkarneret motorcykel-entusiast, der forsværger alle andre former for motorsport, så kan man måske finde noget underholdning her. Men ellers går man ikke glip af noget, hvis man springer MotoGP 09/10 over og i stedet holder sig til etablerede klassikere som Forza 3 eller Gran Turismo.