Sonic & Sega All-Stars Racing

Det er efterhånden to årtier siden Mario og vennerne for første gang drog ud på asfalten, for at finde glæden ved at kaste med grønne såvel som røde koopaskjolde. Atten år med balstyriske bananskralde og andre herligheder, og mens Mario Kart for længst er trådt ud af teenageårene, for at finde sig godt til rette i Mario Kart Wii, så forsøger Sumo Digital og Sega i mellemtiden at gøre Nintendo kunsten efter.

Helt tilfældigt er det ikke at tankerne rettes mod Mario Kart. Sumo Digital har nemlig lånt idéer i stride strømme, hvorfor det er helt naturligt hente inspiration fra de største spillere i genren. Med disse tanker i baghovedet, var forventningerne ærligt talt ikke høje, da dette langt fra er den første Mario Kart klon.

Mine mistroiske tanker bliver hurtigt bragt til skamme, for ser man bort fra at store dele er lånt fra andre kartspil, så er Sonic & Sega All-Stars Racing faktisk et rigtig godt et af slagsen.

Karaktergalleriet rækker dybt ind i Segas store univers, og mens de største helte, så som Sonic, Tails, AiAi og Amigo naturligvis er at finde i spillet, så er der også gjort plads til fortidens helte, hvor Alex Kidd, Billy Hatcher og Billy Hatcher er blandt de mere prisværdige.

Der er i alt op til 22 figurer at give sig i kast med, og det er tydeligt at der er brugt lang tid på at finpudse dem hver især. I modsætning til Mario Kart, hvor hver karakter har en håndfuld køretøjer at vælge i mellem, har hver figur kun ét enkelt. Mens det i sig selv kan virke tørt og repetitivt, så er det tydeligt, at der fra udviklerens side er brugt lang tid på at designe alle køretøjerne, med vægt på figurens eget spil, hvilket bestemt giver et godt incitament til at prøve dem alle.

Bilernes design er til tider helt ekstreme, hvad enten det er Hatchers kæmpe hanebil, Tails og hans gule helikopter eller AiAis overdimensionerede, bananformede bil, så er kreativiteten i en klasse for sig selv.

Har man før forsøgt sig med et hvilket som helst Mario Kart, vil der i de første par løb opstå et kæmpe déjà vu. Jeg var helt overrasket over at opleve en våbensamling, der nærmest var hentet direkte fra Mario-verdenen. I stedet for røde og grønne skjolde, skyder Sonic og kumpanerne henholdsvis røde raketter og grønne boksehandsker af sted. I stedet for Marios synsfordærvende blæk, er det i stedet regnbuer, og jeg kunne beklageligvis blive ved lidt endnu.

Mens våbnenes udseende og funktioner er som taget ud fra Mario Kart Wii, er der til min store jubel lagt mindre vægt på deres effekt. Tilfældighedernes vigtighed var en pinagtig stor faktor i Mario Kart Wii, og for mit vedkommende var der ingen grund til at drifte til tops, når jeg lige så godt kunne vente på et altødelæggende blåt skjold, for at bane vejen til mål.

Det var mildest talt forfærdeligt, og det samme må Sumo Digital have ment, da de forskellige våben aldrig virker fatale, men blot desorienterer og tager en smule af farten. Dette er alt sammen med til at sikre en langt mere fair tilgang til spillet, ikke mindst i multiplayer.

Hver kører har sit helt eget all-star move, der helt tilfældigt gives ud til de der ligger uden for podiets rækkevidde. Her er der som Sega fan lagt op til en masse guldkorn, når man får lov at opleve gyldne stunder på sædet i Ryo Hazukis kæmpe bulldozer, eller Alex Kidds Peticopter, der vanen tro kan affyre små dødelige guldkugler. Mens størstedelen af sekvenserne er velovervejede og tilpas ekstreme, uden at virke alt for ubalancerede, så er der andre der virker helt igennem åndsforladte.

Styringen er mildt sagt fantastisk og kræver næsten ingen tilvænning. Mens det i Mario Kart Wii nemt føltes glat og upræcist, så lader alt heri til at være virkelig veltænkt og poleret. Der er lagt stor vægt på at man fra den spæde begyndelse skal lære at drifte. Det tog mig et par baner at lære, hvilket så også kostede mig et par ture i den sideløbende flod. Heldigvis er spillet meget tilgivende, når det kommer til fejl, og der er gjort meget for at man ikke skal ryge for langt tilbage ved enkelte svipsere.

Kontrollen er sjældent set så lettilgængelig som i Sumos varetægt, og nytilkomne vil nemt kunne lege med, mens veteraner har nok at eksperimentere med. Som det har været tilfældet med storebror Mario Kart Wii, hvor ubalancerede våben nemt kunne ødelægge et helt ræs, er dette på ingen måde tilfældet heri, hvor der gives langt større frihed til at vinde på ens evne til at køre bil, frem for evnen til at trykke på skydeknappen.

Banedesignet kom virkelig bag på mig, for det er i den grad veludført. Der er i den grad mangel på loops i spillet, trods det at 'Sonic' rent faktisk er en del af navnet på spillet. Til gengæld gør Sumo op for det ved at inkludere en samling af de bedst designede baner, jeg længe har set.

De er direkte skræddersyet til drifting, således at der er god mulighed for at opdage den bedste balance mellem timing og drifteffekt. Der er lagt godt med powerboosts rundt omkring, og generelt indgyder spillet til en fantastisk fartoplevelse. Man har nærmest altid turbo i blodet, hvilket fungerer ubeklageligt.

Der er gjort plads til 24 baner, der alle henter inspiration fra Segas spilbibliotek. Mens en rigtig stor del henter inspiration fra de mange Sonic spil, er der gjort plads til temaer som Curien Mansion, Billy Hatcher, Super Monkey Ball og Samba de Amigo.

Sidstnævnte har fået æren af at lægge navn til tre baner, der uden tvivl er blandt de suverænt bedste og mest levende baner, jeg nogensinde har oplevet. Underlægningsmusikken er helt fantastisk, mens husene og det store virvar af sambaelskende publikum alle gynger frem og tilbage til de sprøde toner. Sumo har i den grad formået at portrære den fantastiske stemning fra de originale spil, og det gælder heldigvis ikke kun Samba de Amigo.

Man vil nemt kunne fristes til at sige, at Sonic & SEGA All-Stars Racing blot er Mario Kart Wii brygget på nye flasker. Dette er til en vis grad også sandt, men så ender parringen også her. Andre anmeldere har klaget over lag ved splitscreen, en detalje vennerne og jeg var ganske forskånet for på vores Xbox 360.

Mario Kart Wii har muligvis bygget fundamentet for et godt kartspil, men Sonic og gutterne formår at sætte ny standard indenfor genren. Det er ganske enkelt sjovere at ræse med Sonic, Tails, AiAi og resten af slænget.