Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Need for Speed: Nitro

Need for Speed: Nitro

Forventningerne var nærmest ikke eksisterende da jeg tog fat på Need for Speed: Nitro. Jeg føler efterhånden at serien i lang tid har skudt sig selv i foden med middelmådige spil, men med Need for Speed: Shift friskt i tankerne, bliver man jo nødt til at være klar på en potentiel overraskelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Lad mig sige det med det samme: Nitro er på det nærmeste den totale modsætning af den vej som EA har taget med PS3, Xbox 360 og PC-versionerne af Need for Speed-serien, for nu er det kun vild gadekørsel som er i fokus. Selvfølgelig bliver jeg allerede inden spillet er gået i gang, mindet om at vild gadekørsel er forbudt i virkeligheden, men det fraholder ikke spillet fra at byde på lige netop den slags pakket ind som arkaderæser. Need for Speed: Nitro er baseret på enkelte elementer som alle vil kunne forstå, allerede første gang de samler controlleren op.

I Nitro begynder du som sædvanligt med den dårligste bil i hele spillet, og herfra er det blot at ræse løs i forskellige gadeløb, fordelt over fem farverige byer. Desværre er der ingen fornyele at spore i byerne, når man først har drønet gaderne flade i den langsomme startbil, og som i Mario Kart bedes man gentage dem igen og igen, men den eneste forskel værende farten fra de bedre biler.

Selvom valgmulighederne ikke er mange eller særlig varierede, er det virkelig morsomt og jeg kommer hurtig til at tænkte tilbage på Cruisin' fra Nintendo 64. Nitro er nærmest blottet for enhver brug af bremsen, og i stedet gælder det om at glide gennem svingene for at oplade nitro-tanken, sådan at du kan køre stærkere. Yderligere har banerne to forskellige hjælpemidler spredt rundt omkring, som enten reparere din bil eller sender politiet efter dine modstandere.

Som størstedelen af spil fra Electronic Arts har Nitro også et soundtrack med licenserede sange fra mindre kendte kunstnere , hvilket er fint, men faktisk genkender jeg nogle af sangene fra FIFA 10 soundtracket. Sangene passer virkelig ikke godt til ræs, men det gør til gengæld billydende som nærmest er perfekte.

Dette er en annonce:

Grafikken har friske farver som giver spillet en herlig charme, selvom du nærmest ikke når at se dem grundet spillets voldsomme fart. Byerne hvor ræsene finder sted bliver også farvet i vinderbilens farver og logoer, hvilket faktisk fungerer udmærket. Bil-editoren gør også et udmærket arbejde med at holde bilerne unikke, og du kan vælge mellem en masse muligheder for at tilpasse dem dine ønsker.

Need for Speed: Nitro er et friskt pust til serien, og har mange gode aspekter. Desværre mangler det mulighederne for at ræse online, og langtidsholdbarheden er alt for svag, fordi du meget hurtigt får gennemført alle banerne. På trods af disse kritikpunkter er jeg glad for at EA ikke har forsøgt sig med en realistisk simulator, og i stedet har leveret en medium-god blanding af Mario Kart og arkadehallernes gamle racerspil.

Need for Speed: NitroNeed for Speed: NitroNeed for Speed: NitroNeed for Speed: Nitro
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Enkelt at gå til. Fin grafik. God kontrol.
-
Få baner. Ingen online-muligheder. For lidt variation.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Need for Speed: NitroScore

Need for Speed: Nitro

ANMELDELSE. Skrevet af Martin Andresen

Fra gaderacer til simulation og nu tilbage til gaderacer. EA har mange forskellige ideer til Need for Speed-serien, og Martin Andresen har testet det nyeste kapitel til Wii. Læs det hele her...



Indlæser mere indhold