WWE Smackdown vs Raw 2010

Jeg skal være ærlig og indrømme, at min viden om Wrestling ikke når meget længere end tre navne: Sidney Lee, Hulk Hogan og Mickey Rourke, der portrætterede en afdanket men dedikeret wrestler i sin karrieres sene efterår i Darren Aronofskys flotte film, "The Wrestler" fra 2008. Og det siger jo egentlig ikke så meget. Det samlede billede disse tre personer giver mig er, at det jo ikke ligefrem er intelligensen der trykker hos de forskellige herrer. Wrestling er for mit uvidende og udenforstående blik et cirkusagtigt freakshow, som jeg med min klejne krop har meget svært ved at forstå. Vi taler om en showsport der er smurt ind i spandevis af bruncreme, klasket ud over overdimensionerede Schwarzenegger-muskler, som til sidst er blevet pakket feminint ind i et par meget små trusser, der lige nøjagtig dækker det område de skal.

Det er jo alt sammen fordomme. Men det er ikke ligefrem fordi Smackdown vs. Raw 2010 forsøger at begrave disse. Tværtimod ligner dette spil en våd drøm udtænkt at Sidney Lee: Her er masser af heavy guitar, ekstravagante entreer, storbarmede chicks og masser af attitude. Men frem for alt indeholder spillet et kæmpe hold af wrestlertyper, hvor man virkelig får serveret alle tænkelig varianter af bruncreme/muskel/trusse-kombinationen. Og hvis man alligevel mangler en model eller to, kan man formskabe sin helt egen personlige wrestler. Med få klik endte jeg således op med noget der lignede Dolph Lundgren fra storhedstiden i 1980erne. Ikke dårligt!

Som sådan kan Smackdown vs. Raw 2010 ses som en storslået hyldest til den dårlige smag og den cirkusagtige muskelbøf, der nok ikke har så meget kørende på første sal, men som til gengæld kan løfte tunge ting. THQ har fuldstændig styr på wrestlinguniverset og genren. Spillet er proppet til randen med så mange mulige funktioner, spilmodes og karakterer, at det mere end tilfredsstiller den mest hardcore wrestlingfan. Der er en imponerende fokus på detaljer til stede, som virkelig indrammer dette univers godt. Og selvom fokus selvfølgelig er på den action der udfolder sig i ringen, så har THQ så sandelig også et fint blik for det faktum, at en væsentlig del af fascinationen ved Wrestling nok også ligger i de historier og det cirkus der udspiller sig udenfor ringen.

Derfor indeholder Smackdown vs. Raw 2010 også en historiedel, hvor dramaet hives om bag scenen for at følge wrestlerens hårde vej til stjernestatus og heltedyrkelse. Og det kan vel ikke komme som nogen overraskelse, at der også bliver gået til makronerne i omklædningsrummet og på managerens kontor. Det er ikke nemt at være wrestler. Helt i spillets ånd kan man selvfølgelig også selv sætte sig i instruktørstolen og kreere ens egen version af The Wrestler. Der gives mulighed for at lave rigtig mange forskellige historielinjer - og historierne kan finpudses i en imponerende detaljegrad med kameravinkler, cutscenes og dialog.

At hele spillet på denne måde er bygget op omkring en historiefortællende ramme, er helt klart dets store styrke. Der er ingen detaljer der er for små i den fortælling, og derfor kan man også ændre på hvordan wrestlerens entré til ringen skal være, hvilken musik der skal spilles til, hvad der skal stå på de skilte publikum vifter begejstrede med og hvordan ens "finishing move" skal se ud. Dette fokus betyder dog ikke at det væsentlige - nemlig kampen i ringen - er glemt. Og det er måske netop for at markere dette, at man med det samme kastes direkte i ringen, hvor man tilbydes en introduktion til kontrollen.

Smackdown vs. Raw 2010 er dog langt fra noget perfekt spil. Jeg bliver slet ikke på samme måde imponeret af selve kontrollen, som jeg gør det af resten af spillet. Kontrollen er ikke katastrofal, men den føles for stiv, for upræcis og noget langsom. Animationen i ringen er ikke altid så flydende, som man kunne ønske sig. Figurerne bevæger sig stift og ofte unaturligt, hvilket har negativ indvirkning på gameplayet, fordi det igen er svært at være præcis, og det kan totalt ødelægge angrebsflowet. Jeg havde også store problemer med at få forbindelse til andre spillere i onlinedelen, og de gange jeg så endelig fik forbindelse, var kampene ofte så plaget af lag, at de rent ud sagt ikke var værd at spille færdig. Sidst, men ikke mindst, er spillet udstyret med en direkte elendig og komplet uoverskuelig menu. Man bombarderes med så mange valgmuligheder, at menuen ikke skaber overblik, som den skal, men derimod forvirring.

Når det så er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at Smackdown vs. Raw 2010 er et spil, der i dén grad har greb om wrestlinggenren - både hvad angår historien omkring sportsgrenen, og selve gameplayet, der er kompetent. Så fans af genren kan sagtens ånde lettet op: Smackdown vs. Raw 2010 er måske svaret på Jeres bønner.