Star Wars The Clone Wars: Republic Heroes

Alle ved, at lyssværdet er det suverænt sejeste sci-fi våben, der nogensinde er udtænkt. Star Trek's halv-fesne phasers, Half Life 2's klodsede Gravity Gun og selv Dune's sub-soniske Weirding Module kan godt allesammen pakke sammen og gå hjem sammenlignet med våbnet over dem alle - lyssværdet.

Alene lyden kan gøre undertegnede anmelder helt blød i knæene og øjeblikkeligt få mig til at stoppe op, mens mentale billeder af hæsblæsende lyssværdsdueller i et splitsekund udspiller sig i et rent farveorgie henover bagsiden af min nethinde.

Det er netop af den grund, at det kræver en helt speciel evne at lave et spil med lyssværd i, der samtidig er så håbløst uinspireret, så teknisk underlødigt og så kynisk beregnende som tilfældet er med Star Wars The Clone Wars: Republic Heroes.

Denne specielle evne besidder spiludvikleren Krome Studios. Det har de bevist for mig før med deres nogenlunde lige så ringe Star Wars The Clone Wars: Lightsaber Duels. Og lad dig så i øvrigt ikke snyde af at Krome Studios også har Star Wars The Force Unleashed på CV'et. Det var dem, der stod for de halvlunkne Wii, PS2 og PSP konverteringer på LucasArts iøvrigt rimelig habile forarbejde til PS3 og Xbox 360.

Som navnet antyder, er spillet baseret på den animerede film og tegneserie The Clone Wars, der foregår i Star Wars universet tidsmæssigt imellem Star Wars Episode II: Attack of the Clones og Star Wars Episode III: Revenge of the Sith. Handlingen i spillet, der efter sigendet skulle danne bro mellem den animerede series første og anden sæson, er så tynd, at spillets tre kapitler mere må beskrives som scenarier end en egentlig sammenhængende historie.

Den grafiske stil følger den animerede serie til punkt og prikke og bliver dermed, sammen med muligheden for 2-player co-op, en af de meget få lyspunkter jeg, selv med god vilje, kan få øje på i spillet. De karikerede udgaver af de velkendte helte og skurke fra Star Wars universet gør sig godt i spilform, og jeg kunne godt unde dem at figurere i et spilprodukt af højere kvalitet.

Men herfra går det så konstant ned ad bakke. Spillet er et 3. persons action-adventure spil, og selvom gameplayet varierer i nogen grad mellem de forskellige baner, er der desværre ingen af variationerne der fungerer særlig godt.

På flere af banerne skal jeg springe, klatre og svinge mig opad og henover diverse forhindringer, men den dårlige, fnidrede grafik og nogle ganske besværlige kameravinkler gør, at jeg gang på gang fejlbedømmer afstande og størrelsesforhold og i afmagt må se min figur falde ubehjælpsomt ned mod afgrunden.

I de baner hvor jeg endelig får lov til at styre de heltmodige Jedi-riddere og med mit lyssværd endelig får chancen for at hugge og skære mig igennem de fremadstormene horder af droider, ødelægges fornøjelsen helt af dårlig, upræcis styring og igen af alt for dårlige kameravinkler. I alt for mange af kampene ender jeg med at stå i et afsidesliggende hjørne et sted i baggrunden af banen, halvt skjult bag en stor kontainer eller klippeblok, mens jeg hamrer tilfældigt på knapperne uden at have føling med, hvad der foregår.

Allerværst er dog banerne, hvor jeg som en del af klonernes kommandostyrke skal skyde mig vej gennem bølgerne af fjender. Her er styringen så pinagtig dårlig, at enhver forhåbning jeg har om at sigte målrettet mod fjenderne hurtigt opgives. Jeg har set Flash-spil, der har udført denne form for 3. persons run'n'gun gameplay bedre. Pinligt.

Og listen fortsætter. Håbløst ringe mini-games er lagt ind midt i banerne, nærmest som i en form for bizar selverkendelse af, at monotonien har brug for at blive brudt. Grafikken ligner noget fra et gammelt PS2 spil. Banerne er håbløst lineære. Fejl i programmeringen betyder, at man af og til bliver fanget i uendelige loops af død og respawn og må genstarte spillet.

Men værst af alt er måden, hvorpå den ligegyldighed, der gennemsyrer spilproduktionen, lynhurtigt forplantede sig til min spilleglæde. Checkpoints er placeret med få meters afstand, så det havde aldrig den store konsekvens at dø. Ja, det var så grelt, at jeg ofte døde ovenpå selve spawn-punktet og dermed genopstod i samme åndedrag, lige som jeg ellers troede at det hele var ved at være overstået, nu blot med fuldt helbred igen. Og så kunne knaprytteriet ellers fortsætte sin monotone gang, mens fjender jeg havde nedkæmpet hundrede af gange før trillede henover skærmen, mens mine øjenlåg bare blev tungere og tungere.

Jeg vil huske Star Wars The Clone Wars: Republic Heroes for at være spillet, der kunne gøre det sejeste af det seje, nemlig lyssværdsduellerne, til noget kedeligt og pinefuldt, og i øvrigt for at reducere Master Yoda til en øredøvende irriterende hjælpe pop-up.

Star Wars The Clone Wars: Republic Heroes er et dårligt spil. Det er et spil som er åbenlyst ligeglad med, at det er dårligt, for det har allerede regnet ud, at de lave produktionsomkostninger til fulde vil blive indtjent i julehandlen. Her vil horder af forældre og bedsteforældre, der aldrig nogensinde har læst denne anmeldelse, nemlig falde for de let genkendelige tegneseriefigurer og det store gyldne Star Wars logo på omslaget af spillet og tænke, at det nok lige er noget for deres kære børn og børnebørn. Se det er kynisk markedsføring.