Colin McRae: Dirt 2

Det er blevet sagt utallige gange, at har man succes i USA, vil succesen hurtigt følge i resten af verden. Skal man følge den tese kan du godt regne med at blive introduceret for rally-sporten i den kommende fremtid, for den amerikanske ungdom med hang til ekstremsport, har taget rally til sig som en af sine egne, grundet sportens inkludering i X-Games.

Sportens flugt fra finske ødemarker med et sparsomt publikum, der risikerede livet hver gang de ville nyde deres sport, til gigantiske stadions med hujende fans i alderen hvor regnbuefarvede tatoveringer er det fedeste i verden, er også afsættet Codemasters har brugt som raketbrændstof, til at genopfinde Colin McRae spilserien.

Og den nye tilgang mærkes lige fra første gang billedet toner frem på skærmen, for godt nok er der tale om en videreudvikling af Codemasters lækre menusystem fra tidligere spil, men det hele er nu pakket ind i et ungdommeligt design. Derfor består menuen af din egen faldefærdige husvogn som beskues fra førsteperson. Alt er klistret til med plakater fra tidligere løb, mens der godt gemt under en masse rod skjuler sig et verdenskort, som langsomt får flere og flere løb tilføjet, alt efter hvor hurtigt du stiger i erfaring. Så snart du begynder at vinde et par løb, begynder også indbydelser, udfordringer og lykkeønskninger at blive kastet efter dig fra prominente kørere som Pastrana, Block, Foust og Mirra, og det hele minder i højere grad om noget fra et snowboardspil, end et spil om motorsport.

Den skæve indgang til genren spreder sig videre til udvalget af udfordringer, og tiden hvor et rallyspil kun handlede om at nå fra mål til mål med den bedste tid i behold, synes ligeså gammel som den Lancia Stratos Sandro Munari brugte til at vinde WEC tilbage i 1977.

I stedet har Codemasters rystet posen godt og grundigt, og serverer her enhver tænkelig variant af rally-ræs. Her er ræs med flere fartøjer på banen, ræs hvor ramte kasser giver ekstra tid, solo-ræs mod kun en anden kører, almindelig rally-ræs på tid, udholdenhedsræs, og en masse andre varianter, der holder det hele friskt.

Uanset den nye indpakning og de nye spilmuligheder, er det dog heldigvis på banen DiRT 2 for alvor viser hestekræfter. Vi var mildest talt begejstret for den overflod af formåen og forståelse for fart og fysik Codemasters viste med Race Driver: Grid, og den britiske udvikler beviser nu igen, hvorfor de muligvis er den bedste udvikler af bilspil på markedet i dag.

Intet andet rallyspil har nogensinde ladet dig mærke så tydeligt gennem kontrolleren hvilket underlag du kører på, hvad enten det er løst grus, sand, mudder eller asfalt. Og fysikken strækker sig endnu længere, for også bilens vægt og fylde kommunikeres så præcist, at jeg flere gange følte en virtuel mavepumper, når bilen blev tvunget gennem en vandforhindring og farten derfor på et splitsekund blev pillet ud af den.

Den professionelle rallykører Ken Block, der også har hjulpet til med udviklingen af Dirt 2, fortalte i et interview, at rallykørsel i høj grad handler om at dreje ind i svingene kort tid før man normalt ville gøre det i en bil, hvilket også er en regel der gør sig gældende i spillet. Derfor kræver spillet dedikation og reaktionsevner ud over det sædvanlige hvis du vil følge med på de højere sværhedsgrader. Fordi fysikken er så præcis, vil alle med bare en smule forstand på motorsport dog kunne regne ud hvordan bilen vil reagere i enhver tænkelig situation, hvilket resulterer i en nærmest telepatisk kontrol over fartøjet.

Da vi sidste kårede årets smukkeste spil, var det Race Driver: Grid, der lå i toppen af det tekniske barometer, og velvidende at der stadig er spil som Uncharted 2 og Assassin's Creed 2 i vente i år, er jeg ikke i tvivl om at Collin McRae: Dirt 2 stadig vil blande sig i toppen ved den næste kåring.

Codemasters kaster om sig med partikeleffekter som var det blevet en nationalsport og støv, mudder og vand fylder konstant skærmen på imponerende vis. Bilerne selv er fulde af detaljer, og specielt når de næsten uundgåelige uheld opleves inde fra cockpittet virker det hele faretruende realistisk. Kronen på toppen er dog lyseffekterne, der bader hele spillet i en lyssætning så smuk, at du på ethvert tidspunkt vil kunne pause spillet og bruge det fastfryste billede som et postkort fra dit rally-utopia.

Det er svært ikke at se Colin McRae: Dirt 2 som det bedste rallyspil på markedet, og det er selvom der ganske sikkert findes konkurrenter som byder på en mere realistisk tilgang til sporten. Helt uden fejl og mangler er det heller ikke.

Jeg havde eksempelvis gerne undværet de absolut latterlige kommentarer og opmuntringer, som konkurrenterne sender min vej under hvert løb - det her er professionel motorsport, ikke hyggeaften med gokart-klubben. Menusystemet begynder også hurtigt at virke langsommeligt, og her havde det været rart at have mulighed for at skære den flotte grafik fra, og i stedet lade mig komme hurtigere til selve løbene. Og så kan man undre sig over hvor alle bilerne blev af, for udvalget er forbavsende småt.

Mit største problem med spillet er dog, at det virker som om fokusset på rallysporten er trådt en smule i baggrunden, for at give plads til den ungdommelige indpakning og attitude. Jeg kan udmærket forstå hvorfor Codemasters forsøger at få ekstremsport-publikummet til at skifte snowboards og motocrosserne ud med firehjulstrækkerne, men for mig bliver det hele en smule kvalmt. Ingen af disse ulemper ødelægger dog det samlede indtryk, når speederen først er trådt i bund.

Det føles nærmest som om Codemasters har regnet bilspilsgenren ud, og skrevet det hele ned i en vindende formular, for Dirt 2 er i høj grad rallyversionen af det fabelagtige Race Driver: Grid. Det er den samme sublime blanding af detaljeperfektion og arkade-fandenivoldskhed der går igen, og spillet er derfor også lige så svært at stoppe, når man først har strejfet speederen en gang.