Dragon Quest Builders 2

Jeg har aldrig spillet Minecraft. Det føltes helt underligt at indrømme, at man aldrig har prøvet et af de mest populære spil nogensinde. Alligevel har jeg været interesseret i Minecraft siden det tog verden med storm. Ikke interesseret i at spille det, men nærmere interesseret i at se hvilken effekt, det ville have på spilindustrien. Uanset om det er i spil-, film-, eller musikbranchen, så vil et verdensomspændende produkt - som Minecraft unægtelig var og er - skabe ringe i vandet, der kan mærkes mange år efter. Vi så det "for nyligt" med PUBG. Endnu et spil jeg aldrig har spillet, men som også har min interesse. For det ville ikke kunne få lov til at sidde på tronen alene i lang tid, og ganske rigtigt; indenfor få måneder var de første spil udkommet, der havde lade sig inspirere af konceptet. Minecraft har været hos os i mange år, og selv om der er mange spil derude, der har forsøgt at efterligne successen, så har ingen klaret det så godt, som Dragon Quest Builders 2.

Har man netop spillet det fremragende Dragon Quest XI, så vil tonen i Builders 2 måske overraske dig en smule. Selv om der er en behagelig stemning til XI, så husker jeg alligevel ikke monstrene som værende så venlige. I Builders 2 starter man som en "fange" på et skib. Jeg bruger fange i citationstegn, for man kan frit forlade sin celle, og bevæge sig rundt på skibet som man lyster. De vil løbende minde dig om, at du altså vil blive dræbt senere, men først efter du lige har hjulpet med de huslige opgaver. Grunden til din tilfangetagelse? Du er en "builder". Og for en organisation, hvis eneste formål er at ødelægge, så er du betegnelsen på deres værste fjende. Efter skibet bliver smadret til havs, finder du dig selv strandet på en enorm øde ø - en ø du hurtigt kommer til at betragte som din helt egen legeplads.

Der er ingen tvivl om, at spillet er langsomt i opstartsfasen. Efter du har lært de mest grundlæggende principper, der er essentielle for en "builder" (indsamling af ressourcer, bygning af vægge og indsamling af mad), så vil du blive sendt til den første naboliggende ø, hvor du skal lære om landbrug. Her vil du først lære at dyrke salat, og generelt stå til rådighed hos alle indbyggerne i den langsomt voksende by. Det fungerer dog kun til spillets fordel, at det er langsomt om at komme ud af starthullet. Hvis alle redskaber og bygninger var til rådighed ved spillets start, ville det simpelthen være for overvældende for spilleren. Mulighederne ville være så mange, at man ikke ville vide, hvor man skulle starte eller slutte. I Dragon Quest Builders 2 lærer man langsomt nye opskrifter i takt med, at man bliver bedt om at lave dem af en NPC. Det er en simpel opbygning, men det fungerer; både for spilleren, der ikke føler sig kreativ og gerne vil have konkrete opgaver, og for spilleren, der gerne vil have lov til at folde sig ud. Opgaverne man bliver givet, er ofte konkrete, men hvordan spilleren vælger at udfører dem, og hvor det sker på banen, står dem frit for, hvorfor man kan vælge at gå kreativt til værks. At spillet gav sig god tid i de første ti timer, gjorde mig til en stærkere "builder" 30 timer inde - du behøver kun at sammenligne de første huse jeg lavede, men de slotte jeg sluttede af med for at få et bevis på dette.

Spillet er ofte god til, at lade indbyggerne håndtere slavearbejdet, når man selv har bevist, at man godt kan finde ud af det. Har man først plantet et frø én gang, så skal indbyggerne nok hjælpe med at vande og håndtere det fremover. Det skaber hovedsageligt en stemning af, at man opbygger noget i fællesskab, og ikke bare er indbyggernes stik-i-rend-dreng, de sender på endeløse missioner. Samtidig var det ofte frustrerende, at indbyggerne ikke gad bevæge sig få meter væk fra byens centrum. Hvis man placerer et toilet, på den forkerte side af de usynlige vægge (som spillet selv placerer), så vil det aldrig blive brugt. Hvis man placerer sin mark, lidt for langt væk, så vil de aldrig bevæge sig hen og vande det. Det er en underlig begrænsning på et spil, der handler om at bryde grænserne; både spillets og sin egen kreativitet.

Det er dog en begrænsning, man hurtigt kan bevæge sig udenom, hvis man bare pakker sin by lidt tæt sammen. Spillet er generelt veludført, og tikker alle de bokse af, som det sætter ud for at opfylde. Det starter småt og langsomt ud, men bliver kun større og større - både i de monstre du bekæmper, og i de bygninger du sammensætter. For dig, der savner lidt retning i Minecraft, så er det værd at give Dragon Quest Builders 2 en chance. Her får du den ene konkrete mission efter den anden, og i takt med at du opfylder dem én af gangen, bliver dine evner (og din by) tilsvarende større. Det er et tilfredsstillende loop, det er svært ikke at blive fanget af. Selv om Builders-serien aldrig havde eksisteret, hvis det ikke havde været for Minecraft, så har det stadig sin egen tydelige identitet. Og det er præcis sådan, man bør lade sig inspirere af andre.