Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Assassin's Creed III Remastered

Assassin's Creed III Remastered

Ubisoft genudgiver et af seriens mest kontroversielle kapitler, men er det et genbesøg værd?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Lad mig lige slå fast til at starte med, at jeg allerede dengang og den dag i dag faktisk synes ganske godt om Assassin's Creed III. Nej, jeg foretrækker ikke den fumlegængerfacon kampsystemet i spillene blev designet på dengang, og heller ej synes jeg at USA i netop den periode bød på nogle synderligt spændende lokationer at udforske. Men netop klagerne om historiens tempo, Connor som hovedperson og fokusset på den moderne tidslinje har et særligt sted i mit hjerte.

Men dette er ikke en anmeldelse af Assassin's Creed III, som jeg nok synes bedre om end de fleste, dette er en anmeldelse af den opskalering, det remaster Ubisoft har udgivet som del af Season Pass til Assassin's Creed Odyssey eller som separat køb.

Assassin's Creed III Remastered
Dette er en annonce:
Assassin's Creed III Remastered

Lad os først lige slå fast helt præcist hvad denne remaster-version af spillet tilbyde. Først og fremmest opskaleres oplsøningen til 4K med HDR på PlayStation 4 Pro (som jeg har spillet på), Xbox One X og PC. Teksturerne har fået en overhaling, og lige så har karaktermodellerne, lyssætningen og skyggerne. Desuden er mængden af mennesker på gaderne blevet forøget, og lige så er fjendtlige soldater når de benyttes som tapet i nogle af spillets krigsscener.

Desuden er der blevet introduceret en række mindre mekaniske ændringer, såsom at det nu er muligt at spore samleobjekter, at man kan vælge våben via et lag på spillet i stedet for en separat menu, at det er lettere at udføre dobbelte snigmord og at du nu kan fløjte fra eksempelvis en busk for at tiltrække en vagts opmærksomhed.

Små ændringer ja, men de gør dog en stor forskel når alt kommer til alt. Connor føles ikke helt lige så tung, der er ikke helt lige så mange tekniske fejl når man bevæger sig igennem trætoppene, og kampsystemet er en kende mere responsivt. Tag dog ikke fejl, Assassin's Creed III er et spil af den gamle skole, og det er noget små mekaniske forbedringer ikke kan rette op på.

Dette er en annonce:
Assassin's Creed III Remastered
Assassin's Creed III Remastered

Som jeg nævnte i min anmeldelse af Assassin's Creed Origins repræsenterede netop dette spil et skift til en helt anden måde for spilleren at tilgå oplevelsen på, og jeg kan roligt sige at jeg ikke har savnet den gamle model. Man kunne så sandelig have ønsket sig et mere omfattende stykke arbejde her, at Ubisoft havde taget ét tigerspring videre for at sikre at spillet bare... ja, føltes mere moderne. Det er den centrale problematik i at befinde sig på den anden side at så skelsættende øjeblik for serien som Origins var.

Nuvel - hvis du ønsker at spille Assassin's Creed III, så er det det du får her, og de visuelle forbedringer gør faktisk en stor forskel i at sikre at man i det mindste rent æstetisk får lettere ved at lade sig medrive af historien. Særligt karaktermodellerne og lyssætningen er imponerende, og selvom man ikke er i tvivl om hvilken generation spillet kommer fra, så er retoucheringen implementeret med ynde. Spillet er nærmest direkte pænt når solen stiger op over trætoppene, imens du venter tålmodigt fra en gren på at en gruppe af intetanende vagter kommer nærmere.

Assassin's Creed III Remastered
Assassin's Creed III Remastered

Men igen - selv et ansigtsløft så fornuftigt som dette kan ikke helt redde de mere besværlige dele af Assassin's Creed III's bevægelse, og her havde 60fps på konsollerne for alvor kunne hjælpe med at gøre hele oplevelsen mere flydende. Vi ved at det kan lade sig gøre, og adskillige tests har vist at en relativt beskeden computer eksempelvis kan køre spillet i 1440p med en låst billedehastighed, så hvorfor ikke PlayStation 4 Pro og Xbox One X?

Desuden er pakken man får med for sin penge ret så stor. Med i Assassin's Creed III Remastered kommer Tyranny of King Washington, der spilles separat, samt en restaureret udgave af Vita-spillet Assassin's Creed Liberation. Der er tale om mange, mange timers underholdning her.

Men efter at have spillet Resident Evil 2, og set den transformation et spil kan undergå hvis der for alvor bliver smidt penge og tid efter sådan et projekt, så er det svært for netop en fan af Assassin's Creed III ikke at se potentialet i et direkte remake. Dog, begrænsningerne taget i betragtning, er Assassin's Creed III Remastered et ganske kompetent remaster der introducerer tekniske forbedringer over hele linjen, samt små mekaniske finpudsninger hvor det batter. Det trækker dog for alvor ned ikke at kunne tilbyde 60fps på konsollerne, der for alvor gør en forskel for oplevelsen.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Solid opskalering, små mekaniske forbedringer, færre tekniske fejl.
-
ACIII er stadig ikke for alle, 30fps selv på PS4 Pro og Xbox One X, Ubisoft kunne have været mere ambitiøse.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold