Mass Effect

Denne anmeldelse vil være lettest at forstå, hvis jeg blot begynder med at konstatere, at jeg aldrig blev fanget af Mass Effect på Xbox 360. Jeg kunne sagtens se det enorme arbejde, der var gået i projektet, men jeg kunne også sagtens se de store mangler. Med 15 timer på spilkontoen og en masse løfter, jeg endnu ikke følte var blevet indfriet, gav jeg derfor op, og den grønne indpakning har siden da hvilet sig, godt gemt i bunken af spil, jeg håbede en dag at forstå.

Skiven med konverteringen har nu snurret i mit drevet på min PC et stykke tid, og nu alt har ændret sig. Ikke i spillet, hvor det dog er blevet til nogle tiltrængte finpudsninger, optimeringer og lidt flottere grafik, men i min oplevelse af det, som følge af disse finpudsninger.

Historien er naturligvis stadig den samme, og er en velskrevet fortælling om urgamle myter, en forestående invasion og politik. Som nyudnævnt Spectre-agent, skal man stoppe en tidligere kollegas planer, da disse inkluderer, at vække en mytologisk robotrace til live, med det formål at udrydde menneskeheden. Det lyder ikke voldsomt originalt, og er det heller ikke. Dialogen og historiefortællingen er dog spundet så fantastisk lækkert sammen, at den fungerer bedre end de fleste af de inspirationskilder, den så tydeligvis er inspireret af, og er et stilstudie i, hvordan den slags bør laves.

PC'ens indflydelse kan først og fremmest mærkes i kontrollen, der nu virker præcis og logisk. Det fnidder, jeg oplevede med Xbox 360-versionen, hvor lidt for mange funktioner var klemt ned på den overmandede kontroller, er bortbarberet. Jeg kan skabe hurtige genveje til alle mine specielle færdigheder, så de nu kan bruges uden at skulle gå igennem nogen former for menuer, og præcise direktioner kan gives til resten af mit hold, ved blot at pege med musemarkøren.

Den største forskel er dog, at jeg nu kan bruge den velkendte opsætning af mus og keyboard til at styre hele mit mandskab. Specielt i kampsituationerne gør det en verden til forskel, fordi jeg nu ikke behøver at stole på en gemt autosigte-funktion, men med ekstrem præcision kan ramme, hvad jeg vil.

Er din PC opdateret inden for det sidste halve år, kan du også se frem til at opleve en verden, der nu kører klippestabilt, med et mere glidende billede og bedre hastighed, end hvad der var muligt på Xbox 360. Indlæsningshastighederne er også blevet markant bedre, og selv de frygtede elevatorsekvenser er nu blevet kraftigt neddroslet.

Det trækker i den grad tænderne ud på din PC, men resultatet er det værd, og den øgede billedhastighed, kombineret med den hurtigere og mere præcise kontrol, betyder, at kampsystemet nu endelig lever op til, hvad der blev lovet inden udgivelsen. Det føles nu endelig som den perfekte blanding af rollespil og taktisk action, og de beskedne evner, jeg har indlært efter adskillige år med Rainbow Six-serien, kan nu omsættes til et brugbart resultat.

Desværre er PC-versionen ikke helt blevet kureret for alle manglerne fra Xbox 360-udgaven, og værst er den kunstige intelligens inden for egne rækker. Det hold, du tager med på missionerne, er simpelthen grænseløst dumme og stiller sig stadig gerne midt i skudlinjen, hvor fjenderne hurtigt omdanner dem til støv. De bliver naturligvis stærkere som de stiger i niveau, men intelligensen sker der ingenting med. Ligeledes er der stadig ikke særligt meget indhold i de mange bonusmissioner, men disse er dog blevet sjovere, ved igen at nyde godt af den øgede hastighed og præcision i kontrol.

De gentagede mangler betyder dog ikke, at Mass Effect ikke er en fremragende oplevelse af et rumeventyr. Havde denne anmeldelse skulle gøre spillet bare nogenlunde ret, havde jeg måttet dedikere et firesiders langt kapitel til musikken alene, og det samme til den mesterlige dialog og dens indvirkning. Det vil jeg spare dig for her, og i stedet blot nævne, at soundtracket er det tætteste nogen endnu er kommet på at gøre Vangelis "Blade Runner" kunsten efter, og at de grædende orgeltoner vil hjemsøge dig i adskillige år fremover.

Det ville være nemt, men også forkert, at kalde Mass Effect det tætteste nogen endnu er kommet på at lave en spilpendant af filmklassikere som 2001: A Space Odyssey, ikke på grund af ligheder i plottet, men på grund af perfektioneringen af science fiction-genren. Ligesom med Kubricks mesterværk, er det nemlig kun tiden, der vil vise om Mass Effect kan stå distancen. Alligevel er jeg ikke et sekund i tvivl om, at kalde Biowares seneste titel et mesterværk, der kun hindres af små ærgerlige fejl og mangler. Dette er et absolut uundgåeligt køb for alle med en kraftig PC og hang til science fiction.