Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Test: Steelseries Ikari Laser Mouse

Den kendte musemåtte-producent, SteelSeries, begiver sig for første gang ud i marken med deres helt egen mus. Vil det gå godt eller skal de holde sig til at designe måtter? - Forklaring følger

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

SteelSeries Ikari er den anden linie af mus fra SteelSeries, hvor den første var baseret på Microsofts populære Intellimouse. Ikari serien er på alle måder designet til den professionelle gamer og ifølge SteelSeries selv, er Ikari Laser til RTS-gameren, hvor Ikari Optical er til den professionelle FPS spiller.

HQ

Derudaf kan vi jo så konkludere at Ikari Laser har fået det brugsområde på grund af den meget høje præcision. Den har nemlig en DPI på op til 3200, eller CPI om man vil - Ja i hørte rigtigt, jeg sagde CPI, og hvad er det nu for noget? Jo, SteelSeries har nemlig valgt at korrigere navnene på de forskellige enheder. Dots Per Inch hedder Counts Per Inch, og Frames Per Second hedder Samples Per Second. Historien skal vise, at CPI faktisk er den oprindelige betegnelse for musens følsonhed. Efter nogen tid så er CPI så blevet ændret til DPI, hvorfor har jeg ikke kunne finde ud af men det er irrellevant. Jeg talte med en SteelSeries supporter der formåede at bruge både DPI, og CPI i samme samtale. Forvirrende? - Ja det kan du tro, og alt dette bare fordi SteelSeries mener at DPI er en misvisene betegnelse og ja. Hvem ved, det kunne jo være der var nogen der troede at musen de købte havde indbygget printer.

For at holde os til musen, så kan man skifte mellem to CPI-profiler ved hjælp af en knap der gemmer sig lige bag scrollhjulet. På venstre side af musen er der to lamper med etiketterne "High" og "Low", disse vil lyse alt efter hvilken profil der er valgt. Som noget nyt kan CPI'en indstilles "on the fly", hvilket betyder at hvis man trykker de rigtige steder, så kan man indstille CPI'en for hver af de 2 niveauer ved hjælp af scroll-hjulet - vel at mærke uden at have softwaren installeret på pc'en. For at brugeren ikke skal sidde og gå helt tabt i forsøget på at huske hvor mange klik hjulet har givet, så har SteelSeries placeret en lille skærm under musen. Malplaceret? - Det synes jeg. Steelseries derimod mener at dette er for at skåne brugeren for det irriterende lys.

Nu vi er ved skærmen, kan jeg jo passende nævne, at når man ikke indstiller DPI, så viser den konstant hvilken profil der i softwaren er den aktive. For mit vedkomne kan støvmiderne så altid se at det er "#PorreKaj#" der maser dem med teflon, men hvor tit har man egentlig brug for at tjekke hvordan musen er indstillet? Når vi nu alligevel taler om teflon så er der i alt 4 faste puder under musen der består af en blanding af teflon og plastik, der sikrer at musen glider hen over musemåtten uden alt for meget friktion.

Jeg har i testerioden sagt meget dårligt om Ikari Laser, men noget skal den dog have ros for og det er hvordan musen ligger i hånden. Først ligner det en mus til venstrehåndede, men når hånden først er blevet lagt på musen, er der ingen tvivl om hvordan den skal håndteres. Musen ligger perfekt i min store håndflade og gør det muligt for mig at slappe fuldstændigt af i mit håndled, uden at det går ud over styringen. Knapperne er behagelige at betjene, men larmer ret meget når man trykker, især på højre og venstre knap. Dette skyldes måske at musen er produceret af et billigt plastmateriale - eller sådan føltes det i hvert fald.

Dette er en annonce:

Hvad ellers angår knapperne så kan de hver især få deres egen makrotildeling. Der er dog ingen dedikeret makroknap hvilket ellers havde været smart. Musen har i alt fem knapper, alle sammen standardknapperne vi finder på de fleste mus i dag. Af de fem knapper er der en enkelt der driver mig til vanvid; Tilbage-knappen har det med at opfatte ét tryk som to, så den hopper to sider tilbage i browseren, sikkert dejligt nok hvis man har travlt. Scroll-hjulet er gummibelagt og næsten lydløst, men den føltes lidt underlig at scrolle med, måske skyldes dette valget af materialer på selve hjulet. Ikke at misforste for det er virkeligt at gå i detaljer, man vil vænne sig til at benytte denne mus inden der er gået lang tid.

Ikari har desværre ingen justerbar vægt - noget jeg ellers synes ses oftere og oftere i muse der er rettet mod gamermarkedet. Manglen af denne er desværre et stort minus for mit vedkomne da jeg bruger den mulighed rigtig meget i min nuværende mus. Samtidig med skift af musemåtte, skifter jeg nemlig også teflon puderne ud så den kan glide nogenlunde samme måde som før. Ved hjælp af justerbar vægt giver det mig friheden til at kunne indstille musen så den glider ens på alle overflader. På trods af den manglende justerbare vægt, har SteelSeries lige ramt mit behov for hvor meget en mus skal veje når den skal ligge i min hånd.

Ledningen til musen har SteelSeries valgt at "sleeve", hvilket vil sige at den er betrukket med noget stof der skal gøre den pænere. Det virker, den er anderledes og ret behagelig at kigge på men stoffet er samtidig med til at sørge for at ledningen bliver ekstra stiv. Kombineret med musens lave vægt, kan ledningen faktisk fungere som en fjeder, og det gør det ekstra træls hvis man trækker musen så ledningen støder ind i noget. Ens bevægelser bliver påvirket rigtig meget af ledningen når den er så stiv som den er, og det kan vi ikke have i en tid hvor skriveborde er dynget til med mere skrammel end nogensinde før.

SteelSeries reklamerer for funktionen "freemove", der ligger i softwaren til musen. Denne feature giver brugeren mulighed for at indstille hvor meget musen skal beregne og korrigere ens bevægelser. Personligt kan jeg ikke mærke nogen forskel, men så vidt jeg kan se så har alle "pro-gamere" slået korrigering fra. Ideen om at give brugeren 100% frihed er uden tvivl en ting der lyder dejligt i folkets ører, spørgsmål er så bare hvorvidt der er en mærkbar forskel.

Dette er en annonce:

Profiler, makro'er og følsomhed er nu blevet nævnt, og med det sagt giver det mig muligheden for at snakke om en anden lille ting SteelSeries tilbyder, nemlig andres profiler. På SteelSeries hjemmeside kan man hente professionelle gameres profiler, så man kan få musen indstillet helt efter hvordan de bruger deres mus. Jeg fik endda anbefalet en profil jeg ku hente da jeg mailede med en flink SteelSeries supporter, og systemet virker skam også fint nok, men jeg er nu engang typen der prøver at undgå at gå i andres fordspor. SteelSeries' kundesupport er desuden fascinerende hurtige til at besvare og løse problemer med deres produkter, en vigtig ting for den gennemsnitlige forbruger.

Tilbage er der kun at sige at Steelseries Ikari er en lækker mus der prøver at holde sig på den gode side af grænsen til at indeholde overflødige features og bling bling. Ergonomien er genial, den ligger enormt godt i hånden men som nævnt før så driller ledningen en del. I det hele store er oplevelsen positiv, der vil altid være kritikpunkter og det er jeg nu glad for - hvad sjov er der i at anmelde "den perfekte mus"?

Der er desværre intet virkelig innovativt over SteelSeries Ikari. Det er en mus i mængden, der skiller sig ud på især ét område - Designerne. Som jeg har luftet før så er musen designet af gamere, til gamere. Så ved man på et eller andet plan at produktet ikke er helt hen i vejret.

I forhold til at Ikari Laser koster omkring 500 kr. er den lige en tand for dyr i når man kigger på hvad der er af funktioner, og det til trods for at den ligger rigtig godt i hånden og kan det en mus nu skal kunne. Køber man den direkte fra SteelSeries løber prisen endda op på hele 600 kr.

Steelseries Ikari LaserSteelseries Ikari LaserSteelseries Ikari LaserSteelseries Ikari Laser
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Ligger godt i hånden, "On the fly"-justering af DPI, God glideflade.
-
Ingen justerbar vægt, Manglende innovativitet, Høj pris,
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

7
Test: Steelseries Ikari Laser Mouse

Test: Steelseries Ikari Laser Mouse

GADGET-TEKST. Skrevet af Rene Hansen

Den kendte musemåtte-producent, SteelSeries, begiver sig for første gang ud i marken med deres helt egen mus. Vil det gå godt eller skal de holde sig til at designe måtter? - Forklaring følger



Indlæser mere indhold