Eye of Judgement

"Hvad pokker har jeg dog nu rodet mig ud i?" var nogenlunde min første tanke, da Tanggaard overrakte mig den GameCube-store, sorte papkasse, mens han immervæk skændte løs over sin mobiltelefon. Som en anden Pandoras Æske, kunne der trækkes skuffer ud af den sorte kasse, hvori alt det forskellige habengut lå. Havde det ikke været for titlen, der stod på monstrummets top, havde jeg næsten forventet at finde en kopi af Master Cheifs hjelm deri. Nå, jeg måtte ind til fladskærmen og pakke skidtet ud.

For pakkes ud, det skal der. Med The Eye of Judgement følger nemlig ikke mindre end både et kamera med tilhørende stander, en stor klud med ni felter på og et spil Magic-kort. Undskyld, jeg mener selvfølgelig et spil The Eye of Judgement-kort. Ja, indrømmet, det er ikke svært at se hvor idéen til det her spil er kommet fra, men hvad gør det, når resultatet stadig summer af kreativitet og gedigen taktik? Desværre er resultatet stadig ikke helt så godt, som det kunne være.

Til dem af jer, der endnu ikke helt har forstået The Eye of Judgements kryptiske oplæg, kommer der her en lille regelintroduktion. Spillepladen (den klud der følger med) består af ni felter og for at vinde, skal du kontrollere fem af disse. Kameraet registrerer de kort, der bliver lagt ned på hvert felt og det dyr eller den formular du lige har brugt, bliver nu gjort til levende på skærmen. Det hele er turbaseret og efter en håndfuld kampe, begynder reglerne og de taktiske muligheder at åbne sig for en. Der er ikke meget visuelt flair for den stærke PlayStation 3 at kaste rundt med, men dog er designet af de mange monstre ganske godt. Selvom en del af dem er fast inventar i ethvert fantasyspil, dværge, orker og lignende, er der også en masse, som er mere visuelt interessante og også langt sjovere at slås med.

Udover formularer og monstre, er det største taktiske element, at du kan udskifte de ni felters elementer. Der er fem forskellige elementer, som alle monstre hører inde under og det indebærer store konsekvenser eller bonusser afhængig af hvilket element et r monsthidkaldes til. Med overblik og planlægning kan du vende et truende nederlag til en knusende sejr, hvis du forstår at udnytte elementerne og for en som mig var det alfa og omega. At vide at kampen ikke er tabt før det femte felt er vundet, gør en stor forskel og giver en lyst til at kæmpe til det sidste. Følelsen af at vende slagets gang i sidste øjeblik, eller at knuse modstanderen helt fra første runde, er herlig og hvis der er noget i The Eye of Judgement, der får dig til at lade det sidde i maskinen, må det uden tvivl være det.

Desværre er der også flere problemer og det er synd, for de hindrer et ellers kreativt spil i at nå sit fulde potentiale. Der er nemlig kun én spilmode og selvom den både er offline og online, er det for lidt, især når det er ret begrænset hvor meget du kan ændrer på opsætningen inden hvert spil. Som kompensation er der hele fem sværhedsgrader, men de er meget ubalancerede. På Easy kunne jeg sagtens få tæv tre omgange i træk, men da jeg bagefter satte sværhedsgraden til Expert, vandt jeg pludseligt i første forsøg. Jeg savner konfigurationsmuligheder, der varierer og styrker det taktiske element, men desværre bliver jeg spist af kun med at kunne ændre mit deck. Sammensætningen af de forskellige monstre og formularer giver mange muligheder, men jeg savner altså noget ekstra.

Mit største råd til dig inden du giver dig i kamp med The Eye of Judgement, er at skrue helt ned for lyden og finde et alternativ på højtaleranlægget, for musikken er ikke mindre end rædselsfuld. Det er ensformigt japansk heavy metal af værste skuffe og det kører i ring lige fra titelskærmen til du flår skiven ud af konsollen. Værst er dog, at det medfølgende PlayStation Eye nogle gange havde problemer med at registrerer de kort jeg lagde ned. Jeg var flere gange ude for at et af felterne på pladen var helt utilgængeligt og det er simpelthen ikke i orden. Andre gange måtte jeg bruge adskillige minutter på at justere et enkelt kort millimeter for millimeter, før kameraet kunne se hvad pokker der lige var sket og det fik mig enkelte gange til at gå ud af kampen og starte helt forfra. Jeg elsker når en udvikler tør tænke udenfor boksen og satse på noget anderledes, men det er ingen undskyldning for at spillet ikke virker hver gang du spiller det.

Det er med meget blandede følelser jeg afslutter den her anmeldelse, for mens det taktiske element i The Eye of Judgement er stærkt nok til at kunne blive spillet uden hverken tv eller andet, er problemerne med variationen, valgmuligheder og især kameraet ikke til at komme udenom. Det er en skam, for bag disse problemer gemmer der sig faktisk et ganske solidt og sjovt kortspil, der kunne sagtens kunne have blevet til mere og det er synd.