Naruto: Rise of a Ninja

Der kan nå at ske meget på en måned. Rigtig meget endda. Det har været svært ikke at ryste på hovedet, når PS3-versioner af enkelte spil blev udskudt med tre uger eller en lille måned, for hvad er det lige, udviklerne kan nå at rette til på tre uger, som de ikke har kunnet gøre på to og et halv år? Åbenbart en del. For knap en måned siden modtog jeg betakoden af Rise of a Ninja, og sammenlignet med anmeldelsesversionen jeg fik for en uge siden, er der en verden til forskel. Den ustabile beta-version var plaget af både pop-up, slowdown og ensformige missioner, der kom lige efter hinanden, men nu, i en version der er sølle tre uger yngre, er ingen af disse ting at finde. Ja, en lille måned kan åbenbart gøre en væsentlig forskel, også i spilbranchen.

Historien i Rise of a Ninja følger naturligvis den unge Naruto i hans jagt på at blive en af de største ninjaer nogensinde. Fra barnsben har en ondsindet dæmon været spærret inde i Naruto, og selvom den ikke har magten over ham, har det stadig fået alle beboerne i hjembyen til at hade Naruto som pesten. For fans behøver historien ingen videre introduktion, og da det er ret tydeligt, at spillet henvender sig mest til fans, vil jeg ikke spilde mere spalteplads på selve historien. Den fortælles bl.a. gennem små klip fra tv-serien, men hvis du ikke i forvejen har kendskab til, hvad der er sket, får du lidt svært ved at holde styr på alt og alle, det havde jeg i hvert fald. Det er snarere en opsummering end en egentlig genfortælling af historien.

Det er langt fra første gang, at Naruto spilmatiseres, men mens det oplagte valg er et kampspil med de populære figurer, er der en del mere i posen denne gang. Ubisoft har leget med rigtig mange forskellige genrer, for at få den blyantstegnede verden bragt til live, og det har de gjort uden at helheden føles som et kludetæppeprojekt. Gammeldags platformshoppen blandes med beat 'em up á la Virtua Fighter, og adventure og udforskning blandes med rollespilselementer. Du får ekstra liv og chakra af at gennemføre missioner, og våben og teknikker kan opgraderes gennem hele spillet. Det, der springer mest i øjnene, er dog kampene, hvori der uddeles tæv i et så overgearet tempo, at mangastemningen fanges helt perfekt. Balancen mellem at lave comboer og jutsu'er fungerer glimrende, og at der også kan spilles online, gør det naturligvis kun bedre.

Grafikken i Rise of a Ninja er ganske indlysende cel-shadet, naturligvis for at genskabe seriens visuelle flair i så høj grad som overhovedet muligt, og det må jeg sige, Ubisoft har gjort. Narutos verden er lige så farverig som en hjemmestrikket sweater fra tresserne, og selvom problemet med cel-shading ofte er at de mindre detaljer går tabt, afslører adskillige timers spil, at detaljegraden ikke fejler noget i Rise of a Ninja. Det er gennemført og som hentet direkte ud af tegneseriehæftet. Desværre er lyden også præcis som eventuelle fans kender den, og selvom det overdrevne skuespil og den udpenslende dialog er som man kunne forvente, skærer det altså i ørene alligevel.

Som nævnt i starten, er utrolig mange ting blevet rettet til det bedre siden den første kode jeg modtog, men én ting står dog tilbage i samme upudsede form, og det er sidemissionerne, der skal udføres på veje af byens borgere. Hvor lignende missioner før blev smidt hovedet på dig lige efter hinanden, er de heldigvis blevet spredt ud over en længere periode, men uanset hvor lang eller hvor kort tid, der går mellem dem, ændrer det ikke på, at de er meget ens. De fleste involverer, at du skal hente noget ude i den nærliggende skov, og da ruten er præcis den samme hver gang, skulle det ikke gøres mange gange, før det hang mig ud af halsen. Desværre er det heller ikke muligt bare, at ignorere de kedelige sidemissioner, da de skal udføres - dels for at få mere liv, så du kan klare dig senere i spillet, men også fordi de låser op for den næste hovedmission. Rise of a Ninja er et ganske langt eventyr, og det gør, at de kedsommelige småmissioner virkelig tærer i længden.

Normalt hænger betegnelsen licensspil som en sort sky over ethvert produkt. Først og fremmest fordi, at spillet ni ud af ti gange viser sig at være opkast på skive pga. en urokkelig deadline, men også fordi, at disse som regel er blottet for blot den mindste originalitet eller bare en enkelt god idé. Ingen af disse ting gør sig dog gældende denne gang. Rise of a Ninja bliver hverken årets spil eller nogen klassiker, men mixet af de mange genrer og loyaliteten overfor seriens oprindelse, har skabt et spil, der nok skal få fans til at lave sexy jutsu's af ren glæde, men som også kan nydes af dem, der ikke kendte til serien i forvejen. Det virkede i hvert fald for mig.