Sega Rally

De grønne enge strækker sig i det uendelige med majæstetiske grantræer og snedækkede bjerge i baggrunden. De idylliske omgivelser, der tillige er proppet med alverdens flotte blomster, kan dog ikke overskygge den aggressivitet, der er i luften. Seks muskelbundter er klar til at gøre landevejen usikker, og efter nedtællingen er færdig, eksploderer alle biler ud af deres starthuller, over grus, mudder, asfalt, sne og meget mere. Sega Rally er tilbage.

Arkadespillet fra 1995 står stadig tilbage i min hukommelse som et unikt, udfordrende og ikke mindst sjovt spil, og med alle de 10-kroner jeg har bidraget med, kan jeg sikkert godt tage æren for en stor del af budgettet for det nye Sega Rally. Tolv år har vi måtte vente, før Sega atter fik lysten tilbage, og denne gang har udviklingen foregået på engelsk jord, men hos et hold, der uden tvivl har ønsket at være trofast overfor spillets værdier.

Det har de så sandelig også været. Hvis Sega Rally i 1995 redefinerede begrebet arkade, så har Sega Racing Studio simpelthen lavet det mest arkadefyldige konsolspil til dato. Selv opstartsskærmen og menuerne er lavet så simple, at man nærmest forestiller sig at sidde med rattet i spillehallen og vælge bane. Lydene er lige så simple som i 80'erne, og musikken lige så skåret for originalitet. Det er jo nærmest en tidsrejse.

Visse ting har dog forandret sig gennem tiden. Her tænker jeg ikke mindst på grafikken, og hvis man har siddet og savlet over nogle af de mange flotte billeder, der er blevet frigivet på nettet, så ved man godt, at det visuelle ydre har været vigtigt for Sega. Desværre formår spillet ikke helt at skabe samme flotte indtryk som visse andre bilspil frigivet tidligere i år. Billedet er nærmest opdelt i to: området foran dig og alt det uden omkring. Foran af dig har du en flot vej, der med de nye deformationer og alt fra glinsende vandpytter til spejlblanke islag er varieret og imponerende, og hvis dine køreegenskaber matcher mine, vil du garanteret også se de flotte biler fra tid til anden foran dig, der får kastet en masse mudder og sne op på siderne.

Men begynder du at kigge til siderne, falmer det en smule. Bjerge og andre ting langt væk virker uhyggeligt flade, og selvom de nære omgivelser kan være spækket med grantræer, græs og andet smukt vegetation, så virker det bare hurtigt falsk. Og hvorfor så det? Fordi spillet er fuldstændig rippet for interaktion med omgivelserne!

Det er fair nok, hvis man ikke har ønsket at lave destruktioner i stil med Colin McRae DiRT eller Motorstorm, men i hvad der tydeligvis har været et ønske om at bevare arkaderæsets tilgængelighed, har man opsat så snævre, usynlige mure, at alt det utilgængelige udenfor vejen synes uvirkeligt. Gennem et par dynamiske objekter som vandfald, tåge eller sågar en roterende mølle føles det ikke helt så falskt, men imponerende er stadig ikke et ord, der falder mig nær.

Dette har dog klart den største virkning på gameplayet i Sega Rally, hvor den vildeste grad af interaktion med omgivelserne er et par kegler, der kan væltes omkuld, og jeg mener især, at Motorstorm og DiRT har bevist, at man sagtens kan integrere mere frie og interaktive landskaber, uden at det ødelægger 'arkade'-begrebet. Kompensationen skulle så have ligget i terrændeformationer, men udover at det giver banerne en æstetisk variation, har det ikke den store indvirkning på kørestilen, især på Playstation 3 med dens manglende rumble.

Til gengæld er en aggressiv kunstig intelligens med til at gøre en del af løbene intense, og selvom det rimelig sparsomme udvalg af omgivelser ikke ligefrem hjælper på at vedligeholde interessen i spillet, så er Sega Rally i bund og grund en solid arkaderæser. Især når du duellerer om førstepladsen kan du mærke, hvordan spillet virkelig griber fat.

Men det er en lidt tynd kop te. Man kan til tider fristes til at tro, at spillet som udgangspunkt blev udviklet til arkadehallerne og i sidste øjeblik sprang skib for at blive udgivet til hjemmekonsollerne. De ofte oversimplificerede menuer og den store mangel på statistikker og data gør det måske til en tilgængelig, men også meget overfladisk oplevelse. Banerne kan hurtigt begynde at være alt for ensformige, og selvom det udmærkede udvalg af både nyere og klassiske rallybiler giver noget forskellige køreegenskaber, så formår det ikke at indeholde samme bredde og variation, som eksempelvis DiRT gjorde det.

Det behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig ting, hvis bare Sega havde formået at tage arkaderæs op på et helt nyt plan, men man har tydeligvis været tabt i fortiden, og løftet om at holde sig til de klassiske værdier har forhindret muligheden for nytænkning og innovation i genren. Hvis du vil have '95-versionen af Sega Rally med pænere grafik og lyd samt muligheden for at give den gas online, så vil du ikke være foruden dette spil, men jeg er kommet videre. Jeg søger nye græsgange.