11-11: Memories Retold

Krigens rædsler bliver i videospil ofte skubbet til side for at give plads til hæsblæsende action. Det er ikke tilfældet i 11-11 Memories Retold. Her er krigens rædsler blevet malet over med tykke penselstrøg og en historie, der ganske vist rummer tragedie og drama, men aldrig tør at lade spilleren blive konfronteret med det.

Titlen henviser til våbenhvile-aftalen, der skulle blive afslutningen på 1. Verdenskrig d. 11/11 1918. Historien bliver fortalt fra begge sider af konflikten gennem canadiske Harry og tyske Kurt. Harry, der bliver spillet med en absolut minimal indsats fra Elijah Wood, er en ung fotograf, der tager i krig for at imponere kvinden han er forelsket i. Kurt leverer teknologi til krigen, men beslutter sig for at søge mod fronten, da hans søns regiment bliver angrebet og sønnen bliver meldt savnet.

Historien er fortalt igennem en meget interessant, men desværre voldsomt forfejlet "malerisk" stil. Udviklerne har forsøgt at ramme en impressionistisk udtryk i stil med Monet, men er i stedet end ud med, hvad der ligner et "sjovt" instagram-filter, der kan lave dine billeder om til malerier. Det filter har de så trukket over nogle generiske figurer, som ligner de hører til på konsoller, der er flere generationer gamle. I enkelte scener eller enkelte detaljer, kan du se, hvor smukt, det kunne have været med denne maleriske stil, men det ender dog i denne anmelders øjne med at være en ganske forfejlet udførelse. Det er ofte lige til at få hovedpine, når du skal bevæge enten Harry eller Kurt igennem de kluntede kulisser. Der er desuden en alt for stor mangel på de spektakulære scenerier og når de så finder dem, formår de ikke at putte dem i den rigtige ramme.

Det legendariske Aardman Animations studie, der er kendt for at have skabt Walter og Trofast, har været med til at lave 11-11 Memories Retold. De har dog ikke rigtig formået at levere et gram af den stoflighed, som findes i netop de smukke Walter og Trofast stop-motion animationer. Det føles meget lidt håndlavet og mere algoritmisk i stilen.

Det er et narrativt fokuseret spil, men det afholder ikke 11-11 Memories Retold fra at trække dig igennem noget af det drøjeste gameplay, jeg længe har haft hænderne i. Det er en walking simulator, med små afbrydelser af ligegyldige puzzles, indsamling af collectibles og andre småopgaver, som vel er tænkt til at involverer dig i historien, men ender med at gøre mig mere distanceret. Det er mange år siden, at jeg sidst har spillet noget, der føltes så klumpedumpet, som Harry og Kurt, når de skal bevæge sig eller på andre måde interagerer i den her verden.

Der er flere npc'er, som du kan snakke med, når du går rundt, men sjældent har de haft så lidt at sige - og det er i et narrativt funderet spil! Men der er i det hele taget ikke fordi at fortællelysten driver ned af lærredet. Ideen om et krigsspil, der fortæller historien om menneskerne bag riflerne, er et ganske interessant modspil til de ofte action-fokuserede skydegale krigsspil vi er vandt til. Men 11-11 Memories Retold bruger denne mulighed til at fortælle en pladderromantisk hygge-nygget historie, på trods af det alvorlige emne.
Selvom tragedien da helt sikkert er i højsæde, så føler jeg den aldrig. Det er som om, at 11-11 Memores heller ikke selv ved, hvad det skal gøre med dets emotionelle tyngde. Vi når ikke meget højere end til formiddagsdrama, før pulsen igen kommer langt, langt ned. Det er søvndyssende i både gameplay, stil, men altså også her, hvor det er vigtigst; i selve historien. Jeg er på intet tidspunkt investeret og jeg er fundamentalt temmelig ligeglad med de to hovedkarakterer, som er fuldstændigt blottet for personlighed. Der er da hjertevarme, men det er mig ubegribeligt, hvorfor det hele skal være så tyngdeløst. Der er angiveligt flere slutninger på spillet, men de valg, jeg har foretaget undervejs i spillet har været så små, at jeg ikke forestiller mig, at der er nogen af dem, der vil have et tilfredsstillende pay-off.


Selv på de små seks timer, som det cirka tager at komme igennem historien, er det et alt for langt spil. Der er virkelig mange gode intentioner, men i sidste ende er det meget få ideer, der når i land. 11-11 Memories Retold er hverken så smukt, som det burde være, så tragisk, som det burde være eller så bevægende, som det burde være. Det er faktisk bare mest af alt virkelig ringe. Virkelig, virkelig ringe.