Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!

Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

For mange af os udgør Pokémon en bestemt sektion af vores kulturelle DNA. Det lyder som en floskel, men det er så sandt som det er sagt, og om hvorvidt det er at stå tidligt op lørdag morgen for at se Ash Ketchums næste eventyr i tv-serien, at bytte Pokémon-kort i skolen eller at sidde klistret til Gameboy-skærmen og se Dragonair langt om længe udvikle sig, så har Pokémon erobret populærkulturen, og er blandt de få fænomener der kan vitterligt kan kalde sig selv "verdensomspændende". Men som det nu en gang går med alting, så gik det i sig selv, og selvom mange millioner løbende købte spillene på DS og 3DS, så var lidt af luften bare gået af ballonen - indtil sommeren 2016.

Pokémon Go tog verden med storm, og dermed var Pokémon alle steder at finde - igen. For mange var der tale om et allestedsnærværende déja vú, og pludselig fik kortene nye ben at gå på, pludselig dukkede tv-serien op som fast inventar i tossekassen i weekenderne. Som den mystiske kæmpe i Twin Peaks siger; "It's happening again". Og det er kun naturligt at Nintendo ønsker at udnytte denne nyfundne popularitet, og trække yderligere i alle de nye spillere der er kommet ind i folden takket være Go, og sådan blev Pokémon Let's Go født, det første relativt traditionelle Pokémon-spil til en hjemmekonsol, men vigtigst af alt et ægteskab imellem Pokémon Go's tilgængelighed og seriens traditionelle formel.

Og lad os egentlig starte der - fordi er Pokémon Let's Go (der fås både i Pikachu- og Eevee-form) egentlig et traditionelt Pokémon-spil? Se det er nemlig et uhyre komplekst spørgsmål, og det umiddelbare svar er både ja og nej. Som du sikker ved i forvejen er spillet baseret på Pokemon Yellow, og følger den efterhånden genkendelige formel hvor du starter hjemme, og gradvist bevæger dig på tværs af spillets verden samtidig med at du fanger Pokémon, dyster imod trænere, låser milde puslespil og gåder og til sidst ender i Pokémon-ligaen. Så langt så godt, men det er snarere imellem disse kendte strukturer at forskellene gør sig gældende.

Dette er en annonce:
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!

Som Pokémon-træner er det naturligvis dit job at stå klart med et ambitiøst, veltrænet line-up af Pokémon, der kan kæmpe og besejre andre trænere. Disse er placeret rundt omkring i spillets verden, og præcis som før er visse elementer effektive imod andre, dog er samtlige statistikker som Strength, Agility, Special Defence og resten af rødderne blevet samlet i Pokémon Go-statistikken "CP", der udgør et væsens samlede kampstyrke. Du dyster, du vinder, alt er ved det gamle, men det er måden du anskaffer dig dine Pokémon på der er markant anderledes, og som sandsynligvis bliver det mest splittende aspekt i Let's Go. Pokémon dukker ikke op tilfældeligt i græsset, men manifesterer sig fysisk rundt omkring i verdenen, præcis som i Go. Du kan dermed vælge og vrage imellem dem du har, og ser du en du vil have, så er det bare med at tonse hovedkuls i den for at starte en kamp. Eller "kamp" er måske så meget sagt, for selve det at møde en vild Pokémon er præcis ligesom i Pokémon Go snarere end i de traditionelle kapitler. Du kan kaste Poké Balls, gøre de mere sejlivede og rebelske væsner mere modtagelige overfor menneskelig dominans via en række bær og... ja, ikke meget andet det.

Det er her vigtigt at forstå, at Nintendo specifikt har designet netop dette spil som en slags introduktion til Pokémon-seriens kernestrukturer, og de segmenter og elementer de har følt har været for svære at forstå, ja de er blevet strømlinet for at gøre hele oplevelsen letter. Er det noget der direkte appellerer til os der begår os på Gamereactor? Nej, men rent strategisk er det et ganske genialt træk, for netop ved at introducere Let's Go danner Nintendo og The Pokémon Company bro imellem mobilen og konsollen. Lider spillet så under det? Nej, ikke synderligt. Netop det at bevæge sin Joy-Con og kaste en Poké Ball på en Pokémon er uhyre tilfredsstillende, og det at det at de fysisk dukker op i verdenen gør at meget af den kunstige forlængelse af spillet forsvinder. Hvad der dog generer er at de XP-point man normalt ville få fra at lade sine Pokémon besejrer vilde væsner naturligvis forsvinder, og i stedet får samtlige af de Pókemon man har sit Party masser af XP hver gang du fanger en ny. Det sætter et mærkeligt pres på spilleren om at fange stort set alt i syne, og det rykker for alvor til balancen. Der findes trænere der ønsker at "catch 'em all", og dem der forsigtigt udvælger et hold af all-stars, men trænere der har 76 Caterpie liggende der udelukkende er blevet fanget for at ens hold kan stige i niveau?

Dette er en annonce:

Kampsystemet er heldigvis intakt, og den koblet på den simple men tilfredsstillende glæde i at fange enkelte Pokémon, så har du en lettere anderledes men stadig ganske genkendelig oplevelse foran dig. Selve balancen og sværhedsgraden er sænket en kende, men du kan stadig blive udfordret hvis du ønsker det, og bare fordi spillet er mere tilgængeligt betyder det ikke at du kan sejle igennem uden at bruge tid på at designe et effektivt hold. Derudover vil Pokémon-ligaen, dine rivaler (en du selv navngiver og "Blue") også give dig kamp til stregen, og efter du har gennemført opdateres kortet med såkaldte Masters, dem er der 150 af og de mestrer alle én specifikt Pokémon. Der er med andre ord masser at lave, og det er uden at berøre de sociale features. Det er nemlig muligt at finde online-kampe mod én spiller, eller en double-kamp sammen med en ven. Du kan også modtage Mystery Gifts ved at tage din Switch med dig rundt specifikke steder, samt overføre din Pokémon til den særlige Poké Ball Plus controller, og have den med dig rundt. Desuden kan du overføre alle dine væsner fra Pokémon Go ind i en særlig have, hvor du kan interagere med dem. Samtidig med det er hele, og vi mener hele spillet tilgængeligt via lokal co-op, ved at placere Switch-konsollen i standeren (eller håndholdt) og at vifte med den ene Joy-Con introduceres en ny spiller automatisk, og selvom de er tvunget til at følge med den originale spiller, og "deler" ét sæt Pokémon, så kan du i princippet spille hele spillet med en søn/datter, en kæreste eller noget så simpelt som en ven.

At tilgængeligheden har været i det absolutte højsæde er tydeligt fra start til slut, og netop fordi Nintendo har satset så helhjertet på dette koncept så føles det ganske vidunderligt, man ved hvad man får, og spillet ved hvad det er og hvad det skal kunne - det er ret let at sætte pris på, også hvis man er garvet entusiast. Hvad der dog ikke er let at forstå, er at Nintendo har valgt at sætte ret afgørende begrænsninger for hvordan man kan styre Pokémon Let's Go. Som et af de absolut eneste spil på konsollen kan du slet ikke bruge en Pro controller, og eller ej kan du benytte dig af to Joy-Cons - nej Let's Go kan kun styres med én enkelt enhed hvis konsollen er i stander. Det vil sige at du bliver nødt til at sidde med en enkelt Joy-Con, også når du er alene, og ødelægger ikke bare indlevelsen, det direkte generer fysisk over tid. Nintendo har udgivet en Poké Ball Plus controller som leverer yderligere indlevelse når du skal kaste en Poké Ball på væsener i vildmarken, men den kan også bruges til at styre hele spillet. Du kan dermed vælge imellem én Joy Con, én Poké Ball Plus eller spille spillet i håndholdt tilstand. Det er ikke bare rigidt, det hæmmer muligheden for at alle slags spillere kan nyde Let's Go, noget der eksisterer som mærkværdigt paradoks til hele konceptet bag.

Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!
Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!Pokémon: Let's Go Pikachu!/Let's Go Eevee!

Alligevel formår Let's Go at overvinde selv disse praktiske irritationsmomenter med overskud og charme, og meget af dette kommer fra æstetikken. Godt nok er spillet baseret på Pokemon Yellow, men verdenen er i 3D, verdenen er detaljeret og det hele er plastret til med flotte farver. Det deler i virkeligheden æstetisk identitet med nyere kapitler i den almindelige serie som Pokémon Sun/Moon, men takket være Switch-konsollens hestekræfter står det hele knivskarpt, også på et flot LG E8 derhjemme. Samtidig er kameraet stadig lettere isometrisk, som kun giver lidt ekstra overblik, og dette er nødvendigt når man skal fange vilde Pokémon. Samtidig er det muligt at komme tættere på grafikken end nogensinde før, for du kan nemlig interagere med dine Pokémon tæt på, som at klappe dem, fodre dem og give dem tøj på. Hvis dette er sådan fremtidige Pokémon-spil ser ud, så skal Nintendo ikke høre en klage herfra. Samtidig er de ikoniske melodier der sidder på flere generationers kollektive rygrad tilbage i restaureret form, og allerede nu kan det være at du sidder og nynner Pokémon Center-melodien for dig selv, men bare rolig, de er der allesammen, og de lyder bedre end nogensinde før.

Så har Pokémon Let's Go overlevet dette ret bestemte fokus på tilgængelighed og børnevenlighed? Så sandelig ja! Via smuk grafik, fine online-integrationer og lokal co-op, og en fantastisk underholdende struktur formår Let's Go er være et solidt kapitel der meget vel kan introducere et hav af nye spillere til hvordan traditionelle spil i serien fungerer. Som introducerende kapitel er det fabelagtigt, og netop derfor formår de fejl der nu er, nemlig et lidt for afgørende fokus på at fange Pokémon og det at man ikke kan spille præcis som man vil, virkelig at genere.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold