Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Starlink: Battle for Atlas

Starlink: Battle for Atlas

Ubisoft kaster sig hovedkuls ud i toys-to-life med et spil hvor du skifter dele ud på dit rumskib. Spørgsmålet er så bare om det er sjovt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Ubisoft har i løbet af de sidste par år, og i virkeligheden i løbet af den seneste konsolgeneration gjort et ganske effektivt stykke arbejde i at skabe en rød tråd igennem samtlige af deres projekter. Det en omfattende designmæssig beslutning, der ikke er faldet i lige god jord hos alle, men én ting er ganske sikkert - det virker. At man øjeblikkeligt kan identificere et Ubisoft-spil efter bare få sekunders gameplay viser en meget præcis branding-strategi, én samlet vision der er på plads på tværs af dusinvis af studier over hele verden. Fra Massive i Malmö til folkene bag Assassin's Creed Odyssey i Quebec - DNA'et er altid tydeligt - indtil nu.

Starlink: Battle for Atlas er nemlig skåret af et helt, helt andet stykke. Selve konceptet, kerneideen bag dette ambitiøse science fiction-eventyr adskiller sig markant fra sine artsfæller i Ubisoft-økosystemet. Det er ikke udelukkende, men hovedsageligt lavet til en yngre målgruppe, der er fysisk legetøj inden over og det hele foregår fra et rumskib. Det lyder ikke umiddelbart som et Ubisoft-projekt, vel? Selv The Crew havde aspekter af DNA'et, men ligesom Mario + Rabbids Kingdom Battle er dette et nyt Ubisoft, der ønsker at diversificere en kende mere.

Starlink: Battle for Atlas
Dette er en annonce:
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas

Starlink: Battle for Atlas er et såkaldt "toys-to-life"-projekt, og vi er vist mange der kan huske for få år tilbage, hvor dette blev erklæret en tilendebragt niche i branchen, kørt i sænk af årlige udgivelser af Disney Infinity og særligt Skylanders. Man ville derfor kunne argumentere for at Ubisoft er ankommet lidt sent til festen, men lad os kigge nærmere på det, og se om ikke de har formået at tilføje deres eget twist.

Du er Starlink-initiativet, en gruppe rumforskere der, efter at en mystisk alien lander på jorden med hemmeligheder om verdensrummet, beslutter sig for at udforske i en søgen efter at lære mere om et mystisk men utrolig kraftfuldt brændstof - Nova. Med jer har I St. Grand, en videnskabsmand der angiveligvis ved hvordan man skaber Nova, og denne viden er naturligivs uhyre værdifuld. Derfor bortføres han kort efter I ankommer til Atlas-galaksen af den frygtindgydende Forgotten Legion. De er besatte af de nu forsvundne guder, The Wardens, og mener at Nova netop er det plaster på såret de har brug for. Sådan udspiller plottet sig hvis du køber spillet på enten PS4, Xbox One eller PC, men investerer du i Switch-udgaven, så er det ikke de almindelige karakterer såsom Hakka og Levi der følger med i startpakken, men selveste Fox McCloud, og hans berømte rumskib. Ubisoft har arbejdet tæt sammen med Nintendo (igen), og har skabt et slags Starfox-spil midt i Starlink: Battle for Atlas, og hele Starfox-holdet er med i næsten samtlige mellemscener, har fuldt stemmeskuespil og har deres helt egen mission oven i at skulle bekæmpe Forgotten Legion - nemlig at fange Wolf. Klassisk, ikke sandt?

Starlink: Battle for Atlas
Dette er en annonce:
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas

Selvom Starlink: Battle for Atlas uden tvivl sigter mere efter en mere børnevenlig, Nickelodeon-agtig tone, så er spillet ganske kompetent sammensat rent narrativt, og selvom mange af science fiction-elementerne er lånt fra diverse andre berømte universer, og har fået virkelig kedelige navne som du finder alle andre steder, som "legion", "atlas" og "nova", så går der ikke længe før du spændt afventer hvor spillet tager dig hen næste gang. Igen, det er værd at pointere at spillet forsøger at emulere en slags formiddagstegnefilm for børn og unge, og netop den tone sidder lige i skabet hele vejen igennem.

Starlink er et rumkampsspil - så let kan det vel i grunden siges. Ligegyldig hvordan du gebærder dig med det fysiske legetøj, som vi kommer til, så er du en karakter i et rumskib, og på tværs af solsystemets i alt syv planeter skal du foretage koldbøtter, sende missiler efter fjendtlige rumskibe, undgå beskydning og indgå i en intense dueller i det store, mørke verdensrum. Eller, sådan ser det ud i løbet af spillets første 10 minutter, men så lander du på én af planeterne i Atlas-solsystemet, og så viser det sig at et helt andet spil gemmer sig under kølerhjelmen. Når du ikke, på bedste No Man's Sky-vis, fræser ud i verdensrummet i din søgen efter fjendtlige rumskibe, så udforsker du hver enkelt planets overflade efter fjender at knuse, baser at udforske og rense for brugbare materialer, samtidig med at du scanner den lokale flora og fauna og finder opgraderinger til dit rumskib. Det er to ganske distinkte personligheder, men rent mekanisk fungerer det, og leverer overraskende megen variation til hvad der ellers kunne føles som en meget ensidig affære.

I det hele taget er Starlink, Ubisoft-traditionen tro, ganske pakket med indhold. Hver eneste planet er ikke bare unik rent æstetisk, men tilbyder nye fjendetyper, nye ressourcer at finde og nye vrag og ruiner at udforske. Målet er dog altid det samme - få hele planeten vristet fra Forgotten Legions grådige, griske rumhænder, og få et overblik over floraen, faunaen, og de vigtigste pejlemærker. Samtidig med dette indsamler du mods til dine våben, opgraderer din pilot via et Skill Tree, og reparerer dit moderskib, Equinox. Der er masser at tage sig til, og hver eneste planet byder på gigantiske, valgfrie boss-kampe du må vende tilbage til senere i spillet, og fjender som er langt mere magtfulde end du kan hamle op med i starten.

Og så ankommer vi altså til de mange, mange kampe du skal igennem for at sende Forgotten Legion tilbage til det hul de er kommet fra, og her er det nødvendigt at berøre det fysiske legetøj, som er selve hjertet af oplevelsen. Præcis som i andre toys-to-life-projekter er der nemlig flere forskellige ting du kan købe i butikkerne. Med hver startpakke kommer et lille plastikaggregat, som du sætter fast på enten din DualShock 4, Xbox One controller eller sætter dine Joy-Cons ned i. Denne giver dig mulighed for at placere i alt fire stykker legetøj oven på controlleren, der sjovt nok også ser ud som om at du fysisk flyver med dit legetøj (sej lille detalje). Herfra indsætter du en pilot først, fører rumskibet nedover piloten, og ifører rumskibet med to våben. Alle disse ting kan skiftes ud igen præcis som du ønsker, og startpakken giver dig én pilot, to våben og et skib. Derefter kan du naturligvis købe en våbenpakke med to for €11,99, en ekstra pilot for €7,99 og et helt nyt skib der desuden indeholder en pilot og et våben for €29,99. Selve legetøjet er let at håndtere og sætte på, og i det hele taget er processen ret godt udtænkt, dog er det naturligvis også designet til at overtale dig til at spendere langt, langt mere end startpakkens originale pris.

Starlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas

Selve legetøjet er også ganske flot produceret, men skalaen er en kende anderledes end det vi er vant til. Både Disney, LEGO og Activision producerede karikerede karakterer, men her er der en afart realisme over afbildningen af skibene, våbnene og karaktererne. Desuden skal piloten jo kunne fysisk være inde i cockpittet i skibet, så derfor er de ganske små. Resultatet er at det fysiske legetøj tager sig godt ud, men kigger man nærmere er detaljerne lidt "hit and miss". Men hvor sejt er det ikke lige at man har Fox McCloud og hans rumskib foran sig på controlleren - det blev jeg ikke træt af at kigge på.

Din pilot kan opgraderes, og denne progression er så bundet til den specifikke figur. Dernæst kan du koble mods på både dit skib og dine våben, og spillet husker alt dette. Så er du i virkeligheden klar til kamp, din pilot er parat, dine våben fungerer som de skal. I Starlink kommer du ud for et hav af forskellige kampscenarier, både i rummet og på landjorden, og de er stort set alle bundet til et specifikt element, såsom is, ild, jord, og der kræver du naturligvis at dit våben er effektivt imod denne type. På den første planet, Kirite, er nogle fjender svage imod is, og andre mod ild, og heldigvis giver Starfox-startpakken på Switch en af hver af disse - nemt! Ideen er at du på landjorden bevæger dig ved hjælp af hop, koldebøtter og boostere for at undgå fjendtlig beskydning, samtidig med at du rutinemæssigt fyrer begge dine valgte våben af. Er man smart vælger man to som kan levere kombinationsangreb som Starfox-våbnene, hvor det ene fryser fjenden, og det andet er en on ondskabsfuld flammekaster. Spillet er fyldt med disse kombinationer, men en af de centrale problematikker opstår naturligvis når man bliver lidt træt af de to våben man har til rådighed, for der er ingen måde hvorpå at skabe variation i kampene, med mindre man fysisk får adgang til flere våben. Hvis hvert våben havde flere distinkte affyringsmekanismer havde det ikke føles lige så slemt, men det har de ikke.

Starlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas

Naturligvis er det dog her værd at slå et slag for toys-to-life som koncept, for hvis Starlink: Battle for Atlas udelukkende var digitalt, så ville våben, piloter og skibe være mikrotransaktioner, og altså låst til din version af spillet. Hvad det fysiske aspekt åbner op for, er at du netop ikke nødvendigvis flyver ud og investerer i nye våben, men bytter med dine venner. Det er ikke svært at forestille sig et scenarie hvor børn ankommer i skole og aktivt debaterer hvilke våben der er bedst, for så at bytte indbyrdes. Er det nødvendigvis sådan det foregår? Nej, slet ikke, men som med Skylanders og Disney Infinity er disse ekstra køb bare lettere at tilgive, for du får både noget fysisk og noget digitalt ved at købe en våbenpakke, og ulig mikrotransaktioner er det faktisk muligt at forære dem væk. Ikke bare det, hvis spillet registrere et våben én gang, så har du adgang til det for altid - så du skal i princippet kun tilknytte et våben en enkelt gang - endnu et godt argument for hvorfor dette er meget bedre end mikrotransaktioner.

Stadig, Starlink: Battle for Atlas præsenterer dig for utrolig meget indhold, men med meget få muligheder for at takle det, særligt med det begrænsede arsenal. Dog skal det siges, at i ren og skær underholdningsværdi er Starlink blandt de mere positivt overraskende spiloplevelser i år, med en selvbevidst tone, en smuk, varieret verden, fede kampscenarier imod en varieret skare af fjender og masser af ting at opgradere og tilpasse. Du kommer til at få brug for særligt flere våben, men kan du eventuelt bytte dig til dem, eller betale de €7,99, så er det faktisk, overraskende nok, alle pengene værd.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Velfungerende koncept, sjov historie, varieret verden, underholdende kampe.
-
Våbnene burde have flere funktioner, måske for generisk for nogle.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

4
Starlink: Battle for AtlasScore

Starlink: Battle for Atlas

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Ubisoft kaster sig hovedkuls ud i toys-to-life med et spil hvor du skifter dele ud på dit rumskib. Spørgsmålet er så bare om det er sjovt.



Indlæser mere indhold