Ghost Recon Advanced Warfighter 2

Lige nu er alt stille. Ingen kugler der pifter om ørerne på os, eller bilalarmer der hyler. Vi sidder i en helikopter, der hænger roligt i luftrummet over det boblende inferno, som er San Juarez - selv samme inferno, som vi snart bliver indsat i. Pulserende sort os stiger langsomt op fra gadeplanet, imens den røde aftensol går ned ude i horisonten. Vi er nu over vores indsætningszone og gør os klar til at blive firet ned. Jeg afsikrer mit våben, gør korsets tegn over mit bryst og gør klar til at blive sendt ind for at åbne helvedes porte.

Det er kun et lille år siden sidste spil kom på gaden og det blev modtaget med kyshånd af kritikere og konsolejere verden over, og selvom det måske virker lidt tidligt for en efterfølger, så er der ingen undskyldning for ikke at hoppe i uniformen igen, da forskellene, til trods for at de for det meste kun hører til i den lille afdeling, er med til at styrke en i forvejen så stærk oplevelse, at det er svært at stå imod. Handlingen tager sit udspring i tiden lige efter det første spil. Grænselandet mellem Amerika og Mexico er stadig et yderst betændt politisk brændpunkt og igen må du, supersoldaten Scott Mitchell, gribe til gevær for at holde situationen under kontrol.

G.R.A.W. 2 er et spil, der kræver din konstante opmærksomhed, hvis du bare skal have den mindste chance for at overleve. At spæne gennem gaderne med højre pegefinger limet fast på aftrækkeren, skaffer dig kun et mærke på den ene storetå og lukket kiste. Du skal dukke dig, klamre dig til mure og facader, og gøre fuldt brug af dit tekniske isenkram for at kunne overleve. Til gengæld giver de konstante satellitopdateringer, gode råd fra helikopterpiloten og muligheden for bl.a. at hidkalde luftbombardementer, dig chancen for at gøre enhver umulig situation gunstig og vende den til en sejr.

Det taktisk element var utilgivende i etteren, og det er det også i anden ombæring, om end du nu har en del flere muligheder ude på slagmarken. Din overlegne teknologi og mulighed for nu at kunne styre dine kammerater gennem deres skuldermonterede kameraer gør, at du i teorien kan gennemføre en hel mission uden selv at affyre et eneste skud, noget de hardcore Tom Clancy-fans vil elske Du kan også genoplive faldne kammerater og helbrede dig selv, noget der virkelig var savnet i forgængeren, og kombineret med at dine basser nu også har forskellige våbenklasser, giver det en helt ny taktisk dybde til spillet, da du kan tilpasse dit hold til en særlig spillestil.

Al den snigen og lusken rundt giver ganske vist en unægtelig kløe i aftrækkerfingeren, men alle ens ophobede aggressioner får man heldigvis afløb for, når man sidder bag et kæmpe maskingevær i en Black Hawk-helikopter og lægger øde til en hel mexicansk lejr. Helikopterturene foregår et helt andet tempo og giver et tiltrængt pusterum midt i al taktikken.

Din gruppe gør præcis, hvad du beder dem om, og de gange hvor de hænger uhjælpeligt fast i et hjørne eller andet, er blevet reduceret til et minimum. Men den kunstige intelligens kæmper også for fuld skrue på den anden side af ingenmandslandet, og fjenden forstår sandelig også vigtigheden af at holde hovedet lavt. De søger dække, skifter position og holder du ikke øjnene åbne, står du pludselig og stirrer ind i et geværløb lige inden alt sortner for dig. G.R.A.W. 2 er en utrolig fuldendt oplevelse, der udfordrer dig og kræver det bedste af dig. Gennem snilde og tålmodighed kan alle missionerne løses, og for hver gang sværhedsgraden stiger en tak, følger du med, og aldrig føles som om du sidder urokkeligt fast, på trods af at du udfordres på det yderste.

Ved første øjekast ligner G.R.A.W. 2 sin forgænger rigtig meget, men efter nogle timers spil, begynder man at opdage de mange små visuelle frynsegoder, som Red Storm har velsignet os med, og det er disse, som for alvor sømmer den neglebidende atmosfære fast. Fugle letter skræmte fra jorden, når du affyrer dit gevær i nærheden af dem, solen bevæger sig henover himlen i løbet af missionerne og rotorbladende på en lettende helikopter rusker i ørkensandet og får floraen omkring dig til at svaje i blæsten. Dog er det de dynamiske skygger, der er blevet arbejdet mest på, og den konstante kontrast mellem den skarpe sydstatssol og de svale skygger, stopper aldrig med at imponere, og det samme gælder den blændende draw distance, der lader dig se flere kilometer ud i horisonten.

Fysikken sidder også lige i skabet, og det føjer endnu et taktisk aspekt til den i forvejen imponerende pakke, da forskelligt dække kan gå i stykker eller eksploderer hvis det tager for mange fuldtræffere, og derved tvinges du altid til at være på farten. Det kan selvfølgelig også vendes til din fordel, når du skyder en oprørers usle forskansning, skydes i småstykker og efterlader ham helt blottet for din kugleregn. Lyden runder helhedsindtrykket flot af med et arsenal af forskellige våben, som alle lyder yderst overbevisende. Musikken skifter flydende tempo i forhold til, hvad der sker på skærmen, og alt dette resulterer i en fantastisk følelse af atmosfære.

Singleplayerdelen er stærk og flot, og det samme gælder for co-op-delen, der denne gang er blevet udvidet, men igen er det over nettet, du kommer til at spendere det meste af tiden. Multiplayerdelen har fået en overhaling, og nogle af de tidligere problemer, som bl.a. opstod, når man spawnede, er nu blevet løst. Banerne er blevet mere varierede og grafikken lider ikke af samme nedsatte detaljegrad som før. Det er stadig umådeligt indbydende, propfyldt med tilpasningsmuligheder, og da balancen stadig er intakt, kommer der til at gå rigtig lang tid, før G.R.A.W. 2 kommer til at samle støv på spilhylden.

Man kan godt argumentere for, at der ikke er sket noget radikalt anderledes siden sidste gang Tom Clancy's spøgelser var ude og lege tagfat med mexicanske bad guys, men når man lægger fingrene på en spiloplevelse, der er så helstøbt og finpudset, som den G.R.A.W. 2 byder på, forstummer kritikken næsten omgående. De sidste finpudsninger som jeg og visse andre manglede i etteren, er nu kommet med, og det udmunder i det nok bedste actionspil til 360'ern siden det mægtige Gears of War, og det siger ikke så lidt. Krigen er kommet til Texas, og jeg har allerede booket en plads med næste helikopterafgang.