Forza Horizon 4

Så er det tid til at Microsoft igen udgiver deres årlige Forza-spil, og denne gang er vi nået til Forza Horizon 4, Forza Motorsports mere arkadebaserede broder, som håndteres af Playground Games. Jeg har anmeldt spillet på PC, men grundet Play Anywhere-konceptet, kan det også spilles på Xbox One.

Vi starter med en personlig anekdote. Da jeg så Microsofts pressekonference under E3, så blev jeg godt og grundigt imponeret af Forza Horizon 4. Playground Games indtog scenen, og afslørede sæsoner som værende det fjerde kapitels primære nye mekanik, noget som ingen andre har forsøgt, om ikke andet så vidt jeg ved. Pointe med denne tilføjelse stod klart - hver sæson skal give spillet et helt særpræget udseende, og under demonstrationen var det dynamiske skift imellem dem magisk. Nu er vi så her nogle måneder efter, og kan stille os selv spørgsmålet, om dette er det nok til at lade Forza Horizon-serien overtage føringen, i en genre hvor konkurrencen bliver mere og mere hård. Lad os kigge på det.

Forza Horizon vender i sin fjerde udgave, tilbage til lidt mere kendte himmelstrøg, nemlig det nordlige Storbritannien. Forgængeren foregik "Down Under" i Australiens outback, med sin helt egen charme til følge, og landskabet er da også lidt mere bekendt i denne omgang. Når man har startet spillet op, bliver man hurtigt guidet hen til det første løb af en ukendt kvinde, som fortæller en om hvad Horizon-festivalen grundlæggende går ud på. Det er fortsat positivt at spillet starter så basalt, for det varer ikke længe før ens kort over det nordlige Britannien bliver fyldt med begivenheder, som gør det skræmmende uoverskueligt. Du kender det sikkert hvis du allerede har stiftet bekendtskab med serien - godt nok er der tale om indhold, men det ankommer på én gang, og er mildest talt angstprovokerende. I denne omgang viser Playground dog en smule tilbageholdenhed, og der bliver åbnet mere langsomt op for alle disse.

Forza Horizon 4 er både et bilspil, men også en sandkasse, hvor man har et kæmpe kort man kan køre og gøre på, som man vil. I starten har man adgang til diverse løb, og disse er skåret af de klassiske regler, altså handler det om at komme først og hurtigst fra A til B, men der bliver hurtigt åbnet for mere eksotiske typer såsom stunt-opgaver, hvor man skal lave flyvehop over floder, eller hvor man skal deltage i et kapløb mod en jetjager. Ikke nyt for serien, nej, men det er super fedt, og man føler virkelig at man er i en verden hvor alt kan ske, og det kommer det også til senere, hvor man skal køre om kap med et tog eller deltage i et Halo-løb, hvilket er mildest tal bizart, men også underholdende. De fleste løb er dog delt op i almindelige landevejsløb, rally og crosscountry. Gennemfører man dem i god stil vil der blive åbnet op for nye og mere udfordrende versioner af dem rundt om på kortet. Dette er ret godt, da man på den måde ikke får fyldt ens kort med hvad ender med at være mange ikoner. Dette gør det mere overskueligt, indtil man kender spillet bedre.

Man kan, ligesom i forgængeren, også spille disse baner med eller mod andre. Det er et valg man kan tage, når man har bestemt sig for en begivenhed. Ikke alle løb kan dog køres med andre, men de fleste kan, og denne del fungerer glimrende. Dog var der ikke mange rigtige spillere på kortet, da jeg spillede, så ventetiden på et løb kunne godt være ret lang, noget jeg er sikker på ikke sker når spillet udkommer d. 2. oktober. Det var dog også sjovt at køre mod de såkaldte "drivatars" (et begreb som Playground og Turn 10 aldrig skal tilgives for at finde på), som både er baseret på og konstant lærer af rigtige spilleres kørselsmønstre. Det fungerer som forventet her i det fjerde kapitel, og alle der elsker Forza har efterhånden stiftet bekendtskab med denne teknologi, der gør løb mere uforudsigelige. Jeg kan kun sige, at det hele fungerer glimrende her. I det hele taget er det dog denne lethed i multiplayeren der imponerer, da man let og simpelt kan spille mod andre hvis man gider, og gider man ikke, jamen så er næsten alle muligheder stadig åbne for en. Der er dog et større fokus på samspil med andre mennesker i denne version af Forza, da spillet har nogle rene multiplayer-spiltyper, hvor man kun kan spille sammen med andre. Disse er meget kraftigt inspireret af skydespil, da man kan spille spiltyper som "King", hvor man skal stjæle kronen fra en modstander, og så beholde den så længe man kan. Der er "Infected", hvor man skal undgå inficerede spillere, så længe som man kan og så er der "Flag Rush, hvor man skal stjæle flag, og køre dem ned i ens egen zone uden at miste det. Der findes også holdversioner af disse. Alle disse spiltyper kan findes i det spillet kalder "Adventure", og er rene multiplayer-typer. Convoy er også tilbage, men denne gang vil Playground gerne have, at de består af rigtige mennesker og ikke drivatars. Jeg tænker dette fokusskifte er for at give spillet et "community"-aspekt, og at slå fast at drivatars ikke er en erstatning, men en tilføjelse til traditionel multiplayer. Det er i hvert fald noget forgængerne ikke havde i så høj grad. Det er i ethvert tilfælde fedt at muligheden er der.

Modsat sine forgængere står man ikke for Horizon-festivalen denne gang. Hvor man i forgængeren skulle få sin festival til at fungere, ved at låse op for drivatars og radiostationer, sker dette automatisk nu, og det flytter spillets fokus i en positiv retning, da man kan koncentrere sig om at køre hurtigt, hvilket jeg også gjorde i stor stil. Faktisk brugte jeg meget tid bare på at udforske den store verden, så hurtigt som muligt, for spillet er virkelig smukt. Der er som i forgængerne en masse man kan gøre uden for selve løbene, man kan finde diverse skilte rundt omkring, der er flotte udsigter, som giver point og disse dukker på ens kort når man passerer dem. Dette var med til at jeg bare kørte rundt i timevis, og nød spillets visuelle side.

Forza Horizon 4 er et utroligt smukt spil, og nok det flottest bilspil jeg har prøvet. Når man kører i de smukke landskaber, og overværer en solnedgang, hvor himlen går fra orange til lilla, og alle aspekter af naturen rundt om en præges af disse farver, så må man bare overgive sig. Regner det så bliver alting vådt at se på og regnbuer dannes, det er fantastisk. Derfor er det fire gange så fedt, at de nye sæsoner fuldstændig forandrer landskabet. I starten af spillet får man mulighed for at oplevet alle fire årstider. Man samler erfaringspoint ved at gennemføre diverse løb, og opgaver i spillet, og når man har nået et vist antal point åbnes der op for den næste årstid. Disse årstider skal opleves, for de forandrer spillets følelse totalt. I foråret regner det meget, og der er mudder mange steder, hvor der ikke var det før. Sommeren bringer en masse sol og gule marker, hvor jeg fandt stor glæde i at køre offroad, bare for lægge kornet ned. Efteråret er også ret vådt, og der er gule og røde blade på kørebanen, og til sidst har vi vinteren, som forandrer verdenen mest. Sneen ligger tykt på markerne, og vejene er glatte eller fedtede. Når man kører rundt om vinteren møder man tit saltspredere og sneplove, hvilket er en fed detalje. Disse sæsoner er fantastiske og skal opleves, for de ændrer ikke kun følelsen og skaber visuel variation, men de tilføjer til den fysiske dynamik, der forandres når man eksempelvis kører på en frossen vej, i forhold til en varm og tør en af slagsen. På min nu aldrende PC kørte spillet fantastisk og kom aldrig under 60fps med alt skruet op.

Lyden er desuden fantastisk. Forza Horizon 4 har fem til seks radiokanaler, og på disse kan man høre alt fra dubstep til klassisk musik , præcis som forventet. Meget passende hørte jeg tit den klassiske station, som spillede Vivaldis fire årstider, hvilket var fantastisk. Så der er noget for alle på disse kanaler. Man låser op for disse dem i den første gennemspilning af de fire sæsoner, men det er ikke alt der følger dette.

Med hver sæson følger der også udfordringer og løb som kun kan spilles i den specifikke sæson. For eksempel kan der være et løb, som kun er der om vinteren, da søen man kører på er frossen i den periode. Der er desuden valuta man kun kan indtjene ved at klare opgaver i de specifikke sæsoner. Når man har været de fire sæsoner igennem i starten af spillet begynder de at skifte efter syv dage, så man på én måned når dem alle igennem. Det er fedt, men jeg kunne personlig godt have tænkt mig at de skiftede lidt oftere, men syv dage er også fint, når man skal klare de daglige opgaver.

Fysikken, som i dette spil er mere arkadeagtig end den nogensinde har været i serien, gør det nemmere for nybegyndere at hoppe ind i serien, men den er også lidt for simpel nogen gange. For eksempel var vejene i vintersæsonen slet ikke så glatte som de så ud. Dette skuffede mig en del, da det tog mig ud af oplevelsen en smule. Man kan selvfølgelig slå en masse fra i forhold til at gøre spillet sværere i indstillingerne, men det var ret let at vinde løb og spillet skruede fire gange op for sværhedsgraden i den tid jeg nåede at spille. Der er ingen tvivl om, at spillet er lavet så så mange som muligt kan være med, men det er gjort på bekostning af realismen, synes jeg, stadig arkadegenren taget i betragtning, og det er ærgerligt, for Playground skal passe på at spillet ikke svinger for meget i én retning, og det er godt på vej. Det skal dog siges at superbilerne, selvfølgelig, føles en del anderledes end de mere almindelige biler, men jeg synes ikke helt de føltes anderledes nok.

Lad os nu snakke lidt om hvad der er under motorhjelmen på Forza Horizon 4. Pauser man for et øjeblik den smukke grafik kommer man nemlig til en masse menuer, hvor man kan alt fra at holde styr på sine venner til at tune sin bil. Der er otte til ni menupunkter, som virkelig viser hvor enormt Horizon er. Man tjener CR, som er spillets valuta, og dem kan man bruge på alt fra nye biler, til ens Avatars påklædning, fra særlige dele til køb af huse inde i spillet. Man kan indstille sværhedsgraden, og jo sværere man vælger at spillet spillet er, jo mere CR og jo flere erfaringspoint optjener man. Menuerne er en smule uoverskuelige, og det fokus der er på at undgå rod på ens kort, er ikke at finde her desværre. Det føles lidt som om man har forsøgt at komme for meget i glasset, og nu er det overfyldt, og det render ned ad siderne. Det er en lidt grov beskrivelse, men det beskriver meget godt den følelse jeg havde i menuerne. Man kan skabe sine egen løb, se sin garage, tune sin bil, finde multiplayer-begivenheder, og det er bare for at nævne nogle få, og det er overvældende. Menuerne står som en stor og negativ kontrast, til det fantastiske, strømlinede gameplay, synes jeg, og det er synd, men hvis udvikleren mente, der skulle så mange mere eller mindre nødvendige indslag med, er det nok nødvendigt. Jeg håber at Playground Games vil rydde lidt op i mulighederne i det næste Horizon-spil, og måske lave en prioritering af nogle af menupunkterne, og om de er nødvendige. Jeg er lidt ligeglad med om min Avatar har tyve hatte at vælge imellem, da jeg ikke ser ham ret tit. Problematikken er egentlig bare, at selvom sæsonerne er en fantastisk tilføjelse, så er Forza Horizon 4 en mere eller mindre "direkte" efterfølger. Du har set det hele før, så derfor har Playground pakket spillet med mere og mere af det hele.

Det sidste jeg gerne lige vil nævne er bilerne, for der er godt nok mange biler i dette spil. Playground nævner at der er 350 af dem, hvilket faktisk er mindre end i andre Forza-spil, men det er stadig en god mængde. Bilerne er delt op i farver i forhold til deres berømthed eller sjældenhed. Så en Golf GTI er almindelig, og en Bugati Chiron er legendarisk, lidt ligesom grej i et MMORPG. Man får biler for alt man gør. Man kan spinne sig til dem i en enarmet tyveknægt, som man optjener "spins" på. Du tjener også erfaringspoint, og stiger i graderne der, hvilket også giver dig biler. Du finder gemte biler i verdenen i gamle lader, som du så kan sætte i stand. Du vinder biler ved at køre specifikke løb, og så kan du også købe dem via spillets salgsside, eller du kan købe andres via auktioner. Det er ret fedt, i det hele taget er det altid fedt at være på udkig efter sin næste vogn, og i Forza Horizon 4 kan du gøre det ved at udføre stort set alle indholdstyper. Bilerne er bare stjernerne i Forza Horizon 4. Hver eneste af de 350 biler kan tunes, modificeres, sælges og køres. Bilfysikken er forskellig fra bil til bil, og man kan derudover låse op for over 10 "perks" til hver eneste bil. Det er sindssygt hvor meget indhold spillet giver en her. Vil man have flere biler er det desuden muligt at købe forskellige pakker, fra James Bond-biler til drifting-biler, og jeg er sikker på andre pakker dukker op hen ad vejen.

Så jeg må sige at Forza Horizon 4 er et af de bedste bilspil jeg har prøvet, og uden sammenligning det bedste sandkassebilspil derude. Havde det ikke været for de rodede menuer og den simple fysik, havde jeg ikke en finger at sætte på noget, men så har Playground noget at arbejde videre med, for det er svært at forbedre et allerede perfekt spil. Er du fan, så vil du ikke finde noget skelsættende nyt udover de fede årstider - men Plaground Games har allerede opfundet noget nær det perfekte arkadebilspil, så at der kun sker små forbedringer og tilføjelser imellem? Det gør som sådan ikke så meget, når men ved at grundkvaliteten er så uendeligt høj.